mandag den 19. februar 2018

"Hot mess" af Lucy Vine



Titel: Hot mess   Forfatter: Lucy Vine   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Flamingo
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo

I Hot mess følger vi Ellie. Hun er single og folk har så uendeligt travlt med at have ondt af hende, for hvem har dog lyst til at være sidst i tyverne og alene? Man må da i så fald være en sørgelig undskyldning for et menneske.

Det er et nyt lavpunkt, da hun bliver brændt af af sin blind date på valentins dag. Hun er den klassiske sarkastiske, relaterbare, lidt klodsede og uheldige chick-lit hovedperson på jagt efter kærligheden, som på en eller anden måde altid får rodet sig ud i mere eller mindre pinlige, men underholdende situationer. På ét afgørende punkt adskiller hun sig dog alligevel fra stereotypen: måske er hun i virkeligheden helt okay med at være single.

Bogen her udkom lige i rette tid til valentins dag, men dens budskab er faktisk relevant hele året. Sandhederne om singlelivet i nutidens samfund er pakket ind i masser af sarkasme og humor, men det gør dem ikke mindre sande eller, til tider, deprimerende og tankevækkende. Det der med at det at være single, nærmest skal gøres til en sygdom og noget, der for enhver pris skal undgås, er så trættende i længden, og det er forfriskende med en bog, der gør op med det her i stedet for endnu en gang at skulle handle om at finde den store kærlighed for at hovedpersonens liv kan blive fuldendt.

Det er en meget ærlig bog, fyldt med ucensurerede tankestrømme om at være single sidst i tyverne, om omverdenens forventningspres, folks mere eller mindre velmenende råd, og hele det her Tinder-dating-cirkus. Der er historier fra datingjunglen, chick-lit humor, akavede dates, gode venner, familie og masser af pinlige situationer. Sidstnævnte kan indimellem virke lidt opstillede, men det virker for effektens skyld. Det handler i bund og grund om, at man ikke føler, at man har styr på noget som helst, selvom man skal forestille at være voksen. Voksenlivet er slet ikke, som man troede, at det ville være, og alle andre virker meget mere cool og kontrollerede, selvom det hele er en illusion.

Langt henad vejen er bogen klassisk og typisk chick-lit, fyldt med både klichéer og sandheder, tilpasset og gjort aktuel til netop nu, og jeg er vild med det. På nogle punkter er den meget personlig og på andre lidt overfladisk, men det giver en god balance og det er let og god underholdning. Den minder på mange punkter om noget, man har læst utallige gange før, da den følger en ret klassisk chick-lit formular, så hvis man ligesom jeg hører til den gruppe, der ikke bruger chick-lit som et skældsord og elsker bøger i stil med Sophie Kinsella, Marian Keyes og Mhairi McFarlane, så er denne bog helt sikkert det rette valg.

Det er sådan en feelgood roman, som får en til at føle, at man ikke selv er helt så håbløs, eller at man i det mindste ikke er alene om ikke at have styr på sit liv. Den er empowering og slår et vigtigt slag for, at der altså ikke er noget galt med at være single. Det er virkeliggørelsen af myten om den lykkelige singlekvinde, om at kvinder ikke behøver at være i et forhold eller finde den store kærlighed for at være lykkelige eller fuldendte. Det er næsten ærgerligt, at bogen ikke er længere, for Ellie er et rart og sjovt bekendtskab, og Lucy Vine skriver virkelig underholdende og vigtig chick-lit.



søndag den 18. februar 2018

"Harry Potter og Filosofien - Hogwarts for Mugglere" af Gregory Bassham (red.)



Titel: Harry Potter og Filosofien – Hogwarts for Mugglere  Forfatter: Gregory Bassham (red.)   Udgivelsesår: 2017 (org. 2010)   Forlag: Frydenlund
Bogen er et anmeldereksemplar fra Frydenlund

Denne bog er en samling bestående af akademiske essays, som beskæftiger sig med filosofien og de store tanker bag vores elskede troldmandsunivers. Selvom det er essays skrevet af filosoffer, eksperter og akademikere, er det alligevel i øjenhøjde, og alle, der har læst Harry Potter bøgerne, kan være med og få noget ud af at læse bogen her. For at få det optimale ud af den, vil jeg dog anbefale, at man har et ret godt kendskab til historien, for der graves virkelig dybt ned i detaljer og alle de forskellige lag, som historien består af.

Samlingen her viser endnu en gang med allerstørste tydelighed, at Harry Potter bøgerne (og andre bøger for den sags skyld) ikke BARE er børnebøger, og at man absolut kan lære noget af skønlitteratur. Der nævnes kompleksitet, visdom og indsigt som det, der kendetegner vigtigheden af Harry Potter bøgerne og hvorfor de er blevet så populært og verdensomspændende et fænomen gennem flere generationer.

Det er virkelig interessant læsning, som åbner ens øjne for hvorfor bøgerne fortsat tryllebinder læserne. En række filosoffer har analyseret, diskuteret og fortolket Harry Potter bøgerne med referencer til klassisk filosofi og store tænkeres teorier. Det kan til tider blive lidt langhåret, men er forsøgt forklaret på en pædagogisk og lettilgængelig måde, som jeg synes er rigtig fin og til at have med at gøre.

Hvis man som jeg næsten ikke kan få nok af Harry Potter universet, er denne bog perfekt. Det er nørdet på den fede måde, og giver stof til eftertanke og nye perspektiver på historien. Da det er en samling af essays med vidt forskellige temaer og forfattere, varierer de selvfølgelig meget bredt i indhold og nogle er mere interessante og relevante end andre, men jeg tror i høj grad, at det er en subjektiv vurdering ud fra ens egne interesseområder, hvilke essays man ville finde mest interessante. Overordnet set er kvaliteten høj og jeg fandt langt størstedelen af emnerne spændende, selvom meget af det er ting, jeg aldrig selv ville have tænkt over eller stillet spørgsmålstegn ved. Det er derfor interessant at læse om, hvad andre har lagt vægt på og undret sig over under læsningen, også selvom jeg ikke er 100% enig i alle forfatternes betragtninger og konklusioner.

Til hvert essay er der noter i slutningen, og selvom jeg må indrømme, at jeg i min universitetstid i ren dovenskab sjældent besværede mig med at bladre om til noterne i de tekster vi læste, kan det altså godt anbefales at gøre sig ulejligheden her, for at få det hele med. Der finder man i øvrigt også fremragende inspiration til videre læsning om filosofiske analyser og diskusioner af Harry Potter universet, eller filosofiske teorier og tænkere mere generelt, som ellers kun berøres kort i denne bogs kapitler.

Gennem bogens sider diskuteres der så varierede emner som feminisme, sjæl, kærlighed, adfærd, skæbne, valg, en sammenligning af Dumbledore og Platon, Dumbledores seksuelle orientering, sandhed i fiktion, diversitet, selvbevidsthed, personlig udvikling, virkelighedsopfattelse, nærdødsoplevelser, det udvidede sind, Hogwarts’ skolesystem, død og genfødsel, meningen med livet, liv efter døden, det gode liv, og meget andet. Der bruges eksempler fra alle syv bøger til at underbygge og forklare forskellige filosofiske teorier og hypoteser, hvilket gør det endnu mere spiseligt for den almindelige læser.

Alt i alt er det en virkelig interessant, spændende og oplysende måde at vende tilbage til sit yndlings fiktive univers på, og bogen her gav mig sådan en lyst til at genlæse alle syv Harry Potter bøger.



lørdag den 17. februar 2018

"Skyggernes kniv" af Philip Pullman



Titel: Skyggernes kniv (Det gyldne kompas #2)   Forfatter: Philip Pullman   Udgivelsesår: 2017 (org. 1997)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Skyggernes kniv er anden bog i Det gyldne kompas trilogien om pigen Lyra. Den første bog var jeg meget begejstret for, og har anmeldt den lige her.

Det er altid lidt nervepirrende at gå i gang med en klassiker, som er elsket af så mange, og jeg var især spændt på denne, fordi jeg ikke havde nogen idé om, hvad jeg skulle forvente, da bagsideteksten fik bogen til at lyde meget anderledes end første bog. Og det var den langt hen ad vejen også, men ikke ringere af dén grund.

Der introduceres endnu en hovedperson, Will, som sammen med Lyra får en afgørende rolle for historiens videre forløb. Will efterlader sin elskede, men psykisk syge mor, der ellers kræver omhyggelig omsorg, da der er noget han er nødt til at drage afsted og ordne. Det er normalt ham, der tager sig af hende, og ikke omvendt, selvom han kun er 12 år. Han har en plan, og han finder hurtigt hvad han leder efter, men der er også andre, som er på udkig efter det samme, og efter ved et uheld at dræbe en mand, flygter Will.

Wills verden er umiddelbart mere moderne og mere lig vores, end Lyras verden var i Det gyldne kompas. Will har ingen daimon, men er derimod bekendt med Burger King, cola og mobiltelefoner. Han har haft en hård opvækst med en mor, der levede i en frygtsom verden inde i sit eget hoved og så fjender overalt. Will måtte derfor træde varsomt og gøre alt hvad han kunne for ikke at komme på børnehjem. Hans far er ikke inde i billedet, men tilsyneladende var han opdagelsesrejsende, så Will forestiller sig ham ofte, men er alligevel i tvivl om, hvad han skal tro, for der findes ingen billeder af ham.

Da Will er på flugt, går han gennem en passage til en anden verden. Her møder han Lyra, som også er kommet fra sin egen verden til denne. Introduktionen af nye verdener og i kraft af disse en udvidelse af universet, er virkelig interessant og tilføjer en helt ny dimension til historien. Will og Lyra kommer fra to vidt forskellige verdener, som alligevel er ret ens. De slår sig sammen og forsøger at navigere både i den nye verden og mellem de andre verdener, og Lyra er stadig optaget af mysteriet om Støv.

Ligesom første bog, er denne utroligt velskrevet og gennemført. Det er bøger, jeg forestiller mig at jeg vil genlæse flere gange gennem årene, for det tåler de absolut, og det er så tidsløs en historie, hvor man vil opdage nye detaljer, betydninger og fortolkninger hver gang. Det gør det også til en lidt kompleks børnebog med nogle tunge, dybereliggende temaer, som børn måske ikke helt fanger. Den kan altså både læses for historiens skyld, men også de mange lag, den indeholder.

Den indeholder desuden rigelige mængder magtkamp, storpolitik, religion, videnskab, magi, filosofi og parallelverdener. Verden som hovedpersonerne kender den er under alvorlig forandring, og alle kan mærke det. Det har tilsyneladende forbindelse til en spådom om Lyra, og endnu en gang forsøger Fru Coulter, Lord Asriel, heksene og andre aktører at blande sig. Nogle mystiske og uhyggelige skyggelignende genfærd er begyndt at angribe voksne, men påvirker tilsyneladende ikke børn. Dertil kommer Skyggernes kniv, som kan skære vinduer til andre verdener og som Will og Lyra er nødt til at finde.

Jeg er som nævnt overrasket over, hvor anderledes den er, end jeg havde forestillet mig. Den er mindre fantasy og børnebog, og mere politisk, filosofisk og religions- og samfundskritisk, men vildt interessant og spændende, da den skildrer krigen mellem kirken på den ene side og naturen på den anden. Børn og voksne, forældre og familierelationer med forbindelser på kryds og tværs fylder også, og flettes overbevisende sammen. Jeg havde ellers hele tiden tænkt, at det var ærgerligt, at jeg aldrig læste serien som barn, men jeg bliver egentlig mere og mere glad for, at jeg først har læst bøgerne nu som voksen, for jeg er ikke sikker på, at jeg ville have fanget alle lagene og nuancerne som barn, selvom jeg helt sikkert ville have nydt historien og sat pris på det imponerende univers alligevel.


tirsdag den 13. februar 2018

"Sindstequila" af Sofie Riis Endahl



Titel: Sindstequila   Forfatter: Sofie Riis Endahl   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Byens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Byens Forlag

Jeg var meget spændt på denne bog, da forfatteren Sofie Riis Endahl er en meget ung forfatter, født i 2000, og dette er hendes debutroman. Men der var slet ingen grund til at være skeptisk, for det er lykkedes hende at skrive en virkelig vellykket ungdomsroman.

Bogen handler om Anne, som lige er flyttet fra Jylland til Sjælland, hvor hun starter på et nyt gymnasie i 1.g. og har det svært med at passe ind. I et desperat forsøg på at blive en del af gruppen, lader hun en fyr lave en bodytequila på sig til en fest. Det hele bliver fanget på et billede og udvikler sig i en uheldig retning, da det bliver foreviget på de sociale medier mod Annes vilje, og efterhånden ender det med decideret mobning.

Der skildres så tydeligt den magtesløshed man står med, når det gælder sociale medier, slutshaming og mobning, og hvor ondskabsfulde og ligeglade folk kan være. I dette tilfælde er det teenagere, som enten ikke tænker over konsekvenserne af deres handlinger online eller simpelthen bare er ligeglade. Indimellem er der udsnit af gruppebeskeder fra messenger, hvor man rigtigt kan se hvor modbydelige folk er online og hvor forskruet hele onlinekulturen kan være. Der sættes fokus på hele problematikken med sociale medier og hvordan ting bliver delt uden filter, så fejltagelser aldrig bliver glemt, men kan findes frem igen og igen og hjemsøge offeret.

Bogen følger desuden også Rei, som udadtil er en af de populære piger. Hun føler dog aldrig rigtigt, at hun passer ind. Hun må tit gå på kompromis med sig selv og mere eller mindre bukke under for gruppepres og gøre ting, hun ikke har lyst til, fordi hun er bange for at sige fra og føle sig forkert eller udenfor. Hun er det meste af tiden en pushover af værste skuffe. Det virker let at dømme hende, men det er nok svært at være andet i den alder og med den mængde usikkerhed hun render rundt med.

I høj grad handler det om identitet, usikkerhed, at føle at man passer ind og er god nok, gruppepres og frygten for at blive dømt, hvilket er nogle af de ting, de fleste teenagere kæmper med i en eller anden grad, og derfor er det så let at relatere til. Masser af typiske teenageproblematikker, som de fleste nok kan nikke genkendende til og spejle sig i, bliver behandlet rigtig godt. I starten er der lidt rigeligt mange klichéer og stereotyper, men det understreger på en måde også budskabet.

Man får en del ubehagelige flashbacks til hvordan ens egen skoletid sommetider kunne være, med alt hvad det indebærer. Følelserne af ikke at passe ind og være en outsider er ramt spot on med den her bog. På trods af nogle småting hist og her er det en vellykket og meget aktuel og relevant ungdomsbog, som er vigtig at læse for unge, der bør tænke sig mere om i forhold til de sociale medier, gruppepres, image og at sætte grænser.



søndag den 11. februar 2018

"Illuminae" af Amie Kaufman & Jay Kristoff



Titel: Illuminae   Forfatter: Amie Kaufman & Jay Kristoff   Udgivelsesår: 2016 (org. 2015)   Forlag: Politikens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Illuminae er første bog i Illuminae filerne trilogien. Og sikke en start!

Kerenza kolonien, hvor Kady og Ezra kommer fra, er blevet evakueret, da rumskibe har invaderet. Det lykkedes Kady og Ezra at flygte. De er ekskærester og har faktisk netop slået op inden katastrofen, men de ender efterfølgende på hvert deres rumfartøj efter missilangrebene, og befinder sig nu midt i en interstellar krig mellem to rumkoncerner nogle 500 år ude i fremtiden.

Ezra bliver pilot, mens Kady hacker og finder frem til, at der foregår noget mystisk, som ikke stemmer overens med den officielle forklaring. Dertil kommer et epidemilignende sygdomsudbrud, ustyrlig kunstig intelligens, og et rebelsk oprør mod de kontrollerende autoriteter.

Historien er fortalt som en sagsmappe, hvor der blandt andet er samlet hackede filer, emails, websites, dagbogssider, logs, officielle og fortrolige dokumenter og rapporter, som tilsammen dokumenterer sandheden om katastrofen. Der er afhøringer af og chatsamtaler mellem bogens hovedpersoner Kady og Ezra, som giver os et billede af, hvem de er som personer og hvad de har været igennem og videre foretager sig. Der er rekonstruktioner, transkriptionsrapporter af videoovervågning og derudover notater til forskellige dele af sagsmappen. Det er lidt forvirrende i starten, da det er et anderledes format og en helt ny måde at læse på, men jeg synes egentlig hurtigt, at man vænner sig til det, fordi historien er så actionfyldt og medrivende. Eftersom der er mange forskellige personer bag dokumenterne, får man et meget nuanceret billede af hændelsesforløbet.

Det er meget autentisk lavet med alverdens grafiske detaljer. Det er som sagt en virkelig speciel måde at læse en historie på, men det fungerer perfekt og er en rigtig god læseoplevelse. Det er fragmenteret, men alligevel et kronologisk og sammenhængende forløb, der er stykket sammen og giver mening. Der er elementer af apokalyptisk, dystopisk space sci-fi, YA, kærlighed og spænding. Bogen har lidt af det hele, og det er virkelig godt skruet sammen, for samarbejdet mellem Kaufman og Kristoff er eminent.

Bogen er godt nok ret spacey, men heldigvis på den fede måde. Den har alle de elementer, der udgør en god sci-fi, grænsende til apokalyptisk/dystopisk historie, inklusive etiske og moralske dilemmaer om liv og død, og noget der er større end os små, ubetydelige mennesker. Vi har bildt os selv ind, at vi er universets omdrejningspunkt, men handlingen her sætter alt i perspektiv og stiller spørgsmåltegn ved, hvad der er rigtigt og forkert i den større sammenhæng. Dilemmaet minder lidt om det universelle dilemma man finder i andre klassiske dystopier, som fx Watchmen – den her dommedagsagtige forudanelse der opstår, når mennesker forsøger at blande sig for meget i universets gang, hvor der må vælges mellem at ofre få for at redde mange, og hvem der egentlig er kvalificerede til at tage det valg – i dette tilfælde en objektiv kunstig intelligens der ikke lader sig forblænde af følelser, eller mennesker, som subjektivt lader sig kontrollere af deres følelser? Den slags spørgsmål finder jeg virkelig interessante, og jeg glæder mig til at se, hvordan de behandles i de efterfølgende bøger.

Der er et vildt plottwist i bogen, og i det hele taget skiller den sig virkelig ud i mængden af  nyere tids YA udgivelser og er hurtigt blevet en ny favorit, netop fordi der ikke findes noget lignende og den virkelig er veludført og spændende.



søndag den 4. februar 2018

"Nevermoor - Morrigan Crows magiske prøvelser" af Jessica Townsend

Titel: Nevermoor – Morrigan Crows magiske prøvelser   Forfatter: Jessica Townsend   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Nevermoor er en af de bedste bøger, jeg har læst indtil videre i år. Den har længe floreret rundt på især booktube, da den engelske version var inkluderet i en OwlCrate for nylig, så jeg har længe gerne ville læse den. Jeg havde faktisk allerede fået anskaffet mig den på engelsk, inden denne nye danske udgave overraskende dumpede ind i postkassen fra Gyldendal, for jeg var nemlig ikke klar over, at den blev udgivet på dansk. Jeg kan nu efter endt læsning sige, at den fortjener al den hype, den har fået rundt omkring, for det er en fantastisk eventyrlig bog.

Det er første del af en ny børnebogstrilogi til aldersgruppen middlegrade, som anbefales til fans af bl.a. Harry Potter. Det er samme type magiske univers vi bevæger os i, og langt hen ad vejen kan jeg godt følge, at stemningen kan sammenlignes lidt med Harry Potter universet. Der stopper lighederne dog også, og Nevermoor er heldigvis helt sin egen fortælling.

Bogen handler om 11-årige Morrigan Crow, som er et forbandet barn og derfor får skyld for alle ulykker i den by hun bor i. Det er dybt uretfærdigt, og flere bruger det da også som undskyldning for at fralægge sig alt ansvar for deres egne liv. De giver Morrigan skyld for ting, som hun umuligt kan stå til ansvar for, og hendes politikerfar fokuserer udelukkende på hans karriere og image, og tager mere eller mindre afstand fra Morrigan. Ikke nok med det, er det også forudsagt, at hun vil dø i en meget tidlig alder ved Kvældstide, Æraens slutning, ligesom de øvrige forbandede børn.

På Buddenes dag modtager Morrigan overraskende flere bud, hvilket er helt uhørt, og hun ender med at skrive kontrakt med sin nye læremester - Jupiter North fra Det Forunderlige Selskab, som på trods af hendes mildest talt grumme skæbne, tager hende til sig. Han tager hende med til Nevermoor, og dermed snyder hun døden og kommer til at bo på Jupiters hotel. Som kandidat til Det Forunderlige Selskab må hun igennem en række prøvelser og bevise sin særlige evne, men er forbandelsen mon fulgt med til Nevermoor?

Hun har altid følt sig forkert, men nu får hun endelig chancen for at høre hjemme et sted. Nevermoor er en verden med magiske væsner som kæmpekatten Fen, drager, enhjørninger, kentaurer, trolde, zombier, hekse og mange flere. Der er meget, som både Morrigan og læseren ikke ved og må lære efterhånden som historien skrider frem. Det er et interessant og fascinerende univers, som selvfølgelig bygger på mange velkendte fantasyelementer, men samtidig også er både originalt og opfindsomt, i dét, det tilføjer til genren.

Detaljen med små illustrationer i starten af hvert kapitel er virkelig fin. Hvis man er i humør til noget let, underholdende og muntert, er det Nevermoor man skal have fat i. Jeg tror, at den har potentiale til at blive mere mørk senere hen, men her i første bog er både historien og stemningen for det meste finurlig, forunderlig, morsom og hyggelig, og selvfølgelig med spænding i form af konkurrenceelementet med de forskellige prøvelser, som Morrigan og de andre kandidater skal igennem. 

Jeg kan rigtig godt lide humoren og glimtet i øjet, som bogen er skrevet med, og der er desuden både uretfærdighed, venner, fjender, forræderi og alt hvad der ellers skal til, for at gøre historien ekstra interessant. Den er fyldt med spøjse karakterer med stærke personligheder, og dertil kommer mystikken om den onde Wundersmed.


Det er en rigtig god middlegrade bog, som jeg nød fra start til slut, og jeg glæder mig rigtig meget, til at eventyret fortsætter i næste bog.

lørdag den 3. februar 2018

Månedens læsning #28: Januar 2018


Indlægget indeholder anmeldereksemplarer
Så er årets første måned allerede gået. Januar var både verdens længste og verdens korteste måned (det synes jeg næsten jeg siger hver eneste måned, så det er muligvis min tidsfornemmelse, der er noget galt med). Jeg udgav årsopsamlingsindlæg, både et bogligt og et på det mere personlige plan. Begge kan læses her og her. Og så fik jeg selvfølgelig læst en masse bøger, hele 20 blev det faktisk til.

Den første halvdel af januar gik stille og roligt med at komme tilbage til en form for hverdag igen efter en hektisk december. Jeg havde fået anskaffet mig et løbebånd og ca. 170 lydbøger, da Plusbog kørte 1 kr. udsalg på lydbøger (måske har de dem stadig til den pris?) så en af grundene til, at jeg har fået ”læst” så mange bøger denne måned er helt klart, at 9 af dem er lydbøger, som jeg har hørt mens jeg har brugt løbebåndet eller gået ture. Jeg startede ud med nogle relativt korte og letlæste lydbøger, og når de bliver skruet op på dobbelt læsehastighed i app’en, tager det altså ikke mange timer at komme igennem sådan én.

Midt i januar blev jeg tilbudt job i en boghandel, indtil videre er ansættelsen frem til d. 31/3, og det er ganske hyggeligt. Det har været lidt hårdt at vænne mig til at arbejde fuldtid, når jeg i over 6 år har været vant til at studere og mere eller mindre selv administrere al min tid. Jeg føler ikke, at jeg har ret meget fritid, for jeg klarer mig ikke ret godt med mindre end 8 timers søvn, og så er der bare ikke mange timer tilbage i døgnet til alt det, man gerne vil. Men sådan er voksenlivet. Derfor er jeg også lidt bagud med anmeldelser. Jeg har tydeligvis fået læst en del, på trods af følelsen af manglende fritid, men det med at få skrevet anmeldelserne, er jeg ikke så god til at få gjort, når jeg først er kommet hjem fra arbejde. Men de er altså på vej, og vil komme løbende det næste stykke tid.

Som sagt lyttede jeg til hele 9 lydbøger denne måned. Dæmonherskerens Arving trilogien af Haidi Wigger Klaris var som sådan ok, men meget svingende i kvalitet. Jeg kunne rigtig godt lide første bog, men derfra gik det desværre ned ad bakke, og jeg endte med ikke rigtigt at bryde mig om sidste bog. 
De fire bøger i Er du okay? serien af Anika Eibe lyttede jeg også til, og jeg kunne rigtig godt lide, hvor realistiske de var. Især Er du okay, Marie? skilte sig ud som min favorit blandt dem, hvor de andre var lidt mere middelmådige, men stadig gode. Stalker af Michella Rasmussen og Skyggesider af Christina Bonde var begge creepy. Afsløringen i Stalker var desværre lidt et antiklimaks, og i Skyggesider var jeg aldrig helt med på, hvad der egentlig foregik, så de to er desværre ikke nye favoritter.
I bunken med fysiske bøger, jeg har læst denne måned findes bl.a. de to første graphic novels i Wika serien, som begge er anmeldereksemplarer fra Forlaget Cobolt. Jeg har anmeldt dem lige her, og jeg var vildt begejstret for både historien, men ikke mindst også de flotte illustrationer.

Prinsen løven og falken af Deniz Usudur er et anmeldereksemplar fra Forlaget Det Evige Ønske. Jeg har anmeldt den lige her. Det var en fin lille samling eventyr, men ikke meget mere end det.

Et rige af tåge og vrede af Sarah J. Maas er anden bog i serien (jeg har anmeldt første bog lige her). Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, og en anmeldelse er lige på trapperne, men jeg kan afsløre, at jeg var vild med den.

Nevermoor – Morrigan Crows magiske prøvelser af Jessica Townsend er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, og en af de bedste bøger jeg læste denne måned. En anmeldelse er ligeledes på vej af denne.

Det gyldne kompas af Philip Pullman er endnu et anmeldereksemplar fra Gyldendal, som jeg har anmeldt lige her. Jeg glæder mig meget til at fortsætte i serien, som jeg har planer om i februar.

Førstelivet af Gena Showalter er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic, som jeg har anmeldt lige her. Det tegner til at blive en virkelig god serie, og jeg glæder mig helt vildt til næste bog, som heldigvis udkommer lige om lidt.

Mirror Mirror af Cara Delevingne var en kæmpe positiv overraskelse. Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, og jeg har anmeldt den lige her.

The Hate U Give af Angie Thomas var intet mindre end fantastisk. Den er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, og en anmeldelse er lige på trapperne, men jeg kan mærke, at det er en af de anmeldelser, der er lidt sværere at skrive, fordi der er SÅ meget at sige om den her bog.

Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, med en anmeldelse på vej snarest. Det var virkelig en speciel læseoplevelse, men på en rigtig god måde.

Sindstequila af Sofie Riis Endahl er et anmeldereksemplar fra BYENS Forlag, ligeledes med en anmeldelse på vej. Det var en god ungdomsbog, fra en virkelig ung forfatter, som ved hvad hun skriver om.


Alt i alt var det en virkelig god læsemåned, med overraskende mange femstjernede læseoplevelser. Jeg håber, at februar fortsætter i samme spor, og håber, at I har haft en rar januar måned. Fortæl gerne om din januar måneds bedste læseoplevelse i kommentarfeltet :)

onsdag den 17. januar 2018

"Wika og Oberons rasen" & "Wika og De Sorte Feer" af Thomas Day & Olivier Ledroit

Titel: Wika og Oberons rasen (Wika #1) & Wika og De Sorte Feer (Wika #2)   Forfatter: Thomas Day & Olivier Ledroit   Udgivelsesår: 2015 (org. 2014) & 2017 (org. 2016)   Forlag: Cobolt
Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Forlaget Cobolt

Disse to bind om Wika er nok nogle af de smukkest illustrerede graphic novels, jeg nogensinde har set. Oveni den visuelle skønhed, er historien også både spændende og fascinerende, så der er ikke en finger at sætte på disse to udgivelser.

Den onde fyrst Oberon angriber og dræber Wikas forældre, men det er lykkedes Haggis at få Wika i sikkerhed, klippe hendes vinger og skjule, at hun er fe. Tretten år senere er Wika kommet til hovedstadsbyen Avalon, hvor hun møder og slår sig sammen med tyveknægten Bran. De snyder og stjæler for at klare sig, men hun kan dog ikke blive ved med at skjule, at hun er fe.

Både hun og verden er i fare for Oberon og hans ondskab og allierede. Det bliver blodigt, da Oberon finder ud af, hvem hun er, men De Sorte Feer tager hende under deres vinger og hjælper hende med at udvikle hendes utrolige kræfter.

Wika bøgerne er som nævnt nogle af de smukkeste graphic novels, jeg nogensinde har set. Detaljerigdommen i illustrationerne, farverne, tegnestilen – det hele er så smukt og gennemført, næsten magisk og det kommer slet ikke til sin ret på billeder, hvor man forsøger at fange skønheden.
Bøgerne fortjener ro og fordybelse, men den hæsblæsende historie gør det svært ikke at flyve igennem siderne. Man skal huske at sætte farten ned og nyde helhedsoplevelsen af ordene og ikke mindst illustrationerne, som fanger historiens stemning helt perfekt.

Det er ikke kun illustrationerne, der bærer historien. Sprogligt er den også virkelig smuk og stemningsfuld helt fra starten, og man er opslugt af det imponerende og gennemførte univers med det samme. Den er samtidig også grotesk og bizar, der er action, kampscener, politik, magi, fantastiske væsner, uhyggelige og onde skabninger, mord, forræderi, kærlighed, jalousi, hævn, magtkamp, og masser af mytologi og legender er flettet ind i fortællingen også. Det er i sandhed en eventyrlig rejse ind i Pans verden, i et mørkt og sælsomt univers.

Fantasy møder steampunk og det er både unikt, originalt, og helt perfekt. Bag i det første bind er der behind-the-scenes skitser og info om tilblivelsen af tegneserien, hvilket er virkelig interessant og giver et helt unikt indblik og forståelse for historien og kunsten.


Første bind er naturligvis meget introducerende og historien skal først lige i gang, men det tegner enormt lovende, og giver lyst til at fortsætte til næste bind med det samme. Bind to er tæt på at være lige så godt som det første, men slutter næsten for hurtigt. Der må komme flere fortsættelser, for historien føles langt fra slut, og jeg vil meget gerne læse mere.

tirsdag den 16. januar 2018

"Førstelivet" af Gena Showalter

Titel: Førstelivet   Forfatter: Gena Showalter   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: HarperCollinsNordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic

Dette er første bog i en planlagt trilogi. Den handler om den 17-årige Tenley, som er spærret inde på Prynne-anstalten og har været det i over et år, hvor hun bliver straffet og tortureret for at tvinge hende til at beslutte, hvilken virkelighed hun vil høre til, Trojka eller Myriaderne. Hendes forældre, som har sendt hende til anstalten, vil have hende til at vælge Myriaderne. Hun har mistet både sin kæreste og venner på Prynne, men hun forsøger med al magt at holde fast i sig selv.

Det er et undertrykkende, dystopisk samfund, som fans af Hunger Games vil elske at læse om. Også her har vi en oprørsk og meget stærk kvindelig hovedperson, som nægter at give efter for konformitet, og hun kæmper videre i stedet for at tage de nemme løsninger. Hendes fascination af tal er også interessant for historien.

De to virkeligheder, Trojka og Myriaderne bekriger hinanden, og man skal vælge side i Efterlivet. Ten hører endnu til De Uindlemmede, dem som nægter eller ikke kan vælge. Begge sider forsøger at overbevise hende, for hun er åbenbart noget særligt. Hun er sat til at blive løsladt på sin 18-års fødselsdag, men den virker uendeligt langt væk ved udsigten til hvad hun må gennemgå inden og den konstante fare og trusler, hun lever med.

Der er ingen hjælp at hente nogen steder, ikke før hun en dag får en ny roomie, den fandenivoldske Bow. Den uimodståeligt flotte Killian ender også på Prynne, men begge er der måske af flere årsager. Hvem kan Ten overhovedet stole på, når alle har en skjult dagsorden? Ikke alt er, som det ser ud, og Tens mantra er meget passende ’stol aldrig på noget, sæt spørgsmålstegn ved alt.’

Der tages nogle virkelig vigtige etiske og filosofiske spørgsmål op, som også kan overføres til den virkelige verden, og ikke kun den, som bogen portrætterer. Om frie valg og angsten for at vælge forkert. Der er hele tiden valg at træffe: mellem to virkeligheder, to fyre, kæmp eller overgiv dig... intet er sort og hvidt, og som læser er det også helt umuligt at vurdere, hvad der er det rigtige valg for Ten. På den måde er det virkelig lykkedes forfatteren at gøre alt imponerende nuanceret.

Bogen er tankevækkende og kritisk, som enhver god dystopi bør være, og sat sammen med en sej kvindelig hovedperson som Ten, og en virkelig spændende handling, er det her en utroligt vellykket bog og en lovende start på trilogien.


Den er barsk og spændende fra start, og der er skabt en virkelig interessant og fascinerende verden. Selvom det langt hen ad vejen er ret klassiske dystopiske virkemidler, er historien alligevel unik, actionfyldt og tager mange uforudsigelige drejninger. Jeg kan næsten ikke vente på næste bog, Livsblod, som heldigvis udkommer snart.

mandag den 15. januar 2018

"Mirror Mirror" af Cara Delevingne (med Rowan Coleman)

Titel: Mirror Mirror   Forfatter: Cara Delevingne (med Rowan Coleman)   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Politikens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Cara Delevingne er nok mest kendt som model og skuespiller, så jeg var meget spændt på at læse hendes debutroman, og kan efter endt læsning konstatere, at forfatter altså også er et talent, hun stolt kan føje til cv’et.

Mirror Mirror er en socialrealistisk YA historie om de fire unge Red, Rose, Leo og Naomi, som sammen har bandet Mirror Mirror. Alt vendes op og ned, da Naomi forsvinder. Hun er før stukket af, så ingen tager det rigtigt seriøst denne gang, udover hendes næreste venner fra bandet. Efter otte uger bliver hun fundet bevidstløs i vandet og lagt i kunstigt koma for forhåbentligt at komme sig, men det er stadig usikkert, hvor meget skade hendes hjerne har taget og om hun overhovedet vil overleve. De andre tror ikke på, at det er noget hun har gjort mod sig selv. De er sikre på, at der må være tale om en forbrydelse, og går selv i gang med at efterforske.

De har alle deres egne problemer at slås med hver især. Bogen springer mellem fortid og nutid og tegner et virkelig realistisk øjebliksbillede af ungdommen nutildags, både sprogligt og handlingsmæssigt, og tager vellykket fat i, hvad der optager teenagere for tiden med sociale medier, perfekt image, osv. Identitet er uden tvivl bogens hovedtema, og skildres på en måde, som jeg i hvert fald ikke tidligere har set.

Historien fortælles af Red, som prøver desperat at stykke sammen, hvad der er sket med Naomi. Hvorfor forsvandt hun, og hvordan endte hun bevidstløs i vandet? Mysteriet, som skal løses, gør bogen ekstra spændende, sideløbende med de typiske teenageproblematikker.

Lidt over halvvejs inde i bogen snød den mig fuldstændig, og det twist var virkelig godt udført. Jeg havde på ingen måde set det komme, men det gør bogen endnu mere speciel, og er et vigtigt budskab i sig selv.

Indimellem er der grafiske input som sangtekster, nyheder, eller chatsamtaler mellem kapitlerne, hvilket kan virke overflødigt, men alligevel er en sjov detalje og en måde at inkorporere de sociale medier i bogen, som jo er så stor en del af karakterernes liv.

Jeg tror, at det er meget normalt at være lettere fordomsfuld og skrue forventningerne lidt ned, når kendisser, der normalt er kendt for alt muligt andet, lige pludselig springer ud som forfattere. Derfor overraskede denne bog mig positivt. På coveret står Caras navn naturligvis størst, for det er jo det, der i første omgang skal sælge bogen, men nedenunder er Rowan Coleman nævnt. For mig er det ud fra det lidt uklart, hvordan arbejdsfordelingen har været mellem de to, eftersom det er det eneste sted, Rowan er nævnt (udover i Caras takkeafsnit først i bogen). Hvis Cara rent faktisk selv har skrevet størstedelen af bogen er det godt gået. Hvis ikke, er det tarveligt, at Rowan ikke er fremhævet mere, men sådan er business jo nok.


