fredag den 29. september 2017

"Sværd af glas" af Victoria Aveyard


Anmeldereksemplar
Titel: Sværd af glas (Rød droning #2)   Forfatter: Victoria Aveyard   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er fortsættelsen til Rød dronning, som jeg var virkelig begejstret for, og har anmeldt lige her. Hvis du endnu ikke har læst første bog, så vent med at læse denne anmeldelse af Sværd af glas for at undgå at få Rød dronning spoilet. Denne starter nemlig lige på og hårdt, præcis hvor vi slap i første bog. Jeg kan dog afsløre, at jeg var utroligt spændt på at læse denne fortsættelse og heldigvis er endt med at være lige så begejstret for anden bog, som jeg var for den første.

Efter at være blevet forrådt af Maven er det lykkedes Mare og Cal at flygte fra Knogleskålen med hjælp fra oprørsbevægelsen Den Højrøde Garde. Nu er de alle på flugt og intet sted er længere sikkert, mens krigen lurer lige om hjørnet. De er jaget vildt, da det er lykkedes den nykronede Kong Maven og hans mor Dronning Elara at manipulere fakta således, at det ser ud som om Cal og Mare er skurkene, henholdsvis kongemorder og terrorist.

Mare ønsker at finde de andre, der som hende og hendes bror Shade både er Røde og Sølvere, for hun ved at de er derude, disse Nyblodere, som er stærkere end Sølverne og tilsammen ville udgøre en hær stærk nok til at overvinde dem. Dette leder dog til dilemmaet omkring hvorvidt Mare skal tilsidesætte sine egne behov og ønsker til fordel for sagen. Hævn, samt en bedre og mindre uretfærdig verden er alles fælles mål, men midlerne hvormed de vil opnå dette varierer massivt. Yderligere splittelse opstår både blandt deres egne og befolkningen som helhed, og viser sig som en af de største udfordringer.

Bogen er meget uforudsigelig i sin handling, og man sidder med en følelse af at alt kan ske. Alle kan som bekendt forråde alle. Samtidig benytter den sig dog af velkendte formularer og elementer indenfor genren, som sikrer, at uforudsigeligheden fungerer i sidste ende, og alligevel formår den at tilføje en masse nyt til universet. Den omhyggeligt opbyggede og detaljerede verden udvides på imponerende vis og karaktererne bliver ved med at udvikle sig. Især Mare, der bittert erfarer at hun ikke kan stole på nogen, da forræderi lurer bag hvert et hjørne og hun hele tiden må notere sig hvilke svagheder der kunne vise sig at blive nyttige og betyde forskellen mellem liv og død.

Det er en meget vellykket toer, som ikke bare føles som udfyldning af tid inden finalen. Den er meget mørk og brutal, en storslået fortælling om hævn, magt, uretfærdighed, ondskab og kærlighed. Mens den er både intens og hæsblæsende, stikker den også dybere og udforsker menneskelighed; både hvad det vil sige at være menneske og hvad der får os til at vise empati, sideløbende med en voldsom ’os mod dem’-problematik, der udvikler sig af flere omgange og aldrig rigtigt bliver forløst, hvilket holder historien i gang.

Den viser tydeligt hvordan skellet mellem rigtigt og forkert udviskes og gøres utydeligt i ekstreme situationer, og Mare må flere gange stille sig spørgsmålet om, hvor meget af sig selv og sin integritet hun er villig til at ofre for en større sag. Hvem skal gøre sig til herre over liv og død og bestemme hvilke mennesker der er mest værd? Det er nogle interessante eksistentielle, etiske og universelle dilemmaer.


Alt i alt en virkelig god bog i en fænomenal dystopisk fantasyserie, som jeg på det varmeste kan anbefale at læse. Jeg glæder mig i hvert fald helt enormt til at påbegynde bog nummer tre, Kongens lænker, snarest.


torsdag den 28. september 2017

Jennifer Niven interview


On Wednesday, September 20, I had the pleasure of meeting and interviewing the lovely author of some of my favorite YA books, All the Bright Places and Holding Up the Universe (in Danish, Som stjerner på himlen and På kant med livet). First of all, I would like to thank the Danish publisher Alvilda for giving me this amazing opportunity and experience, and Jennifer and her friend Ronni for taking the time during their European book tour to meet with us and answer all of our questions. Aside from myself, the bookstagrammer Cathrine and the book blogger Rikke, were also part of the interview, and it was lovely meeting them as well.

The atmosphere was very nice and laid back, and it felt more like a cozy chat. Jennifer is a great storyteller, not just on the page, but also in person, and she has so many interesting things to share. In addition, she is a wonderful and caring person who is genuinely interested in her fans and readers. When her books first came out, she tried to answer every message she got to make people feel acknowledged and seen, but with the growing popularity of her books, it’s impossible to keep up, even though she really wants to. The connection to the readers is very important to her, so she still tries to respond and like as much as possible, which you quickly notice on her social media pages.

Jennifer has experienced a lot of loss, but still manages to stay positive and inspire others through her writing. She encounters a lot of personal stories from readers, and while most of them are sad at first, they usually have happy endings, revealing how the books helped them through tough times, assuring them that they are not alone and giving them characters and experiences to relate to. The story which has stood out the most, is that of a 17-year-old girl, who was ready to end her life. She went to the store to buy the pills, but somehow, almost as a sign, All the Bright Places had been misplaced to that very shelf. On a whim, she picked it up, forgot about the pills, read and related to it and is doing good today. What an amazing story of how reading the right book at the right time can change or save your life.

Her best advice on writing, which she was given by a friend, is to “write it even though it terrifies you.” She believes that authors have to feel all the feelings too in order for the audience to relate to the characters. We talked a lot about what has inspired her to write her books. Especially All the Bright Places is a very special book to Jennifer, which was absolutely terrifying to write, since it is based on a personal experience. In her twenties, she loved and lost a guy, who Finch is largely inspired by, and even the family of the guy Jennifer knew recognizes him in this unique character. If asked to choose, Finch is her favorite, but Violet was the hardest to write, because she reminds her of herself and it’s such a personal story. She felt she had to separate her from herself, by setting the story in high school and giving Violet a sister who died. Jennifer is an only child, but has experienced plenty of loss, which makes her writing about it much more real.



While Violet is more like Jennifer herself, of course she also identifies with Libby, the main character of Holding Up the Universe, and looks up to her for being so fearless and brave. Jennifer was never bullied, but she had friends who were and she has also experienced people saying mean things, so it was not hard to relate to her characters and represent how mean and judgmental girls can be to other girls, and the body image issues resulting from it. She got inspired by Body Positivity, wanting people to know that they are wanted and loved, and Libby is a role model in this regard.

She writes her books for young adults, which has resulted in some backlash from parents who are worried that her books dealing with topics such as suicide would lead more teenagers to commit suicide. But it doesn’t do any good to ignore a topic; not talking about suicide will not make it go away. According to Jennifer, teenagers are not stupid, they will get the message of the books even though adults don’t always do, and she has concrete examples of her books preventing suicides instead of inciting them.

When working on her books, she did a lot of research, talking to psychologists and other specialists, but also relied on her own life and experiences from friends and family for inspiration, especially in regards to prosopagnosia. She has a cousin, an uncle and a friend who have it, and the way they describe distinguishing and recognizing people came to be one of the most important messages of the book: How to remember people by the important things, seeing them in a pure way, the way we should all see people. Jennifer gave her own love of dancing and Supernatural to Libby, and the experience of loss and grief in the book is also very real and close to Jennifer herself, since she sadly lost her mother while writing Holding Up the Universe.

When writing, she likes to imaginarily cast actors as her characters to keep on track. A fun fact is that she originally cast Elle Fanning as Violet, and now she is actually playing her in the upcoming All the Bright Places movie. They hope to start filming in January, and Jennifer wrote the screenplay as well, having a film school background. Another fun fact is that when she went to film school she was told that she was not able to put her feelings on the page while writing. They should see her writing now… As for the casting of Finch, which we are all really excited about, we will have to wait a little while longer to find out, since they want someone age appropriate and as Jennifer was saying, guys that age grow up and change so fast, so they are going to wait to just before filming starts to find the perfect Finch, although she already has her eyes on some possibly perfect Finches.

Of course she couldn’t reveal much about her next book, but she did tell us that she is working on two very exciting projects. Every book is a different process to write and her next book will be very personal, and about 80 pages into it now, she has already cried more than she did while writing All the Bright Places and it is not a book she would recommend reading in public unless you don’t mind people seeing you crying your eyes out. She sometimes thinks that it would be much easier to just write something fluffy, but she also feels the importance of writing brave, honest stories and giving people a voice, especially in the political climate of the US today where many don’t have a voice, so that’s what she’ll continue to do. She firmly believes that what you’re compelled to write will present itself at the right moment.


This was such a wonderful experience, and I’m forever grateful to be given opportunities like this. Thanks again to the publisher Alvilda, to Jennifer and Ronni, and to Cathrine and Rikke. You are all bright places and made this day unforgettable.




mandag den 25. september 2017

"Juvelen" af Amy Ewing


Anmeldereksemplar
Titel: Juvelen   Forfatter: Amy Ewing   Udgivelsesår: 2017 (org. 2014)  Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine og udkommer d. 2. oktober

Violet er 16 år og kommer fra et fattigt liv på bunden af et hierarkisk, dystopisk samfund. En genetisk mutation er skyld i, at hun er født som ruger med særlige evner, hvilket vil sige at hun som 16-årig bliver købt af en rig familie højere oppe i hierarkiet for at føde deres børn, da de ikke selv er i stand til det.

Rugerne har som sagt særlige evner og bliver oplært på et akademi inden auktionen, hvor de sælges og købes af de adelige, hvorefter de flytter til Juvelen. Her har de ingen frihed eller bestemmelse over eget liv og krop. Tværtimod er de fuldstændigt underlagt samfundets regler, og dem der ikke makker ret, risikerer at blive henrettet. Det er et virkelig fascinerende gennemført dystopisk samfund med Hunger Games vibes og en lille smule sci-fi. Verdensopbygningen og introduktionen til samfundet er utroligt gennemført, og man fanges med det samme af stemningen. Man får løbende mere og mere forhistorie og information og samfundets regler, opbygning og normer, og der tegner sig et tydeligt og klart billede af, præcis hvor dystopisk det er.

Violet og hendes bedste veninde Raven sælges samme dag, men ender i vidt forskellige liv, selvom fællesnævnerne stadig er et liv i overflod, med nøgleordene elegance, ekstravagant rigdom, flotte kjoler og skønhed, baller og middagsselskaber, men ikke frihed, som er det vigtigste af alt. Denne form for menneskehandel er både fængslende og skræmmende, og man føler sig fuldstændigt lige så magtesløs som de karakterer, man følger.

Forbudt kærlighed opstår, da Violet møder Ash, som er hyret til at være hertugindens nieces kavaler. Han er ejet af adelen på samme måde som Violet, og manglen på frihed er en skæbne de deler. De vil derfor aldrig kunne være sammen, men det stopper dem naturligvis ikke fra at prøve, og samtidig bliver deres forhold en oprørshandling, et valg de for en gangs skyld selv træffer. Deres kærlighedshistorie virker dog indimellem lidt forhastet og som noget der bare skulle være der, men jeg er alligevel spændt på, hvordan den udvikler sig fremadrettet. 

Livet i Juvelen er kendetegnet ved intriger og livsfarligt politisk spil og magtkampe adelen imellem. Mange af de adelige er modbydelige, egoistiske og grådige. Violet er fuld af foragt og stille oprør og man kan ikke lade være med at være på hendes side hele vejen igennem. Hun finder heldigvis venner og allierede indenfor Juvelens mure.


Det her er en virkelig god bog, som holdt mig fanget helt fra start med den helt rette mængde drama, spænding og samfundskritik. Den er perfekt til fans af YA dystopi med et strejf af oprør og forbudt kærlighed, og jeg kan næsten ikke vente på bog nummer to.


tirsdag den 19. september 2017

"Rød dronning" af Victoria Aveyard


Anmeldereksemplar
Titel: Rød dronning (Rød dronning #1)   Forfatter: Victoria Aveyard   Udgivelsesår: 2016 (org. 2015)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er starten på en meget hypet og anmelderrost dystopisk fantasy serie af Victoria Aveyard, som jeg har glædet mig meget til at læse. Heldigvis kan jeg nu efter at have læst den sagtens forstå hypen, for det var en virkelig god læseoplevelse.

Mare lever i en verden hvor farven på dit blod bestemmer hvor i hierarkiet du befinder dig. Elitens blod er sølvfarvet og de har særlige evner, der gør dem magtfulde og tillader dem at holde de rødblodede undertrykte i et uretfærdigt system. Mare har rødt blod ligesom alle andre almindelige mennesker, men hun er langt fra almindelig. Hun er en fattig lommetyv, som klarer sig ved at stjæle fra folk i landsbyen. Når man bliver atten, skal man i krig medmindre man har et vigtigt arbejde, så både hende og hendes bedste ven Kilorn står overfor at blive sendt afsted.

Mare er oprørsk af sind og alt ser sort ud, da modstandsbevægelsen, Den Højrøde Garde, lykkes med et terrorangreb og beviser at Sølverne ikke er urørlige. Sølverne og de Røde splittes yderligere og Røde angribes i gaderne som hævn. Efter et tilfældigt møde bliver Mare dog pludselig ansat som tjener på paladset, hvilket er en enestående mulighed for overlevelse. Det opdages hurtigt, at Mare har usædvanlige kræfter på højde med Sølvernes, hvilket burde være en umulighed eftersom hun er Rød. På mystisk vis er hun både Rød og Sølver på samme tid, og for at dække over denne abnormalitet, og dermed undgå spørgsmål og opstand, opdigtes en historie om, at Mare er en glemt adelig slægtning, som nu er vendt tilbage for at gifte sig med en af prinserne. Desværre forelsker hun sig i Cal, den af de to prinser, som hun ikke skal giftes med. Hendes nye liv er både et mirakel og en forbandelse. Hun bliver viklet ind i et livsfarligt politisk spil og magtkamp ved hoffet, hvor hun både får venner og fjender.

Opbygningen af universet og samfundet er gennemført, og hele idéen med hvordan menneskeheden har udviklet sig i to forskellige retninger, som hæver den ene del over den anden, er virkelig interessant. Mare er en perfekt hovedperson, for hun er god, sej og intelligent, men ikke fejlfri. Hendes egen tvivl om hvem og hvad hun er, samt folk fra alle sider, som vil bruge hendes evner og status til noget forskelligt for at fremme deres egen agenda, får hende indimellem til at vakle. Hun bevarer dog sine overbevisninger, på trods af, at hun ikke ved, hvem hun kan stole på. ”Alle kan forråde alle” bliver gentaget som et mantra gennem bogen, og der er nogle vilde plot twists, som understreger det.


Bogen minder på mange måder om andre klassiske dystopiske fantasyfortællinger i sin opbygning. Den følger en skarpt tilrettelagt, velkendt skabelon, men det fungerer og gør lige præcis hvad det skal. Der er spænding, kærlighed, magi og uretfærdighed der gør, at man virkelig føler med karaktererne og mærker deres desperation efter enten at ændre verden eller krampagtigt fastholde status quo. 

Jeg blev lynhurtigt opslugt af historien og havde rigtig svært ved at lægge den fra mig, da jeg først var begyndt. Den er alt det jeg havde håbet på, og et must-read for enhver fan af bøger som Dronningen af Tearling eller The Hunger Games, og andre bøger i den stil, med stærke kvindelige hovedpersoner, som kæmper for den undertrykte befolkning, for lighed og retfærdighed. Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien, som tegner til at blive en ny favorit.


mandag den 18. september 2017

Danish Book Blog Award 2017



Jeg er både virkelig glad og stolt over at kunne offentliggøre, at bloggen og jeg er nomineret til Danish Book Blog Award 2017

Den uddeles af Plusbog.dk og hylder det store arbejde danske bogbloggere laver. Vi er 16 nominerede, og det er nogle utroligt dygtige bogbloggere der er i blandt, så jeg kan kun anbefale at smutte ind forbi og stifte bekendtskab med dem, hvis du ikke allerede følger alle de nominerede. Det er nemlig jer, læserne, der afgør hvilke fem bogblogs, der ender i finalen.

Afstemningen er åben frem til d. 13. oktober, hvorefter de fem finalister med flest stemmer vil blive bedømt af en jury. Vinderen offentliggøres på BogForum fredag d. 10. november.

Det er super spændende, og jeg vil selvfølgelig blive rigtig glad, hvis du vil stemme på mig. Link til afstemningen og mere info om Danish Book Blog Award 2017 findes lige her.


Stort tillykke og pøj pøj til de øvrige nominerede, tusind tak til Plusbog.dk for at nominere mig, og ikke mindst tak til alle jer, der læser med her på bloggen, det betyder virkelig meget :)


"De ualmindelige - Den bøjede mønt" af Jennifer Bell


Anmeldereksemplar
Titel: De ualmindelige – Den bøjede mønt   Forfatter: Jennifer Bell   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: Høst & Søn

Bogen er sponsoreret af Bog og Idé. Link til bogen findes her.

De to søskende Ivy og Seb bliver passet hos deres bedstemor mens deres forældre har travlt med arbejde. Da bedstemoren falder og må på hospitalet, må de to søskende for en stund klare sig selv, men mystiske ting begynder at ske. De kommer hjem til et smadret og endevendt hus, en besked skrevet på væggen af en flyvende sort fjer, og en bøjet mønt. Det er tydeligt, at der foregår noget underligt. De flygter fra to mystiske mænd i en rustvogn og bliver reddet af drengen Valian, som ved hjælp af sin kuffert fører dem til parallelverdenen Lundinor under London. Her har de mest hverdagsagtige ting i vores verden, som eksempelvis kufferten, toiletbørster og kamme, helt andre formål og fungerer ganske anderledes med særlige evner, hvilket er både morsomt og opfindsomt.

Vores verden, personer og ting er de almindelige, men alt i Lundinor er det ualmindelige. Der er noget mystisk ved bedstemorens fortid, som synes at have forbindelse til Lundinor, og der viser sig at være en velbevaret familiehemmelighed, som Ivy efterhånden får afsløret.

Det er starten på en børnebogstrilogi, hvor hovedpersonerne er henholdsvis 11 og 14 år, hvilket nok også er den optimale målgruppe til bogen. Den er dog så fængende og fortryllende, at den sagtens kan læses af alle aldre med hang til fantasy og finurlige scenarier. Coveret er virkelig flot og passer perfekt til historien med Lundinors farverige gader.

Bogen er blevet sammenlignet med Harry Potter, og jeg kan langt hen ad vejen godt se hvorfor. Selvom der ikke er noget der kommer op på siden af J. K. Rowlings magiske univers, gør denne et godt forsøg. Visse lighedspunkter er bestemt til stede og inspirationen er tydelig – ikke så meget i forhold til handlingen og univers, men men i mindre ting som de finurlige beskrivelser og spøjse detaljer, der næsten giver samme følelse som at træde ind i vores elskede troldsmandsverden for første gang, og på samme måde opbygges et unikt og fantastisk univers også her, som hele tiden har været skjult og fandtes parallelt med vores egen verden.

Det er en fantasifuld og magisk historie om venskab, familie og at kæmpe mod onde kræfter. Universet er både gennemført og eventyrligt, og jeg blev lynhurtigt fanget og fascineret af både Lundinor og skrivestilen. Alt er levende og detaljeret beskrevet, så det er let at leve sig helt ind i historien, som er skruet rigtig godt sammen med et interessant mysterium, hvor man løbende får svar, så man sidder med følelsen af, at det hele går op i en højere enhed.


Det er en spændende, farverig og skøn børnebog, som også sagtens kan læses af voksne og andre barnlige sjæle med hang til eventyr og magi. Bogen er alt hvad jeg havde håbet på og jeg glæder mig til at læse videre i serien, for det her er en virkelig lovende start.


lørdag den 9. september 2017

"Sjælevandrer 1 - Diali" af Charlotte Fischer


Anmeldereksemplar
Titel: Sjælevandrer 1 – Diali   Forfatter: Charlotte Fischer   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget Facet
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

Sjælevandrer 1 – Diali er en blanding af postapokalyptisk dystopi og new adult romance, samt en masse elementer fra virkelig mange andre forskellige genrer. Den foregår ca. 100 år ude i fremtiden i en postapokalyptisk verden, hvor vanvittige vejrfænomener med lilla elektriske storme truer menneskets videre eksistens. Jordens klima er fuldstændig forandret og har bragt jordskælv, stigende vandstande og tsunamier med sig. Regnen er konstant, det er aldrig sommer, og klimaet er så barskt og civilisationsnedbrydende, at overlevelse er svær. Roneoak er det sidste tilbageværende nogenlunde fungerende samfund, hvor mennesker har samlet sig, og det er her Cawi og Dahlia bor.

Synsvinklen skifter mellem Cawi og Dahlia. De har altid været hinandens bedste venner, og deres venskab er helt særligt. I starten er de begge en smule usympatiske, og de træk bliver ved med at dukke op med jævne mellemrum gennem bogen, så selvom jeg for det meste godt kunne lide især Cawi, følte jeg aldrig det store for nogle af karaktererne. I starten er det bemærkelsesværdigt hvor meget de opfører sig som normale teenagere på trods af deres ekstraordinære situation. Den hverdagslignende skildring af deres liv i Roneoak er en stor kontrast til hvordan alt er efter en tvillingetsunami rammer og jævner deres verden med jorden. Cawi og Dahlia er de eneste overlevende, men Cawi har i et syn set civilisation på den anden side af bjergene, som de nu drager over, gennem den permanente elektriske storm, som altid har holdt dem ude ved kysten. Det bliver selvfølgelig en farefuld færd.

Tsunamien kommer meget pludseligt og sker næsten for hurtigt til at man helt når at opfatte det, og de virker også selv underligt upåvirkede af at alle de kender er døde, så længe de to har hinanden. Det bliver lidt for tilfældigt og går lidt for stærkt, når bogen springer så hurtigt mellem de forskellige ting der sker. Det føles som om, at der er presset for meget sammen på de relativt få sider, hvor bogen har store ambitioner om at ville en hel masse, men ender med at gå i for mange forskellige retninger. Tempoet er højt, der er masser af spænding, men indimellem kunne det have været rart at give historien tid til rigtigt at folde sig ud og fokusere på det essentielle inden næste punkt i plottet. Der er for mange bratte skift i både handling, sprog og personlighedstræk hos karaktererne, hvor jeg savner mere kontinuitet og sammenhæng.

Jeg kan dog rigtig godt lide selve historien og hele idéen bag en postapokalyptisk verden med vanvittige vejrfænomener, samt Diali og de helt særlige evner Cawi har som sjælevandrer, selvom det efter min mening slet ikke fylder nok i bogen. Titlen er en smule misvisende, for bogen handler ikke ret meget om hverken Diali eller at være sjælevandrer, hvilket er rigtig ærgerligt, for det er efter min mening de aspekter, der fungerer bedst i bogen, hvor meget af det andet egentlig er lidt ligegyldigt og overflødigt. Forhåbentlig bliver disse ting udforsket mere i næste bog.

Kærlighedshistorien mellem Cawi og Dahlia er en stormfuld parallel til det klima de kommer fra. I starten fungerer bogen som en lille kommentar til vores frygt for klimaforandringer i dag, og et skræmmebillede på hvordan fremtiden i ekstrem grad måske kan komme til at se ud, hvis vi ikke tager advarslerne alvorligt. Det er virkelig interessant læsning, eftersom forfatterens egen interesse og arbejde med miljøvidenskab tydeligt skinner igennem, og især vejr- og landskabsbeskrivelserne er virkelig imponerende. Dialogerne mellem karaktererne er meget ærlige og forfriskende, og jeg kan godt lide, at der bliver lagt mærke til og snakket om ting, som normalt ikke ofte tages op i denne slags bøger. På den måde er bogen meget realistisk i sin tilgang til menneskelige behov og reaktioner.

Min læsning blev undervejs forstyrret af lidt mærkelig tegnsætning, især kommaerne studsede jeg ofte over, samt nogle slå- og stavefejl, som burde være fanget i korrekturen. Det er selvfølgelig kun en lille ting, der som sådan ikke ændrer på historien, men som alligevel påvirker helhedsindtrykket og er lidt ærgerligt.

Denne form for postapokalyptisk new adult romance er jeg ikke tidligere stødt på, men konceptet har absolut potentiale. Bogen er uforudsigelig og meget anderledes end jeg havde forventet, både på godt og ondt. Den er en smule rodet og stikker af i for mange forskellige retninger, hvor det ville have klædt historien at holde sig til kun at være en postapokalyptisk romance med et strejf af fantasy, frem for at tilføje elementer som new adult, en sindssyg stalker, et usundt og voldeligt forhold, psykoanalyse og de få andre lettere malplacerede storylines, som sagtens kunne have været udeladt og givet et meget mere skarpt indtryk af fortællingen.


Selvom jeg tydeligvis har mange flere indvendinger end jeg havde regnet med at ville have, skal det siges, at de ting der trods alt fungerer i bogen, fungerer rigtig godt og har stort potentiale til at blive fantastiske i resten af serien. Hvis der bliver rettet lidt op på de få ting, som skæmmer og fungerer knapt så godt, så kunne Sjælevandrer godt gå hen og blive en rigtig god serie. Det er i hvert fald en spændende start, og jeg glæder mig til at læse videre og se hvor historien bevæger sig hen fremadrettet.


torsdag den 7. september 2017

"Udyret" af Peternelle van Arsdale


Anmeldereksemplar
Titel: Udyret   Forfatter: Peternelle van Arsdale   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Carlsen
Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

I Udyret følger vi Alys fra hun er syv år gammel. Hun mister sine forældre, da sjæleæderne Angelica og Benedicta terroriserer hele landsbyen og kun lader børnene overleve, som straf for uretfærdigheder begået mod dem i fortiden. Det er alt sammen et resultat af fordomme, gammel overtro og landsbyens frygt for hekse, Udyret der lurer i sskoven, og den ondskab og religiøsitet, som springer ud af den frygt.

Alys og de andre forældreløse børn må flytte til en fremmed landsby, men det er tydeligt, at hun ikke er som de andre børn. Hun føler en sær forbindelse til sjæleæderne og Udyret. Efterhånden som hun bliver ældre, bliver hun mere og mere oprørsk over for landsbyens undertrykkende overhoved, Den Ærede Ældste, og de uretfærdigheder, som foregår i religionens navn. Det er en grov udnyttelse af frygten for Udyret, som i deres forestillinger kan sidestilles med djævlen. De udnytter folks frygt og uvidenhed til at blive på magten, opfinder skrækhistorier om Udyret, så folk bliver i byen og ikke forvilder sig ud i sskoven og finder ud af, hvordan verden virkelig er, og at der måske findes et bedre liv derude. Man føler tydeligt Alys’ magtesløshed, frustration og fortvivlelse mod systemet. De fleste har opgivet og flyder bare med og lader sig opildne af resten.

Sskoven og det der lurer derude spreder uhygge. Den er hjem for Udyret, sjæleæderne og blodtørstige ulve og alle frygter både stedet og Udyret, undtagen Alys. Det centrale spørgsmål er, hvad eller hvem, der er den ægte ondskab – er det Udyret eller er det landsbyens overhoveder, som gemmer deres tyranni bag religionens retfærdiggørelse? Alys kan heller ikke selv finde ud af, om hun er god eller ond. Grænsen udhviskes gradvist, og hun ved ikke, om hun skal være bange for sig selv og det hun er i stand til.

Historien føles ofte som et gammelt eventyr. Fortællingen er mørk, dyster, sælsom og mystisk. Den er spændende og der er en god balance i kontrasten mellem den naturlige, menneskelige ondskab i landsbyen, og den overnaturlige, magiske ondskab i sskoven. Alys befinder sig i en gråzone mellem de to, hvilket er en virkelig interessant vinkel. Jeg savner dog indimellem lidt mere forklaring eller uddybning, men det er nok en smagssag, hvor meget man har lyst til at fortolke selv, for som sådan er der tilstrækkelig information til, at det hele giver mening, men jeg bliver alligevel nysgerrig og vil vide mere, især om Udyret.


Bogen er meget anderledes end jeg havde forventet, men stadig god og på mange måder overraskende, unik og skræmmende. Jeg har ikke tidligere læst noget, der minder om, men stemningen og skrivestilen er fængslende og jeg vil helt sikkert holde øje med Peternelle van Arsdales forfatterskab i fremtiden.


onsdag den 6. september 2017

"Urmageren i Filigree Street" af Natasha Pulley


Anmeldereksemplar
Titel: Urmageren i Filigree Street   Forfatter: Natasha Pulley   Udgivelsesår: 2017 (org. 2015)   Forlag: Alhambra
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alhambra

Urmageren i Filigree Street handler om Thaniel, en ung telegrafist i London i 1883. Han er ikke umiddelbart tilfreds med sin tilværelse, men der bliver vendt op og ned på hans liv, da han en dag finder et mystisk guldur på sit værelse. Mod al fornuft beholder han uret, som først ikke går, så pludselig gør, og endelig ender med at redde hans liv, da det skrigende som en alarm advarer ham og tvinger ham ud af en pub, ganske få minutter inden den springes sønder og sammen, da en irsk bombe detoneres mod Scotland Yard lige ved siden af pubben.

Efterfølgende opsøger han den japanske urmager Keita Mori i Filigree Street, som fremstillede uret, i sin søgen efter svar på mysteriet om, hvorfor han er i besiddelse af uret, hvorfor han skulle reddes, og hvem der stod bag bomben. Thaniel er ansat i indenrigsministeriet, og da der tilsyneladende er noget uforklarligt ved Mori, bliver han sat til at holde øje med ham og flytter ind i hans ekstra værelse, hvorefter de udvikler et tæt venskab, der gør det vanskeligt for Thaniel at udføre sit job.

Vi møder også Grace, som klæder sig ud som mand for at få adgang til universitetsbiblioteket på Oxford i en tid, hvor der kæmpes for at få indført stemmeret til kvinder, hvilket hun dog ikke er sønderligt interesseret i. Hun sværger derimod til videnskab, og er også indehaver af et mystisk guldur, skabt af Mori. Alle deres skæbner vikles ind i hinanden, da Grace og Thaniel mødes til et bal.

Der er interessante flashbacks til Moris fortid i Japan og jeg kan rigtig godt lide den mekaniske blæksprutte Katsu, som på trods af udelukkende at bestå af metal og tandhjul, har en form for finurlig personlighed. Forsiden på denne bog er bogskønhed når det er bedst, og passer perfekt til handlingen og fanger den helt særlige stemning i bogen. Den er enormt stemningsfuld og mystisk, og jeg er vild med settingen i 1800-tallets London, Japan og Oxford, der blandet med de mange kulturelle og historiske detaljer og observationer, gør bogen virkelig interessant.

Det er historisk fiktion med et twist af magisk realisme, som indimellem godt kan være lidt detaljetung, men som alligevel er virkelig smukt og fascinerende skrevet, omend det ikke er en hurtigtlæst bog. Den er fyldt med spænding, da der er et stort mysterie der skal løses, som løber på tværs af tid og sted. Moris fortid er en vigtig brik, men det samme er deres fælles nutid og fremtid.

Hele vejen igennem er den mystisk og man stiller spørgsmålstegn ved, om der er tale om noget mere mellem himmel og jord såsom claivoyance og magi, eller om der er en mere banal, naturlig eller videnskabelig forklaring. Der er teorier om, hvorvidt claivoyance og magi kan forklares videnskabeligt og mekanisk, samt hvordan fortid, nutid, fremtid, sammentræf og skæbne hænger sammen.


Bogen er helt unik, men hvis jeg skal sammenligne den med noget, vil The Night Circus af Erin Morgenstern ikke være helt ved siden af. Handlingsmæssigt er de ret forskellige, men de har samme mystik og sælsomme stemning med en lurende følelse af, at alt kan ske. Jeg kan varmt anbefale Urmageren fra Filigree Street, hvis man leder efter en smuk, intelligent og original historie.


mandag den 4. september 2017

Månedens læsning #23: August 2017


Reklame / Anmeldereksemplar

August var en virkelig god læsemåned, hvilket jeg vender tilbage til efter en lille række mere personlige opdateringer fra månedens løb. Det synes jeg nemlig selv er så hyggeligt, når andre inkluderer. I august kom jeg for alvor på plads i min nye lejlighed, hvor jeg og min store bogsamling nu har hjemme. Måneden har desuden budt på masser af jobsøgning, hvilket er knapt så fedt, men indtil videre er livet som jobsøgende ok. Jeg har tilbragt en masse tid med søde veninder forskellige steder i landet, og min skønne familie, da der både har været guldbryllup og en 30 års fødselsdag i denne måned og masser af andre små anledninger til at ses. Jeg har gået lange ture i Vejle, som er en af de smukkeste byer, når solen skinner, hvilket den heldigvis også har gjort en del i august, selvom man altid brokker sig over vejret alligevel. Min løbetræning går også stadig godt, og jeg gennemførte mit første ’rigtige’ motionsløb, da jeg forrige weekend løb 5,2 km. til Juelsminde Run med 600 andre løbere. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive typen, der løb eller deltog i den slags, men det gik over al forventning, og vi har allerede meldt os til endnu et løb i oktober. September ser ud til at blive meget i samme stil som august har været. En god blanding af mange gode ting, og forhåbentlig også tid til masser af læsning. I øvrigt er I som altid velkomne til at følge bloggens instagram, @readingraindrops eller min personlige instagram, @karinalindd hvis I vil følge mere med i, hvad der sker i løbet af måneden.

August bød på hele 14 læste bøger, hvoraf de fleste af dem var gode. Det var faktisk alle anmeldereksemplarer, som de forskellige forlag havde været så søde at sende min vej, så jeg lister dem op her, med info om hvilket forlag, der har sendt mig dem, samt et link til min anmeldelse, der kan læses ved at klikke på bogens titel.

Det dybe vand af Paula Hawkins er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.


Krigshemmeligheder af Anders Johansen er et anmeldereksemplar fra Modtryk.

Tara og mesmeritternes dans af Isa Lemvigh Clausen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard.

Sendt til tælling af Kristen Callihan er et anmeldereksemplar fra Flamingo.

Heksedatteren af Sabrina Mose er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.

Os to på fredag af Abbi Glines er et anmeldereksemplar fra Turbine.

Ønskemageren af C. J. Redwine er at anmeldereksemplar fra Turbine.

Papirprinsessen af Erin Watt er et anmeldereksemplar fra Flamingo.

Drageland af Ry Kristensen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.

Det er bare kærlighed af Sverre Henmo er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.



Har du læst noget anbefalelsesværdigt denne måned? :)