fredag den 29. september 2017

"Sværd af glas" af Victoria Aveyard


Anmeldereksemplar
Titel: Sværd af glas (Rød droning #2)   Forfatter: Victoria Aveyard   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er fortsættelsen til Rød dronning, som jeg var virkelig begejstret for, og har anmeldt lige her. Hvis du endnu ikke har læst første bog, så vent med at læse denne anmeldelse af Sværd af glas for at undgå at få Rød dronning spoilet. Denne starter nemlig lige på og hårdt, præcis hvor vi slap i første bog. Jeg kan dog afsløre, at jeg var utroligt spændt på at læse denne fortsættelse og heldigvis er endt med at være lige så begejstret for anden bog, som jeg var for den første.

Efter at være blevet forrådt af Maven er det lykkedes Mare og Cal at flygte fra Knogleskålen med hjælp fra oprørsbevægelsen Den Højrøde Garde. Nu er de alle på flugt og intet sted er længere sikkert, mens krigen lurer lige om hjørnet. De er jaget vildt, da det er lykkedes den nykronede Kong Maven og hans mor Dronning Elara at manipulere fakta således, at det ser ud som om Cal og Mare er skurkene, henholdsvis kongemorder og terrorist.

Mare ønsker at finde de andre, der som hende og hendes bror Shade både er Røde og Sølvere, for hun ved at de er derude, disse Nyblodere, som er stærkere end Sølverne og tilsammen ville udgøre en hær stærk nok til at overvinde dem. Dette leder dog til dilemmaet omkring hvorvidt Mare skal tilsidesætte sine egne behov og ønsker til fordel for sagen. Hævn, samt en bedre og mindre uretfærdig verden er alles fælles mål, men midlerne hvormed de vil opnå dette varierer massivt. Yderligere splittelse opstår både blandt deres egne og befolkningen som helhed, og viser sig som en af de største udfordringer.

Bogen er meget uforudsigelig i sin handling, og man sidder med en følelse af at alt kan ske. Alle kan som bekendt forråde alle. Samtidig benytter den sig dog af velkendte formularer og elementer indenfor genren, som sikrer, at uforudsigeligheden fungerer i sidste ende, og alligevel formår den at tilføje en masse nyt til universet. Den omhyggeligt opbyggede og detaljerede verden udvides på imponerende vis og karaktererne bliver ved med at udvikle sig. Især Mare, der bittert erfarer at hun ikke kan stole på nogen, da forræderi lurer bag hvert et hjørne og hun hele tiden må notere sig hvilke svagheder der kunne vise sig at blive nyttige og betyde forskellen mellem liv og død.

Det er en meget vellykket toer, som ikke bare føles som udfyldning af tid inden finalen. Den er meget mørk og brutal, en storslået fortælling om hævn, magt, uretfærdighed, ondskab og kærlighed. Mens den er både intens og hæsblæsende, stikker den også dybere og udforsker menneskelighed; både hvad det vil sige at være menneske og hvad der får os til at vise empati, sideløbende med en voldsom ’os mod dem’-problematik, der udvikler sig af flere omgange og aldrig rigtigt bliver forløst, hvilket holder historien i gang.

Den viser tydeligt hvordan skellet mellem rigtigt og forkert udviskes og gøres utydeligt i ekstreme situationer, og Mare må flere gange stille sig spørgsmålet om, hvor meget af sig selv og sin integritet hun er villig til at ofre for en større sag. Hvem skal gøre sig til herre over liv og død og bestemme hvilke mennesker der er mest værd? Det er nogle interessante eksistentielle, etiske og universelle dilemmaer.


Alt i alt en virkelig god bog i en fænomenal dystopisk fantasyserie, som jeg på det varmeste kan anbefale at læse. Jeg glæder mig i hvert fald helt enormt til at påbegynde bog nummer tre, Kongens lænker, snarest.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar