onsdag den 4. oktober 2017

"Pretty Baby" af Mary Kubica

Anmeldereksemplar
Titel: Pretty Baby   Forfatter: Mary Kubica   Udgivelsesår: 2017 (org. 2015)   Forlag: HarperCollinsNordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic

Det er blevet efterår, og til denne blæsende og regnfulde årstid hører sig, efter min mening, lidt en psykologisk thriller eller to til. Selvom det er en ganske god bog, fik jeg dog ikke helt hvad jeg ledte efter i denne. Den mørke og ildevarslende stemning i bogen passer perfekt til årstiden og det virkede som lige præcis den type bog jeg havde lyst til at læse, og selvom den er spændende, manglede jeg lidt af den uhygge og nervepirrende handling, som bagsideteksten lægger op til.

Den er på mange måder mere domestic noir end psykologisk thriller. Den er interessant fra en psykologisk vinkel og skildrer hvordan tilsynelandende helt almindelige menneskers mørkeste sider kommer frem, hvor alt sjældent er som det virker på overfladen, men jeg synes, at thriller-delen mangler.

Heidi er et godt og hjælpsomt menneske, en slags barmhjertig samaritaner, som hendes mand Chris udtrykker det. Gennem sit arbejde med flygtninge og immigranter bliver hun konstant konfronteret med Chicagos fattigdom og kan derfor ikke lade stå til, da hun ser en hjemløs teenagepige med en baby på en togperron. Hun kan ikke få hende ud af hovedet og møder hende flere gange efterfølgende, og ender til sidst med at invitere hende til at komme og bo hos sig selv og familien. Det skulle hun aldrig have gjort, for hvad der starter som en sympatisk og medmenneskelig handling udvikler sig til et mareridt, da flere handlingsforløb fra fortiden rippes op og kolliderer på en måde, som ingen kunne have forudset.

Bogen starter meget roligt og næsten trivielt ud med Heidi og Chris, der skiftevis kommer med hverdagsagtige observationer, og man får en fornemmelse af at de måske ikke er 100% lykkelige i deres ægteskab og familieliv, men at de trods alt har det tilstrækkeligt godt og lever et typisk, normalt middelklasseliv. Løbende får vi brudstykker af pigen Willows oplevelser både før i tiden og senere hen, som en slags appetizer på hvad man kan forvente, for disse kapitler lægger op til, at der kommer til at ske noget dramatisk og chokerende.

Det er både spændende at finde ud af hvorfor Willow er hjemløs, hvad der er sket i både hendes og Heidis fortid, samt hvad deres mere eller mindre tilfældige møde får af betydning for begges liv og hvilke konsekvenser både de og deres nærmeste står overfor. Det er en historie om de værste og mest ødelæggende former for svigt, der findes.

Samtidig italesætter historien den forfærdelige frygt og berøringsangst, der i vores samfund er forbundet med at hjælpe og komme for tæt på fremmede mennesker, som i værste tilfælde kan vise sig at udnytte en eller være sindssyge og gøre en ondt. Det er en chokerende og tankevækkende skildring af hvordan alle andre fremmede ignorerer Willow, går en lang bue udenom i stedet for at hjælpe en forhutlet, hjemløs teenager med en lille baby. Det er desværre ofte lettere at lade være, og Heidis hjælpsomhed får da også uforudsete konsekvenser.

Historien er overraskende opbygget, ikke udelukkende lineært eller kronologisk, men springer lidt frem og tilbage mellem både tid og fortæller, så vi har en idé om hvad der kommer til at ske inden det sker, og så alligevel ikke helt. Der bliver hele tiden lagt spor ud, som til sidst fører til det endelige svar på, hvad der er foregået. Noget af det havde jeg gættet mig frem til, andet overraskede mig fuldstændigt. Der er enkelte klichéer og stereotyper undervejs, som godt nok fungerer fordi de er så indgroede, men hvor jeg måske godt kunne have savnet lidt mere originalitet. Alligevel tages der dog også en del overraskende drejninger. De fleste af karaktererne har mere eller mindre usympatiske træk, og selvom man ikke nødvendigvis føler med dem, formår forfatteren at give en god psykologisk forståelse og baggrund for hvorfor de er som de er og hvilke oplevelser der har formet dem.


Jeg havde nok en forventning om, at der ville ske flere sindssyge ting i bogen, men den bruger lang tid på at bygge spændingen op og ender desværre ikke helt med at følge den til dørs. Uhyggen foregår mest i karakterernes hoveder, og selvom de indimellem var skræmt fra vid og sans, blev jeg det aldrig rigtigt som læser, hvilket jeg godt kunne savne i denne psykologiske thriller. Alligevel holdt den mig fanget det meste af vejen igennem med både sin handling og interessante karakterer, dog desværre uden at sidde på kanten af stolen og bide negle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar