torsdag den 5. oktober 2017

Månedens læsning #24: September 2017

Reklame – anmeldereksemplarer

September har været en rigtig god læsemåned. I alt er det blevet til 10 bøger, som faktisk alle var gode oplevelser.

The Twistrose Key af Tone Almhjell har jeg haft stående på hylden med intentioner om at læse i en evighed. Dens smukke forside har lokket, men er af en eller anden grund hver gang blevet skubbet væk til fordel for andre læseprojekter. Nu lykkedes det mig dog endelig at læse denne finurlige børnebog, som er en virkelig fantastisk fortælling, som jeg på det varmeste kan anbefale, og som fik mig til at glæde mig til vinter.

Urmageren i Filigree Street af Natasha Pulley er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alhambra, som jeg har anmeldt lige her.

Juvelen af Amy Ewing er et anmeldereksemplar fra Turbine, som jeg har anmeldt lige her.

Sjælevandrer 1 – Diali af Charlotte Fischer er et anmeldereksemplar fra ForlagetFacet, som jeg har anmeldt lige her.

Udyret af Peternelle van Arsdale er et anmeldereksemplar fra Carlsen, som jeg har anmeldt lige her.

Rød dronning og Sværd af glas af Victoria Aveyard er begge anmeldereksemplarer fra Gyldendal, som jeg har anmeldt her og her. Fantastisk serie i øvrigt.

I forbindelse med at jeg var så heldig at få lov at interviewe Jennifer Niven hos Alvilda i denne måned, genlæste jeg hendes to YA bøger, Som stjerner på himlen og Holding Up the Universe. Det var en fantastisk oplevelse, og mit interview med hende kan læses lige her.

De Ualmindelige – Den bøjede mønt af Jennifer Bell er et anmeldereksemplar fra Bog og Idé, og min anmeldelse kan læses lige her.

Udover at læse skønne bøger og få lov til at interviewe en af mine yndlingsforfattere, blev jeg denne måned også nomineret til Danish Book Blog Award 2017, hvilket jeg er meget glad og beæret over. Der kan stemmes frem til d. 13. oktober, så hvis du ikke allerede har stemt på din favorit blandt de 16 dygtige nominerede, så kan det stadig gøres lige her.


Alt i alt har det altså været en ret fantastisk måned mht. bloggen og læsningen, hvor de to første bøger i Rød dronning serien, Jennifer Nivens bøger, The Twistrose Key og De Ualmindelige står tydeligst tilbage som favoritter. Hvilken bog er den bedste du har læst i denne måned? :)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar