onsdag den 17. januar 2018

"Wika og Oberons rasen" & "Wika og De Sorte Feer" af Thomas Day & Olivier Ledroit

Titel: Wika og Oberons rasen (Wika #1) & Wika og De Sorte Feer (Wika #2)   Forfatter: Thomas Day & Olivier Ledroit   Udgivelsesår: 2015 (org. 2014) & 2017 (org. 2016)   Forlag: Cobolt
Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Forlaget Cobolt

Disse to bind om Wika er nok nogle af de smukkest illustrerede graphic novels, jeg nogensinde har set. Oveni den visuelle skønhed, er historien også både spændende og fascinerende, så der er ikke en finger at sætte på disse to udgivelser.

Den onde fyrst Oberon angriber og dræber Wikas forældre, men det er lykkedes Haggis at få Wika i sikkerhed, klippe hendes vinger og skjule, at hun er fe. Tretten år senere er Wika kommet til hovedstadsbyen Avalon, hvor hun møder og slår sig sammen med tyveknægten Bran. De snyder og stjæler for at klare sig, men hun kan dog ikke blive ved med at skjule, at hun er fe.

Både hun og verden er i fare for Oberon og hans ondskab og allierede. Det bliver blodigt, da Oberon finder ud af, hvem hun er, men De Sorte Feer tager hende under deres vinger og hjælper hende med at udvikle hendes utrolige kræfter.

Wika bøgerne er som nævnt nogle af de smukkeste graphic novels, jeg nogensinde har set. Detaljerigdommen i illustrationerne, farverne, tegnestilen – det hele er så smukt og gennemført, næsten magisk og det kommer slet ikke til sin ret på billeder, hvor man forsøger at fange skønheden.
Bøgerne fortjener ro og fordybelse, men den hæsblæsende historie gør det svært ikke at flyve igennem siderne. Man skal huske at sætte farten ned og nyde helhedsoplevelsen af ordene og ikke mindst illustrationerne, som fanger historiens stemning helt perfekt.

Det er ikke kun illustrationerne, der bærer historien. Sprogligt er den også virkelig smuk og stemningsfuld helt fra starten, og man er opslugt af det imponerende og gennemførte univers med det samme. Den er samtidig også grotesk og bizar, der er action, kampscener, politik, magi, fantastiske væsner, uhyggelige og onde skabninger, mord, forræderi, kærlighed, jalousi, hævn, magtkamp, og masser af mytologi og legender er flettet ind i fortællingen også. Det er i sandhed en eventyrlig rejse ind i Pans verden, i et mørkt og sælsomt univers.

Fantasy møder steampunk og det er både unikt, originalt, og helt perfekt. Bag i det første bind er der behind-the-scenes skitser og info om tilblivelsen af tegneserien, hvilket er virkelig interessant og giver et helt unikt indblik og forståelse for historien og kunsten.


Første bind er naturligvis meget introducerende og historien skal først lige i gang, men det tegner enormt lovende, og giver lyst til at fortsætte til næste bind med det samme. Bind to er tæt på at være lige så godt som det første, men slutter næsten for hurtigt. Der må komme flere fortsættelser, for historien føles langt fra slut, og jeg vil meget gerne læse mere.

tirsdag den 16. januar 2018

"Førstelivet" af Gena Showalter

Titel: Førstelivet   Forfatter: Gena Showalter   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: HarperCollinsNordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic

Dette er første bog i en planlagt trilogi. Den handler om den 17-årige Tenley, som er spærret inde på Prynne-anstalten og har været det i over et år, hvor hun bliver straffet og tortureret for at tvinge hende til at beslutte, hvilken virkelighed hun vil høre til, Trojka eller Myriaderne. Hendes forældre, som har sendt hende til anstalten, vil have hende til at vælge Myriaderne. Hun har mistet både sin kæreste og venner på Prynne, men hun forsøger med al magt at holde fast i sig selv.

Det er et undertrykkende, dystopisk samfund, som fans af Hunger Games vil elske at læse om. Også her har vi en oprørsk og meget stærk kvindelig hovedperson, som nægter at give efter for konformitet, og hun kæmper videre i stedet for at tage de nemme løsninger. Hendes fascination af tal er også interessant for historien.

De to virkeligheder, Trojka og Myriaderne bekriger hinanden, og man skal vælge side i Efterlivet. Ten hører endnu til De Uindlemmede, dem som nægter eller ikke kan vælge. Begge sider forsøger at overbevise hende, for hun er åbenbart noget særligt. Hun er sat til at blive løsladt på sin 18-års fødselsdag, men den virker uendeligt langt væk ved udsigten til hvad hun må gennemgå inden og den konstante fare og trusler, hun lever med.

Der er ingen hjælp at hente nogen steder, ikke før hun en dag får en ny roomie, den fandenivoldske Bow. Den uimodståeligt flotte Killian ender også på Prynne, men begge er der måske af flere årsager. Hvem kan Ten overhovedet stole på, når alle har en skjult dagsorden? Ikke alt er, som det ser ud, og Tens mantra er meget passende ’stol aldrig på noget, sæt spørgsmålstegn ved alt.’

Der tages nogle virkelig vigtige etiske og filosofiske spørgsmål op, som også kan overføres til den virkelige verden, og ikke kun den, som bogen portrætterer. Om frie valg og angsten for at vælge forkert. Der er hele tiden valg at træffe: mellem to virkeligheder, to fyre, kæmp eller overgiv dig... intet er sort og hvidt, og som læser er det også helt umuligt at vurdere, hvad der er det rigtige valg for Ten. På den måde er det virkelig lykkedes forfatteren at gøre alt imponerende nuanceret.

Bogen er tankevækkende og kritisk, som enhver god dystopi bør være, og sat sammen med en sej kvindelig hovedperson som Ten, og en virkelig spændende handling, er det her en utroligt vellykket bog og en lovende start på trilogien.


Den er barsk og spændende fra start, og der er skabt en virkelig interessant og fascinerende verden. Selvom det langt hen ad vejen er ret klassiske dystopiske virkemidler, er historien alligevel unik, actionfyldt og tager mange uforudsigelige drejninger. Jeg kan næsten ikke vente på næste bog, Livsblod, som heldigvis udkommer snart.

mandag den 15. januar 2018

"Mirror Mirror" af Cara Delevingne (med Rowan Coleman)

Titel: Mirror Mirror   Forfatter: Cara Delevingne (med Rowan Coleman)   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Politikens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Cara Delevingne er nok mest kendt som model og skuespiller, så jeg var meget spændt på at læse hendes debutroman, og kan efter endt læsning konstatere, at forfatter altså også er et talent, hun stolt kan føje til cv’et.

Mirror Mirror er en socialrealistisk YA historie om de fire unge Red, Rose, Leo og Naomi, som sammen har bandet Mirror Mirror. Alt vendes op og ned, da Naomi forsvinder. Hun er før stukket af, så ingen tager det rigtigt seriøst denne gang, udover hendes næreste venner fra bandet. Efter otte uger bliver hun fundet bevidstløs i vandet og lagt i kunstigt koma for forhåbentligt at komme sig, men det er stadig usikkert, hvor meget skade hendes hjerne har taget og om hun overhovedet vil overleve. De andre tror ikke på, at det er noget hun har gjort mod sig selv. De er sikre på, at der må være tale om en forbrydelse, og går selv i gang med at efterforske.

De har alle deres egne problemer at slås med hver især. Bogen springer mellem fortid og nutid og tegner et virkelig realistisk øjebliksbillede af ungdommen nutildags, både sprogligt og handlingsmæssigt, og tager vellykket fat i, hvad der optager teenagere for tiden med sociale medier, perfekt image, osv. Identitet er uden tvivl bogens hovedtema, og skildres på en måde, som jeg i hvert fald ikke tidligere har set.

Historien fortælles af Red, som prøver desperat at stykke sammen, hvad der er sket med Naomi. Hvorfor forsvandt hun, og hvordan endte hun bevidstløs i vandet? Mysteriet, som skal løses, gør bogen ekstra spændende, sideløbende med de typiske teenageproblematikker.

Lidt over halvvejs inde i bogen snød den mig fuldstændig, og det twist var virkelig godt udført. Jeg havde på ingen måde set det komme, men det gør bogen endnu mere speciel, og er et vigtigt budskab i sig selv.

Indimellem er der grafiske input som sangtekster, nyheder, eller chatsamtaler mellem kapitlerne, hvilket kan virke overflødigt, men alligevel er en sjov detalje og en måde at inkorporere de sociale medier i bogen, som jo er så stor en del af karakterernes liv.

Jeg tror, at det er meget normalt at være lettere fordomsfuld og skrue forventningerne lidt ned, når kendisser, der normalt er kendt for alt muligt andet, lige pludselig springer ud som forfattere. Derfor overraskede denne bog mig positivt. På coveret står Caras navn naturligvis størst, for det er jo det, der i første omgang skal sælge bogen, men nedenunder er Rowan Coleman nævnt. For mig er det ud fra det lidt uklart, hvordan arbejdsfordelingen har været mellem de to, eftersom det er det eneste sted, Rowan er nævnt (udover i Caras takkeafsnit først i bogen). Hvis Cara rent faktisk selv har skrevet størstedelen af bogen er det godt gået. Hvis ikke, er det tarveligt, at Rowan ikke er fremhævet mere, men sådan er business jo nok.


Alt i alt er det en rigtig god og aktuel ungdomsbog, på trods af, at ting indimellem passede lidt convenient sammen og nogle få ting var lidt uopfindsomme. Skildringen af Red er dog spot on og trækker det meste af bogen hjem, fordi den er unik og overraskende på en måde, man ikke ofte ser. 

lørdag den 13. januar 2018

"Det gyldne kompas" af Philip Pullman


Titel: Det gyldne kompas   Forfatter: Philip Pullman   Udgivelsesår: 2017 (org. 1995)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

De fleste kender nok serien, Det gyldne kompas, og jeg har indtryk af, at mange er vokset op med disse bøger. Jeg læste desværre aldrig bøgerne, da jeg var barn, men jeg er virkelig glad for, at jeg nu endelig har stiftet bekendtskab med dem som voksen. Det er prisbelønnede børnebogsklassikere, som bestemt fortjener deres klassikerstatus, og nu er de endda udgivet i en flot ny udgave, som gør læseoplevelsen endnu bedre. Udover de smukke forsider, er der de fineste små grafiske detaljer ved starten af hvert kapitel.

Vi følger Lyra og hendes daimon Pan i Oxford. Da den nysgerrige og eventyrlystne Lyra forvilder sig ind et sted hun ikke bør være, redder hun både sin onkels liv, og får indsigt i sager, hun ikke bør vide noget om. Hun kommer nu til at spille den vigtigste rolle i et mystisk og farligt eventyr, som bringer hende både til London og det kolde Nord, og som involverer de barbariske tatarer, panserbjørne, og ikke mindst det mystiske Støv, andre verdener, og børn som bliver kidnappet af Snapperne.

Lyras ven Roger er blandt de kidnappede børn, hendes onkel er taget til fange, og hun tager selv med den tilsyneladende fantastiske og mystiske fru Coulter. Hun får det gyldne kompas med, med besked om at skjule det, og det viser sig, at hun er den eneste, der kan aflæse sandheden i det.

Historien indeholder både politik, filosofi og religion i en verden, der er på grænsen til krig. De voksne spiller et avanceret og dødbringende politisk spil, som Lyra bliver viklet ind i, og spørgsmålet er, hvem hun kan stole på som et barn i et voksent magtspil.

Verdensopbygningen er storslået og eventyrlig i dette imponerende univers. Det er som udgangspunkt vores verden, men alligevel helt anderledes med fantasyelementer og en helt unik historie og stemning.

Det tog mig lidt tid at komme rigtigt ind i historien, men jeg var fascineret fra start og så blev det for alvor godt. Man kan ikke undgå at blive opslugt, selvom starten er lidt detaljetung, for det er trods alt et kompliceret og imponerende gennemført univers, der opbygges.


Jeg ville ønske, at jeg havde læst serien noget før, for denne første bog er virkelig fantastisk, kreativ, opfindsom og original. Historien er utroligt velskrevet og fortjener fuldt ud sin klassikerstatus. Jeg forstår godt, hvorfor folk i min barndom altid anbefalede den som det, man burde læse efter Harry Potter, for det er helt oppe på det niveau, den er. 

fredag den 12. januar 2018

"Prinsen løven og falken" af Deniz Usudur


Titel: Prinsen løven og falken   Forfatter: Deniz Usudur (illustreret af Anna Emilia Lundberg)   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget Det Evige Ønske
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Det Evige Ønske

Denne fine bog indeholder tre eventyr. ”Prinsen og løven – Lykkens rige” handler om at finde lykken og indse, hvad lykken egentlig er. Prinsen drager ud for netop at finde svarene på det. Da alt synes umuligt, forvandler hans hjerte sig til en løve, som hjælper ham videre.

”Prinsen og prinsessen – Den eneste ene” handler om samme prins, som nu skal finde en prinsesse, så han kan opleve kærligheden og starte en familie, samt lære, at skønhed kommer indefra. I bogens sidste eventyr, ”Prinsen og falken – Troldmanden og de sorte skyer” må prinsen drage ud for at undersøge de sorte skyer, som truer byen og den kloge gamle mand.

Det er som udgangspunkt helt klassiske eventyr, som det første, der starter med ”Der var engang...” og indeholder helt typiske eventyrtematikker og moraler. Det er søde historier om at være hjælpsom, nysgerrig, klog og god.

Skrivestilen er meget simpel, og sproget er helt i børnehøjde, men det bliver til tider lidt klodset. Bogen har stor skrift og korte kapitler og er udstyret med en helsides illustration på hver anden side. Det er dermed en hurtigt og letlæst børnebog. Historierne er næsten for korte, trods de fine budskaber. Bogens længde taget i betragtning er det netop vigtigt, at de korte historier rører og efterlader et aftryk, men det synes jeg desværre ikke helt lykkes. Budskaberne er tidløse, inspirerende og universelle, men de er netop set så mange gange før, at de lidt mister den tilsigtede effekt. Metaforerne i bogen er dog både kloge og gode og giver i øjeblikket stof til eftertanke, hvis man ellers sørger for at lægge mærke til dem, men er desværre hurtigt glemt igen.

Alle eventyrerne er smukt illustreret med virkelig farverige og flotte billeder, som passer rigtig godt til historierne og afspejler handlingen som et skønt supplement til ens egen fantasis billeder. Illustrationerne er helt klart bogens stærkeste element, fordi de er så imponerende, farverige og eventyrlige.


Det er en fin og hyggelig børnebog, men ikke meget mere end det. I forhold til de velkendte, klassiske eventyr bidrager den som sådan ikke med noget nyt, i hvert fald ikke med historierne og moralerne, men jeg tror, at de fleste børn alligevel vil nyde historierne. Som voksen skal bogen nærmere nydes for de flotte illustrationer, som er små kunstværker i sig selv.

torsdag den 11. januar 2018

"Løgnenes palads" af Erin Watt


Titel: Løgnenes palads (Royals #3)   Forfatter: Erin Watt   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Flamingo
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo

Dette er tredje bog i Royals serien. Jeg har anmeldt de to første bøger her og her, og været ret begejstret for serien indtil videre. Denne skuffer heldigvis ikke.

Efter den mildest talt dramatiske afslutning på bog to har jeg været virkelig spændt på at læse fortsættelsen. Hvis du endnu ikke har læst de to første bøger, så er det nok en god idé at vente med at læse denne anmeldelse for at undgå spoilers.

Brooke er død, og Reed er mistænkt for mordet. Historien har derfor taget en virkelig spændende drejning og er gået fra mest at være drama, til nu også at være et mordmysterie. Det er overraskende nok ikke for meget af det gode, hvilket siger meget om det univers, vi bevæger os rundt i, at et murder mystery passer så perfekt ind.

Denne gang ser problemerne ud til at være så alvorlige, at hverken Royal familiens penge, navn eller magt kan hjælpe Reed og familien ud af kniben. Desperationen viser helt nye sider af dem, som klæder både historien og karaktererne rigtig godt.

Ellas far Steve er tilbage, selvom alle troede, at han var død. Steves kone Dinah, som teknisk set er Ellas onde stedmor, fortsætter med at skabe problemer.

Endnu en gang er der skruet helt op for dramaet og intrigerne, og jeg kan ikke lade være med at elske det og lade mig rive fuldstændigt med. For hver bog bliver det vildere og det har været en fornøjelse endnu en gang at blive suget fuldstændigt ind i Royal familiens ekstravagante og til tider forskruede, men dybt fascinerende verden.

Bogen har rigelige mængder af loyalitet, penge, sex, magt og drama. Der er meget mere på spil denne gang, hvor det rent faktisk er et spørgsmål om liv og død, og ikke kun high school hierarki og typisk rigmansfnidder.

I de to første bøger havde jeg lidt et issue med fyrenes besidderiske og voldelige adfærd, men det klæder virkelig både dem og historien, at der er skruet lidt ned for det aspekt i denne, hvor de virker mere ydmyge og menneskelige, nu hvor de står overfor et problem som ikke kan løses med vold og trusler som de plejer, og som dermed er ude af deres kontrol.


Reed og Ellas historie afsluttes fint i denne, men jeg har fundet ud af, at der allerede er udgivet en fjerde bog på engelsk med Easton i hovedrollen, og at en femte er på vej i 2018, så forhåbentlig skal vi ikke vente for længe på at få dem på dansk også, for hvis serien holder det hidtidige niveau, bliver det bare bedre og bedre.

onsdag den 10. januar 2018

"Ravnedrengene (The Raven Cycle #1)" af Maggie Stiefvater


Titel: Ravnedrengene (The Raven Cycle #1)   Forfatter: Maggie Stiefvater   Udgivelsesår: 2017 (org. 2012)   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Serien om Ravnedrengene har jeg haft lyst til at læse i evigheder, for den er blevet godt og grundigt hypet rundt omkring. Den skuffede mig langt fra, denne første bog i serien er virkelig god og giver mig absolut lyst til at læse videre med det samme, men jeg er måske heller ikke helt lige så begejstret som så mange andre, selvom det var en rigtig god læseoplevelse.

Vi følger Blue, som er vokset op i en familie af clairvoyante. På alle tænkelige måder er det altid blevet forudset, at hvis hun kysser sin store kærlighed, vil han dø, hvilket er en mildest talt deprimerende skæbne at have hængende over hovedet, så derfor har Blue bestemt sig for aldrig at blive forelsket. Blue er den eneste i hendes familie, som ikke er clairvoyant, men hun har derimod evnen til at forstærke andre clairvoyantes evner.

Tingene begynder at tage fart, da Blues halvmoster Neeve kommer til byen. Hvert år på Skt. Marks aften ser Blues mor ånderne af dem, der vil dø indenfor det næste år. Dette år er det Neeve og Blue, der ser ånderne. Blue har aldrig selv kunnet se dem før, men denne gang ser hun en: Gansey. Ifølge Neeve kan Blue se ham af en af to årsager: Enten fordi han er hendes store kærlighed, eller fordi hun slår ham ihjel.

Ravnedrengene fra Aglionby privatskole er berygtede, og Blue har altid ment, at de var rige og snobbede. Gansey og hans venner leder efter en begravet konge, Glendower. Legenden siger, at man får et ønske opfyldt, hvis man finder ham. Gansey er meget fokuseret på sin skattejagt og leylinjerne i området. Da han søger hjælp hos en clairvoyant, krydses hans og Blues veje igen og hun bliver hvirvlet ind i mysteriet og skattejagten, men kan hun undgå at afsløre sin hemmelighed for Gansey?

Der foregår noget stort og mystisk, som involverer Blue og Ravnedrengene og binder dem sammen. Jeg glæder mig til at finde ud af mere. Mystikken i bogen fanger med det samme og det er en rigtig god og velskrevet paranormal YA bog. Jeg er virkelig spændt på de næste bøger i serien, for det her er en lovende start og der sker så meget her i første bog, som stiller spørgsmål og kræver svar i de næste bøger.