Alt i alt er det en rigtig god og aktuel ungdomsbog, på trods af, at ting indimellem passede lidt convenient sammen og nogle få ting var lidt uopfindsomme. Skildringen af Red er dog spot on og trækker det meste af bogen hjem, fordi den er unik og overraskende på en måde, man ikke ofte ser. 

lørdag den 13. januar 2018

"Det gyldne kompas" af Philip Pullman


Titel: Det gyldne kompas   Forfatter: Philip Pullman   Udgivelsesår: 2017 (org. 1995)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

De fleste kender nok serien, Det gyldne kompas, og jeg har indtryk af, at mange er vokset op med disse bøger. Jeg læste desværre aldrig bøgerne, da jeg var barn, men jeg er virkelig glad for, at jeg nu endelig har stiftet bekendtskab med dem som voksen. Det er prisbelønnede børnebogsklassikere, som bestemt fortjener deres klassikerstatus, og nu er de endda udgivet i en flot ny udgave, som gør læseoplevelsen endnu bedre. Udover de smukke forsider, er der de fineste små grafiske detaljer ved starten af hvert kapitel.

Vi følger Lyra og hendes daimon Pan i Oxford. Da den nysgerrige og eventyrlystne Lyra forvilder sig ind et sted hun ikke bør være, redder hun både sin onkels liv, og får indsigt i sager, hun ikke bør vide noget om. Hun kommer nu til at spille den vigtigste rolle i et mystisk og farligt eventyr, som bringer hende både til London og det kolde Nord, og som involverer de barbariske tatarer, panserbjørne, og ikke mindst det mystiske Støv, andre verdener, og børn som bliver kidnappet af Snapperne.

Lyras ven Roger er blandt de kidnappede børn, hendes onkel er taget til fange, og hun tager selv med den tilsyneladende fantastiske og mystiske fru Coulter. Hun får det gyldne kompas med, med besked om at skjule det, og det viser sig, at hun er den eneste, der kan aflæse sandheden i det.

Historien indeholder både politik, filosofi og religion i en verden, der er på grænsen til krig. De voksne spiller et avanceret og dødbringende politisk spil, som Lyra bliver viklet ind i, og spørgsmålet er, hvem hun kan stole på som et barn i et voksent magtspil.

Verdensopbygningen er storslået og eventyrlig i dette imponerende univers. Det er som udgangspunkt vores verden, men alligevel helt anderledes med fantasyelementer og en helt unik historie og stemning.

Det tog mig lidt tid at komme rigtigt ind i historien, men jeg var fascineret fra start og så blev det for alvor godt. Man kan ikke undgå at blive opslugt, selvom starten er lidt detaljetung, for det er trods alt et kompliceret og imponerende gennemført univers, der opbygges.


Jeg ville ønske, at jeg havde læst serien noget før, for denne første bog er virkelig fantastisk, kreativ, opfindsom og original. Historien er utroligt velskrevet og fortjener fuldt ud sin klassikerstatus. Jeg forstår godt, hvorfor folk i min barndom altid anbefalede den som det, man burde læse efter Harry Potter, for det er helt oppe på det niveau, den er. 

fredag den 12. januar 2018

"Prinsen løven og falken" af Deniz Usudur


Titel: Prinsen løven og falken   Forfatter: Deniz Usudur (illustreret af Anna Emilia Lundberg)   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget Det Evige Ønske
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Det Evige Ønske

Denne fine bog indeholder tre eventyr. ”Prinsen og løven – Lykkens rige” handler om at finde lykken og indse, hvad lykken egentlig er. Prinsen drager ud for netop at finde svarene på det. Da alt synes umuligt, forvandler hans hjerte sig til en løve, som hjælper ham videre.

”Prinsen og prinsessen – Den eneste ene” handler om samme prins, som nu skal finde en prinsesse, så han kan opleve kærligheden og starte en familie, samt lære, at skønhed kommer indefra. I bogens sidste eventyr, ”Prinsen og falken – Troldmanden og de sorte skyer” må prinsen drage ud for at undersøge de sorte skyer, som truer byen og den kloge gamle mand.

Det er som udgangspunkt helt klassiske eventyr, som det første, der starter med ”Der var engang...” og indeholder helt typiske eventyrtematikker og moraler. Det er søde historier om at være hjælpsom, nysgerrig, klog og god.

Skrivestilen er meget simpel, og sproget er helt i børnehøjde, men det bliver til tider lidt klodset. Bogen har stor skrift og korte kapitler og er udstyret med en helsides illustration på hver anden side. Det er dermed en hurtigt og letlæst børnebog. Historierne er næsten for korte, trods de fine budskaber. Bogens længde taget i betragtning er det netop vigtigt, at de korte historier rører og efterlader et aftryk, men det synes jeg desværre ikke helt lykkes. Budskaberne er tidløse, inspirerende og universelle, men de er netop set så mange gange før, at de lidt mister den tilsigtede effekt. Metaforerne i bogen er dog både kloge og gode og giver i øjeblikket stof til eftertanke, hvis man ellers sørger for at lægge mærke til dem, men er desværre hurtigt glemt igen.

Alle eventyrerne er smukt illustreret med virkelig farverige og flotte billeder, som passer rigtig godt til historierne og afspejler handlingen som et skønt supplement til ens egen fantasis billeder. Illustrationerne er helt klart bogens stærkeste element, fordi de er så imponerende, farverige og eventyrlige.


Det er en fin og hyggelig børnebog, men ikke meget mere end det. I forhold til de velkendte, klassiske eventyr bidrager den som sådan ikke med noget nyt, i hvert fald ikke med historierne og moralerne, men jeg tror, at de fleste børn alligevel vil nyde historierne. Som voksen skal bogen nærmere nydes for de flotte illustrationer, som er små kunstværker i sig selv.