torsdag den 7. september 2017

"Udyret" af Peternelle van Arsdale


Anmeldereksemplar
Titel: Udyret   Forfatter: Peternelle van Arsdale   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Carlsen
Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

I Udyret følger vi Alys fra hun er syv år gammel. Hun mister sine forældre, da sjæleæderne Angelica og Benedicta terroriserer hele landsbyen og kun lader børnene overleve, som straf for uretfærdigheder begået mod dem i fortiden. Det er alt sammen et resultat af fordomme, gammel overtro og landsbyens frygt for hekse, Udyret der lurer i sskoven, og den ondskab og religiøsitet, som springer ud af den frygt.

Alys og de andre forældreløse børn må flytte til en fremmed landsby, men det er tydeligt, at hun ikke er som de andre børn. Hun føler en sær forbindelse til sjæleæderne og Udyret. Efterhånden som hun bliver ældre, bliver hun mere og mere oprørsk over for landsbyens undertrykkende overhoved, Den Ærede Ældste, og de uretfærdigheder, som foregår i religionens navn. Det er en grov udnyttelse af frygten for Udyret, som i deres forestillinger kan sidestilles med djævlen. De udnytter folks frygt og uvidenhed til at blive på magten, opfinder skrækhistorier om Udyret, så folk bliver i byen og ikke forvilder sig ud i sskoven og finder ud af, hvordan verden virkelig er, og at der måske findes et bedre liv derude. Man føler tydeligt Alys’ magtesløshed, frustration og fortvivlelse mod systemet. De fleste har opgivet og flyder bare med og lader sig opildne af resten.

Sskoven og det der lurer derude spreder uhygge. Den er hjem for Udyret, sjæleæderne og blodtørstige ulve og alle frygter både stedet og Udyret, undtagen Alys. Det centrale spørgsmål er, hvad eller hvem, der er den ægte ondskab – er det Udyret eller er det landsbyens overhoveder, som gemmer deres tyranni bag religionens retfærdiggørelse? Alys kan heller ikke selv finde ud af, om hun er god eller ond. Grænsen udhviskes gradvist, og hun ved ikke, om hun skal være bange for sig selv og det hun er i stand til.

Historien føles ofte som et gammelt eventyr. Fortællingen er mørk, dyster, sælsom og mystisk. Den er spændende og der er en god balance i kontrasten mellem den naturlige, menneskelige ondskab i landsbyen, og den overnaturlige, magiske ondskab i sskoven. Alys befinder sig i en gråzone mellem de to, hvilket er en virkelig interessant vinkel. Jeg savner dog indimellem lidt mere forklaring eller uddybning, men det er nok en smagssag, hvor meget man har lyst til at fortolke selv, for som sådan er der tilstrækkelig information til, at det hele giver mening, men jeg bliver alligevel nysgerrig og vil vide mere, især om Udyret.


Bogen er meget anderledes end jeg havde forventet, men stadig god og på mange måder overraskende, unik og skræmmende. Jeg har ikke tidligere læst noget, der minder om, men stemningen og skrivestilen er fængslende og jeg vil helt sikkert holde øje med Peternelle van Arsdales forfatterskab i fremtiden.


2 kommentarer:

  1. Jeg må indrømme, at jeg straks faldt for forsiden, da jeg så din anmeldelse, men bogen lyder altså også spændende. Den er skrevet bag øret :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså også en ualmindelig flot forside! :) Er glad for, at du også synes at den lyder spændende, den er i hvert fald værd at læse :)

      Slet