Jeg er vild med Blues sarkasme, alt det overnaturlige og de paranormale elementer i historien, som virker meget gennemført og fascinerende. Samspillet, sammenholdet, venskabet og loyaliteten mellem Ravnedrengene og sidenhen også Blue, sat sammen med den spirrende, forbudte kærlighed fungerer rigtig godt og gør én virkelig investeret i karaktererne. Som nævnt foregår der dog næsten for meget her i starten, og jeg er efterladt lidt rundtosset og forvirret, men det håber jeg, at næste bog i serien kan rette op på, og give mig bare nogle af svarene på de spørgsmål, jeg sidder tilbage med.

tirsdag den 9. januar 2018

"En af os lyver" af Karen M. McManus


Titel: En af os lyver   Forfatter: Karen M. McManus   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et forhåndseksemplar fra CarlsenPuls

Min umiddelbare tanke efter at have læst bagsideteksten var, at bogen ville være et twisted mashup af The Breakfast Club og Pretty Little Liars, hvilket egentlig endte med at beskrive bogen meget fint. Begge er nogle af mine favoritter, så allerede der tegnede det godt, og det er også en rigtig god bog.

I bogen møder vi fem meget stereotype teenagere, som alle ender til eftersidning, men allerede fra starten er der noget, der ikke stemmer. De er der tilsyneladende alle på falsk grundlag, som om nogen har sørget for at anbringe dem i samme lokale, på netop dette tidspunkt.

Outsideren Simon driver skolens sladder-app About That i bedste Gossip Girl stil. De fire andre hovedpersoner er stræberen Bronwyn, sportsidioten Cooper, ballademageren Nate og skolens populære pige Addy.

Kapitlerne er skiftevis fortalt af hver af de fire overlevende, og titlen antyder at en af dem lyver, men hvem er det?

De har alle hemmeligheder, og de er alle bange for, hvad Simon kan finde på at offentliggøre og skrive om dem på appen. Dermed har hvem som helst et motiv for at slå Simon ihjel, og nogle ånder naturligvis lettet op, da Simon til eftersidningen får en allergisk reaktion, som slår ham ihjel. Det viser sig dog hurtigt, at det ikke var et uheld, og nu er de alle under mistanke.

I sådan en situation viser det sig som sædvanligt hurtigt, hvem ens rigtige venner er, og hvem der udelukkende skaber mere drama, og morderklubben, som de fire bliver kaldt, må holde sammen og finde ud af, hvem de kan stole på.

Karakterskildringerne er spændende og nuancerede, og de er bygget op omkring typiske high school stereotyper, som dog indeholder så meget mere under overfladen. Man håber hele tiden på, at det ikke er en af dem, som er morderen.

Det er den slags bog, som man helst skal vide så lidt som muligt om, før man begynder at læse.

Bogen er vildt spændende helt fra start med det klassiske ’who did it’ setup, dog med et twist. Den er mystisk og gribende, og det er svært at regne ud, hvordan mysteriet om Simons død hænger sammen. Afsløringen havde jeg det dog lidt ambivalent med. Jeg kan stadig ikke helt bestemme, om den er genial eller lidt et antiklimaks. Der bruges rigtig lang tid på at bygge historien og spændingen op og på at lære karaktererne at kende, men hen mod slutningen går det lige pludselig stærkt med afsløringen, som egentlig er ret simpel – næsten for simpel i forhold til alt det, der er gået forud. Så det er nok mest måden det bliver afsløret, der skuffer mig, og ikke så meget hvordan det hele hænger sammen, hvilket er originalt og overraskende nok.


Det er dog helt sikkert en anbefalelsesværdig bog, som er svær at slippe, når man først er gået i gang.


mandag den 8. januar 2018

Årets højdepunkter 2017

2017 har på mange punkter været det vildeste år i bloggens historie. Et hav af anmeldereksemplarer og eventinvitationer fra alle de gavmilde forlag og ikke mindst både nye og gamle bekendtskaber med søde medbloggere og læsere, har været med til at gøre året så godt, som det har været. Det her indlæg bliver både billed- og teksttungt, da der er en del af se tilbage på, men jeg håber, at I har lyst til at læse med alligevel, for 2017 har virkelig været et godt år både personligt og på bloggen.


Starten på året var lidt blandet for mig, da jeg lige i slutningen af december var kommet hjem efter et semester i Irland, og skulle finde mig tilrette 'hjemme' igen. Min Barnes & Noble Leatherbound Classics collection blev drastisk udviddet, da jeg både havde været så heldig at få masser af dem i jule- og fødselsdagsgave i december, samt ikke kunne lade være med at købe flere til januarudsalg.

2017 startede ud med en invitation fra HarperCollins Nordic til forpremieren på filmen Hidden Figures, som er baseret på bogen af samme navn. Jeg skrev om forpremieren i indlægget her.


I april var der Dewey’s Readathon, hvor jeg i løbet af de 24 timer fik læst hele fem bøger. Det var som altid det hyggeligste døgn fyldt med bøger, alt for mange søde sager og det bedste læsefællesskab. Som altid opdaterede jeg løbende indlægget her i løbet af de 24 timer.


Det er i øvrigt hårdt at være kat af en bookstagrammer... spørg bare Figaro og Findus!


Første halvdel af året stod på specialeskrivning, med en enkelt afstikker til Irland for at besøge mine study buddies og universitetet derovre. Selvom det meste af specialeskrivningen var et stresshelvede og jeg bogstavelig talt begyndte at tabe håret, bød det heldigvis på en del interessant læsning, og et 12 tal, så set i bakspejlet har det jo været dét værd og jeg kan nu kalde mig selv cand. mag. i Amerikanske Studier.


På det personlige plan blev 2017 også året hvor jeg begyndte at løbe og være lidt bedre ved mig selv mht. kost og generel livsstil. Jeg gennemførte to 5 km. løb, først Juelsminde Run i august og Vejle Ådal Løbet i oktober, og har også allerede meldt mig til et løb i maj 2018, for ligesom at tvinge mig til at holde det ved lige. For at det ikke skal være løgn, har jeg også købt et løbebånd og ca. 140 lydbøger, så de fleste undskyldninger (udover dovenskab) for at falde tilbage er så godt som elimineret. Ikke nok med, at jeg i 2017 tabte 20 kg., så er jeg også blevet meget gladere og har i hvert fald på nogle punkter fået mere overskud, hvor kliché det end lyder, men det hele hænger vel sammen på den måde.


I sommerudgaven af Bookeaters Magazine blev min anmeldelse af Hidden Figures trykt ved siden af et meget stort billede af mit ansigt, men det er en artikel, som jeg er meget stolt af.


I juli måned lavede jeg et indlæg om bøger, som jeg håbede at læse i løbet af sommeren, både som inspiration til mig selv, og til jer. Det kan læses lige her. Gæt hvor mange af de bøger jeg rent faktisk har læst på nuværende tidspunkt. Nul. Heldigvis bliver det (forhåbentligt!) sommer igen i 2018, og så har jeg da en fin bogstak klar.


Jeg forsøgte også at hoppe med på Bullet Journal bølgen, hvilket jeg var rigtig glad for i starten, men så gik det lidt ned af bakke for mig... det var pænt, så længe det varede, men i 2018 forsøger jeg mig med den fortrykte version fra Politikens Forlag.


Sommerferien tilbragte jeg på Mallorca med min familie på en dejlig all-inclusive badeferie, hvilket absolut kan anbefales. Der blev slappet af, badet, drukket drinks, spist mad og kigget på både solopgange og solnedgange, sidstnævnte stod vi endda op kl. 5 om morgenen for at gå ned på stranden og fange flere dage i træk.


Midt i juli fik jeg nøglerne til min fine store lejlighed i Vejle, hvor jeg endelig kunne få samlet hele min bogsamling under samme tag og endda på fine nye bogreoler. Det gør mig helt irrationelt og materielt lykkelig at kigge på.


I september måned kunne jeg meget taknemmeligt løfte sløret for, at Plusbog.dk havde valgt at nominere mig til Danish Book Blog Award 2017. Det var virkelig stort, også selvom jeg ikke nåede til finalen. I den forbindelse skrev jeg et indlæg som kan læses lige her, og jeg blev interviewet til Bogmarkedet.dk, hvilket kan læses lige her.


Også i september var jeg inviteret af de søde folk fra Forlaget Alvilda til København for at interviewe en af mine yndlingsforfattere, Jennifer Niven. Det foregik sammen med de to søde bogbloggere Cathrine og Rikke, og det var sådan en fantastisk oplevelse, som jeg har skrevet om her, hvor interviewet er udgivet.


Midt i oktober var jeg et par dage i Flensborg med min mor og søster, hvilket var virkelig hyggeligt. Flensburg kan klart anbefales til en hyggelig getaway, som ikke er helt så langt væk fra Danmark, for både shopping og spisesteder er rigtig gode i byen.


I slutningen af oktober var jeg inviteret af Det Kgl. Bibliotek til event med Pulitzer Prize vinderen Junot Díaz i Den Sorte Diamant i København. Det var også en utroligt god og interessant oplevelse, som jeg skrev et laaaangt indlæg om her, fordi jeg havde SÅ meget at fortælle om, hvor stort et indtryk Junot Díaz havde gjort, og hvor mange vigtige pointer, han havde.


I november er der som bekendt BogForum i BellaCenter, og i år var første gang, jeg var med. Jeg var så heldig at være inviteret til et væld af arrangementer med de søde forlag, og allerede onsdagen inden den store weekend, holdt BogForum bloggerevent med Mhairi McFarlane, Sarah Engell og A. J. Kazinski, som jeg har skrevet om lige her. Højdepunktet her var helt sikkert at møde den søde Mhairi McFarlane og snakke med hende om, at jeg er citeret på coveret til en af de danske udgaver af hendes bøger, hvor jeg er kommet i voldsomt fint selskab af The Sun og Bogfinken.


Fredag på BogForum stod på bloggerbrunch med Sara Blædel og People’s Press, at ankomme med partybus til BogForum, og stor fest med Plusbog.dk om aftenen, hvor vinderen af Danish Book Blog Award 2017 blev kåret (den dygtige @bibliotekat), og hvor jeg ligeledes forlod BogForum i partybus. Den begivenhedsrige første dag på BogForum har jeg skrevet om lige her.


BogForum lørdag stod først og fremmest på Adam Silvera. Og drinksevent om aftenen med forlaget Alvilda, Nicole Boyle Rødtnes og en masse søde bloggere. Lørdag på BogForum har jeg skrevet om lige her.


Søndag var sidste dag på BogForum og startede ud med skøn bloggerbrunch med Adam Silvera, Siri Pettersen og Sarah Engell, arrangeret af GyldendalUng, Høst & Søn og CarlsenPuls. Resten af dagen tog vi stille og roligt, inden turen gik hjem mod Jylland igen efter en fantastisk weekend. Søndagen har jeg skrevet om lige her.


I slutningen af november lavede jeg et indlæg med inspiration til julelæsning, hvilket gik lidt bedre for mig selv end det med sommerlæsningen. Jeg fik nemlig læst en stor del af de julebøger, jeg gerne ville i december. Indlægget kan læses lige her.


I december udgaven af Bookeaters Magazine blev et af mine bookstagrambilleder trykt. 
Engang i løbet af december rundede min Bookstagram profil på instagram, @readingraindrops hele 3000 følgere, hvilket er kæmpestort for mig. Hele måneden julehyggede jeg med masser af familie og venner og jeg tog også igen et smut til Flensborg for at se det hyggelige julemarked.


Jeg havde en dejlig jul og 27 års fødselsdag med de fineste bøger og funko pops som gaver, og sluttede året af med masser af champagne og glimmer med gode veninder i Aalborg.


Jeg fik også udgivet et årsopsamlingsindlæg omkring min læsning i 2017, som gik rigtig fint. 127 bøger blev det til, og hvilke kan ses i indlægget her, hvor jeg også har listet de 17 bedste læseoplevelser i 2017.

Det har været fantastisk at se tilbage på året der er gået. Jeg er så taknemmelig for alle de oplevelser og bekendtskaber, som bloggen har ført med sig, så tusind tak for et helt utroligt år. Jeg har selv udviklet mig helt sindssygt det sidste år, også ’udenfor’ bloglivet, og jeg er meget spændt på, hvor 2018 vil føre mig hen, både personligt og med bloggen.

Når jeg kigger bloggens arkiver igennem, har årets indlæg næsten kun bestået af anmeldelser, og kun meget lidt andet. Dét kunne jeg måske godt tænke mig at lave om på i 2018, så hvis I har forslag til noget, I gerne vil se mig skrive om, så sig endelig til.