torsdag den 31. august 2017

"Tara og mesmeritternes dans" af Isa Lemvigh Clausen


Anmeldereksemplar
Titel: Tara og mesmeritternes dans   Forfatter: Isa Lemvigh Clausen   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget mellemgaard
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard

Dette er tredje bog i serien om Tara. De to første bøger har jeg anmeldt her og her. Begge bøger var jeg rigtig glad for, og har glædet mig til at fortsætte eventyret med Tara, som denne gang er mindst lige så hyggeligt, som de to forrige gange.

Efter flugten fra Ydersletten har Tara holdt lav profil og forsøgt at få den sårede Gaffa på højkant igen. Der går dog ikke længe, før freden forstyrres, og brataneren Sverin opsøger hende og beder om hjælp på vegne af hendes far, Rokko, som til gengæld tilbyder at hjælpe hende med at finde hendes forsvundne mor. Imidlertid konspireres der blandt kongen, fyrstinden og munken og en hidtil uforudset politisk trussel opstår, da nogle forsøger at tilrane sig mere magt end hvad godt er, og Tara og hendes følgesvende må gøre hvad de kan for at stoppe dem.

De drager på en farefuld færd til Landet-bag-Tundraen, som er et fascinerende sted, fyldt med is og magi. Tara får opklaret flere og flere af de mysterier og hemmeligheder omkring hendes eget ophav, familie og liv, som hun har gået og tumlet med så længe. Det er rart endelig at få svar på nogle af alle spørgsmålene fra de to forrige bøger, og denne bog binder en fin sløjfe om det hele.

Jeg er vild med de roller dyrene spiller i fortællingen, hvor ikke mindst Ulv og Ka er fantastiske skabninger, og Taras forbindelse til dem er helt særlig. Mesmeritterne var en skøn tilføjelse til historien, som jeg faktisk gerne ville have set endnu mere til. Tara er endnu en gang blevet ældre, og det er spændende at følge hendes udvikling fra bog til bog. Kærlighed fylder nu også en del af fortællingen, og hun må mere end nogensinde før tage stilling til hvem hun kan stole på, da forræderiet truer lige under overfladen.


Det er en vellykket, klassisk fantasyfortælling med en lille smule magi, som dog ikke overskygger karakterernes naturlige evner. Jeg synes faktisk at denne er den bedste bog i serien. Den er spændende, velskrevet, eventyrlig og rigtig hyggelig at læse. Den minder om noget jeg ville have elsket at læse da jeg var 12-13 år gammel, og jeg tænker at det netop er målgruppen, selvom jeg også nyder at læse den som voksen, og bestemt kan anbefale serien om Tara.


"Krigshemmeligheder" af Anders Johansen


Anmeldereksemplar
Titel: Krigshemmeligheder   Forfatter: Anders Johansen   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Modtryk

Bogen er et anmeldereksemplar fra Modtryk

Krigshemmeligheder er en samling af 11 historier om 11 forskellige unge. De bor alle i udkantsdanmark, i den lille by Læ, hvor der er kommet en ulv til, en fremmed i et miljø, hvor der normalt ikke sker noget dramatisk. Det gør der til gengæld nu. Alle historierne hænger diskret sammen uden at have en åbenlys rød tråd, men det fungerer rigtig godt.

Bogen handler om teenageliv med fester, forelskelse, venner, seksualitet, gruppepres, og usikkerhed. Den illustrerer tydeligt, hvor forskelligartede folk og deres problemer er, på trods af at de alle bor det samme sted. At alle har noget at slås med, uanset hvor perfekte deres liv ellers ser ud.

Der er virkelig meget slang i bogen, og det meste af tiden passer det perfekt ind, og på trods af at forfatteren ikke selv er teenager, har han i det store hele ret godt styr på, hvordan unge taler til hinanden. Det er et øjebliksbillede af ungdomsliv i Danmark i disse år. Den fortæller mellem hovedplottene, hvordan Danmark ser ud lige nu, hvilke problematikker der optager helt almindelige mennesker, på rigtig mange forskellige punkter, og er dermed meget aktuel. Emner som stoffer, kriminalitet, udkantsdanmark, fremmedhad, integration, jagt, krig, osv. bliver behandlet på en virkelig interessant måde.

Hver historie er et lillebitte brudstykke af personens liv. På én og samme tid næsten for lille og kort i nogle tilfælde, mens det i andre alligevel er imponerende, hvor godt man føler at man lærer personen at kende på så få sider. Især titelhistorien, ”Krigshemmeligheder,” bør fremhæves som bogens bedste.
Historierne er meget realistiske og autentiske, men også meget forskelligartede. Alle er interessante og behandler vigtige temaer. Det er meget tidstypisk og aktuelt med fremmedhad og udanskhed symboliseret af ulven, sat sammen med almindelig teenageangst og frygt for ikke at passe ind eller være god nok.


Det er en kort bog, med korte historier, som er hurtigt læst, fordi tempoet holdes højt med de mange skift. Det går dog næsten for hurtigt indimellem, men det er vel egentlig blot en positiv ting, at nogle af karaktererne gjorde så stort et indtryk, at jeg havde lyst til at læse mere om dem, og alt i alt er Krigshemmeligheder en rigtig god ungdomsbog med masser at byde på.


onsdag den 30. august 2017

Hvidt støv - Rejsen til SELU" af Line Kyed Knudsen


Anmeldereksemplar
Titel: Hvidt støv 3 – Rejsen til SELU   Forfatter: Line Kyed Knudsen   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg har simpelthen glædet mig sådan til afslutningen på Hvidt støv trilogien, og heldigvis skuffer Rejsen til SELU absolut ikke. Mine anmeldelser af de to første bøger kan læses her og her. Det er samtidig også lidt vemodigt at tage afsked med Emily og den postapokalyptiske verden, og actioneventyret, som jeg har nydt at være en del af.

Handlingen starter samme sted som vi slap i forrige bog, nemlig i Nationalparken, hvor Emily og hendes venner har søgt flugt. Anthony nåede at advare Emily om en trussel fra rummet, som nu er i kredsløb om jorden. Der er gået flere måneder siden sidst, så håbet om at der kommer flere overlevende fra hospitalet er svundet helt. De overlevende i Nationalparken er ved at løbe tør for mad, og størstedelen af dem, heriblandt Emily og hendes venner, beslutter sig for at drage mod rumforskningscentret SELU. Dette gør de både for at forøge deres chancer for at overleve, selvom rejsen bliver farefuld, men også for at få svar på, hvad det er der foregår med epidemien, det hvide støv, zombierne og de rumskibe, der flyver i kredsløb om jorden.

En uforudset udvikling i zombierne komplicerer alt og stiller spørgsmålstegn ved alt hvad Emily og de andre overlevende troede at de vidste. Det skaber tvivl, splid og konflikter, endda moralske skrupler omkring at dræbe zombierne. Imidlertid er det ikke kun zombierne, der er en trussel, men også andre mennesker og de sølvskinnende rumskibe, volder problemer og bekymring.

Der er mere sci-fi i denne end i de to tidligere bøger, hvilket gør den ekstra interessant, og efter min mening er denne faktisk den bedste bog i trilogien. Som altid er historien hæsblæsende spændende og fyldt med action helt fra start til slut, og kampen for overlevelse når helt nye højder. Bogen er virkelig barsk, for stort set ingen karakterer er fredede, og alt kan ske, hvilket gør den vildt nervepirrende efterhånden som flere falder fra og feltet af personligheder bliver indsnævret. Den er utroligt hurtigt læst, der sker noget hele tiden, og man keder sig ikke et sekund.


Bogen her markerer slutningen på trilogien, og jeg er virkelig godt tilfreds med afslutningen, og hvordan historien så fint bliver afrundet. Jeg fik alle de svar jeg søgte, og det virkede både troværdigt og lige som det skulle være. Jeg vil varmt anbefale at læse hele trilogien!


tirsdag den 29. august 2017

"Sendt til tælling" af Kristen Callihan


Anmeldereksemplar
Titel: Sendt til tælling   Forfatter: Kristen Callihan   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Flamingo

Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo

Jeg har på det seneste læst nogle virkelig gode New Adult bøger og er blevet ret hooked på genren. Derfor har jeg været rigtig spændt på at læse Sendt til tælling, og selvom den ikke er den bedste New Adult bog jeg har læst, så er den stadig virkelig god. Det er første del af Game On serien, som består af standalones, hvor de næste bøger, så vidt jeg har forstået, følger nogle af bipersonerne fra denne.

Bogen er en typisk college romance og så alligevel ikke. Anna og Drew er begge fjerdeårsstuderende og mødes til en fælles time. For Drew er det kærlighed ved første blik, og Anna føler også tiltrækningen med det samme. Drew er universitetets stjernequarterback, så han er vant til success og opmærksomhed, men bliver med ét usikker, da det ikke virker til at Anna falder for den slags. Hun lader sig hverken imponere af, eller vil have del i, det liv.

Historien starter med deres første møde og skiftevis derfra fortælles om begivenhedernes gang fra både Annas og Drews synsvinkler. Det er fedt for en gangs skyld også at få historien fra fyrens synsvinkel, og at få indsigt i hvordan han oplevelser tingene, hans tanker, følelser og usikkerheder også, selvom han for det meste stadig er irriterende selvsikker og charmerende, hvilket selvfølgelig kun giver ham ekstrapoint på drømmefyrsskalaen.

I high school var Anna en overvægtig enspænder, som blev mobbet og holdt udenfor, hvilket stadig sidder dybt i hende. Bogen pointerer gentagende gange at Anna nu er smuk, men med kurver, hvilket virker lidt overflødigt at blive ved at skære ud i pap, men det er kun et mindre irritationsmoment. Det er lidt historien om den grimme ælling om igen, hvor hun får en ny chance og et nyt liv på college. Hun er klog og dygtig og bliver nu pludselig efterstræbt af universitetets mest eftertragtede og populære fyr, Drew. På trods af alle hendes usikkerheder virker hun fornuftig og selvsikker udadtil, og hun finder sig ikke i noget. Hendes modvillighed mod at date Drew virker først uforståelig, for hun vil tydeligvis have ham lige så meget som han vil have hende, så der må ligge noget dybere bag. Mest af alt er det hendes usikkerheder og frygten for at blive såret, som spænder ben for hende og Drew. De ender dog med at have et hedt onenightstand og selvom han vil mere, bliver hun af en eller anden grund ved med at fornægte sig selv at få det, hun allerhelst vil have, nemlig ham. Det lykkes hende dog ikke at stå imod særligt længe.

Drew er mærket af en familietragedie, og hans karakter er næsten lidt for stereotyp. Han er den lækre stjernequarterback, som gemmer noget mere under overfladen. Anna er også meget tæt på at blive stereotyp, men det er jo tydeligvis de typer, der fungerer, og på den måde spiller bogen lidt for meget på det sikre. Den tager ikke de store chancer, men det skal den nu ikke klandres for meget for, for det er de færreste New Adult bøger, der skiller sig banebrydende ud. Den gør hvad den skal, og den gør det godt. Den største ros den skal have, er at den i modsætning til flere andre bøger indenfor genren, ikke romantiserer eller glorificerer bad boy stereotypen. Drew er helt igennem en ordentlig fyr, som behandler Anna ordentligt og forguder hende fra dag et.

Jeg blev ved med at sidde med en følelse af, at der da snart måtte ske et eller andet dramatisk eller omvæltende, for det meste af bogen er faktisk bemærkelsesværdigt udramatisk. Der sker alle de ting der kan forventes af en college historie om football og kærlighed, og først hen mod slutningen er der noget alvorligt drama under opsejling. Alligevel er Annas og Drews forhold i sig selv spændende nok og deres kærlighed på mange punkter misundelsesværdig nok til at man vender side efter side.

Som en lille sidekommentar til oversættelsen, som jeg ellers normalt ikke rigtigt kommenterer på, så synes jeg at den er ret vellykket, for hele den amerikanske college tone er bevaret, da flere udtryk og vendinger ikke er oversat, men beholdt med den originale amerikanske ordlyd. Det fungerer meget bedre end at presse en dansk oversættelse ned over, der som regel ødelægger konteksten.


Alt i alt er Sendt til tælling skøn, let og en smule forudsigelig læsning, som er underholdende og gør præcis det, den skal. Jeg er sikker på, at fans af New Adult genren vil nyde denne bog lige så meget som jeg gjorde.


søndag den 27. august 2017

"Et rige af torne og roser" af Sarah J. Maas


Anmeldereksemplar
Titel: Et rige af torne og roser   Forfatter: Sarah J. Maas   Udgivelsesår: 2017 (org. 2015)   Forlag: Gyldendal

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er første del af en fantasytrilogi, som med god grund har været utroligt hypet på både bogblogs, bookstagram og booktube. Jeg har virkelig glædet mig til at læse denne danske oversættelse. Jeg læste den på engelsk for et par år siden, men fik aldrig anmeldt den, så en genlæsning var absolut på sin plads, da jeg var så heldig, at Gyldendal sendte mig bogen. Jeg ville også gerne have alle detaljer i frisk erindring, inden jeg fortsætter i serien. Ved denne genlæsning er jeg faktisk bare blevet endnu mere betaget af historien og universet, end jeg var i forvejen, så det har været en virkelig positiv læseoplevelse.

Det er en eventyrsgenfortælling inspireret af Skønheden og Udyret, som foregår i et storslået univers befolket af elvere, som er delt ind i forskellige riger, hvoraf vi mest får kendskab til Forårsriget i denne bog. Hovedpersonen Feyre er menneske og kæmper for at få til dagen og vejen til sig selv og sin dybt utaknemmelige familie ved at jage i skoven. I sult, desperation og faktisk også had skabt af frygt og undertrykkelse, men mest af alt forsøg på at overleve og skaffe mad til sin familie, dræber Feyre i koldt blod en ulv i skoven, som viser sig at være en elver.

Forholdet mellem mennesker og elvere er i forvejen anspændt, og som straf må Feyre leve i elvernes rige hos Tamlin, som en dag pludselig dukker op og tager hende væk fra hendes familie. Hendes nye liv i Forårsriget bliver dog langt fra som hun havde frygtet. Elvernes verden er overdådig og fyldt med skønhed, rigdom og magi, men også farer, der lurer overalt. En epidemi og mørke væsner truer både elvernes og menneskenes verdner.

Det er selvfølgelig også starten på en stormfuld kærlighedshistorie, som indeholder mystik, spænding og eventyr. Feyre er en fantastisk hovedperson, som både er stærk, klog, opofrene og god. Tamlin, Lucien og Rhysand er også virkelig fascinerende og komplekse karakterer. Universet er gennemført, detaljeret og fascinerende, fyldt med magi og usædvanlige skabninger. Selvom inspirationen fra Skønheden og Udyret er tydelig, er historien alligevel helt sin egen, og sat sammen med elverlegender og mytologi, har Maas skabt et originalt og fængslende univers. Der er masser af action og spænding, og jeg var helt opslugt under læsningen.


Det er bestemt ikke uden grund at Sarah J. Maas er blevet så populær, for hun skriver fantastisk. Bogen tåler absolut at blive genlæst, og jeg tror heller ikke, at det bliver sidste gang, jeg genlæser den. Nu glæder jeg mig virkelig bare til at fortsætte, og læse resten af trilogien.



onsdag den 23. august 2017

"Det dybe vand" af Paula Hawkins


Anmeldereksemplar
Titel: Det dybe vand   Forfatter: Paula Hawkins   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg var både fanget og fascineret af Kvinden i toget af samme forfatter, som jeg i sin tid anmeldte lige her. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville læse Paula Hawkins’ nye thriller, Det dybe vand, som faktisk er endnu bedre end Kvinden i toget.

Jules’ søster Nel er død. Hun er druknet i Druknedybet, og de påstår at hun selv sprang, men det tror Jules ikke på. Hende og Nel havde ikke noget godt forhold og Jules var for længst flygtet fra byen Beckford. Nu tvinges hun tilbage til deres barndomshjem og et liv, som hun ellers har lagt bag sig, og samtidig presser erindringerne og fortiden sig på.

Bogen er meget specielt fortalt, med skiftende synsvinkler i korte kapitler, hvor mange forskellige personer bidrager med deres oplevelser og tanker i brudstykker, som til sidst skal danne det endelige billede af byen, personerne, og ikke mindst hvad der er sket med Nel og de andre kvinder, som er blevet ofre for Druknedybet. Imponerende nok føles ingen af disse fortællere overflødige.

Jules fortæller historien til Nel, hvilket er en fortælleform man sjældent ser, men det fungerer rigtig godt. Skrivestilen er meget stemningsfuld og nærmest poetisk, og vand går igen gennem hele fortællingen. Nel var sært fascineret af vand og historierne om de andre kvinder, som druknede præcis hvor hun selv endte med at dø. Jules og Nels forhistorie, som langsomt bliver afsløret, er også virkelig spændende, smertefuld og dyster.

Hele bogen er mystisk og mørk. Der hviler hele tiden en ildevarslende stemning, som gør at man læser videre for at finde hoved og hale i det og få opklaret, hvad der er sket, og hvordan de forskellige mysterietråde skal forbindes. Det er lidt forvirrende i starten, for der foregår virkelig meget forskelligt, men man vænner sig hurtigt til skrivestilen.

Det dybe vand hører til i domestic noir genren. Den her form for krimi/thriller om det mørke der findes i helt almindelige mennesker, hvor ting sjældent er som de ser ud, og der foregår så uendeligt meget under overfladen. Alle skæbnerne i den lille by, hvor handlingen udspiller sig, er flettet sammen på mere eller mindre tragisk vis, som de så ofte er i den slags små lokalsamfund.


Bogen er meget intens, interessant og spændende. Paula Hawkins har en imponerende psykologisk indsigt i sine karakterer, som virkelig kommer til udtryk i de skiftende kapitler. Udover mordgåden er der også elementer af hekseri, spiritualitet, samt forskellige søskende- og familieforhold. Den er meget dramatisk og nervepirrende, men også dybsindig og hjerteskærende. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig og fløj igennem den på ingen tid. Jeg læser normalt sjældent bøger indenfor denne genre, men jeg kan bestemt anbefale Det dybe vand og Paula Hawkins som forfatter.


mandag den 21. august 2017

"Drageland" af Ry Kristensen


Anmeldereksemplar
Titel: Drageland   Forfatter: Ry Kristensen   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget mellemgaard

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard

Drageland er en dansk fantasy historie fyldt med klassiske fantasy elementer som magi, orker, dværge, elvere, konger, krigere og storslåede slag. Desværre er der virkelig mange punkter, hvorpå den ikke fungerer.

Kong Hakon står på tærsklen til krig mod sin bror, som forsøger at overtage magten og tronen. Det er den velkendte kamp mod det gode og det onde. Der er spænding fra første side, men der sker næsten for meget til, at man rigtigt kan orientere sig i starten. Det går dog en lille smule bedre med fødslen af kong Hakons tvillinger, Asmir og Arinella, hvorefter man har et lidt klarere billede af, hvilken retning historien går i. Hvilket den så alligevel ikke helt gør. Hakon og hans hær drager i krig, og det er de efterfølgende slag, som bogen følger i detaljer. De strategiske krigsdiskutioner er indimellem rigeligt lange, men der er også mange actionscener. Disse er dog også indimellem for lange, og jeg fristes til at sige at ”less is more” ville have været et godt råd til forfatteren.

Dragerytterne ville jeg gerne have set mere til, især i starten af bogen, hvor der går længe, før de bliver introduceret. Bogen ville muligvis have fungeret bedre, hvis fokus fra start havde centreret sig om dragerne og hvis de som titlen antyder, havde været det historiens hovedfokus lå på og man havde holdt sig til deres synsvinkel, frem for alle de mærkværdige sidespor, der drejes ud på. Forhistorien er godt opbygget, og det virker umiddelbart som et spændende univers med smukke beskrivelser og en livlig fantasi, hvor det er tydeligt, at inspirationen kommer fra de helt klassiske fantasyfortællinger og universer. Det virker umiddelbart gennemført og indeholder masser af detaljer og historie, som er fascinerende. Desværre hører man stort set ikke mere til det efter det første kapitel, hvilket virkelig er en skam, for det kunne have taget bogen til et helt andet niveau at gøre endnu mere ud af det, som tegnede så godt.

Karaktererne havde jeg svært ved at forbinde mig med, da de virker ret upersonlige, og desuden var der alt for mange skiftende synsvinkler, som gjorde, at jeg desværre aldrig helt blev opslugt af historien.

Sprogligt er det en velskrevet bog, på trods af tydelige korrekturfejl og mangler hist og her, samt lidt med tegnsætningen. Handlingsmæssigt mangler den også en skrappere redigering. Den er lidt langtrukken. I starten har den potentiale til at blive spændende og underholdende, men det falder desværre til jorden. Den mangler en rød tråd og et klart hovedplot undervejs. Der mistes for hurtigt retning og køres ud på de fornævnte sidespor med forskellige kampe og angreb, som i bund og grund er ét langt voldsorgie med forskellige typer ofre, i en uendelig række beskrivelser af kamp, blod, død og ødelæggelse. Det føltes ofte som om at jeg læste og læste uden rigtigt at komme videre i historien, hvilket gjorde, at bogen på trods af sine knap 270 sider desværre blev lidt en kamp i sig selv at komme igennem, simpelthen fordi den ikke fangede mig.


Sidste kapitel er ellers godt, og indeholder samme stemning og potentiale som første kapitel. Det lægger lidt op til en efterfølger, men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg har lyst til at læse videre. Hvis det fortsætter i samme stil som størstedelen af denne bog, springer jeg nok over, for det er altså desværre ikke nok, at det kun er første og sidste kapitel, der fungerer optimalt. Med et par skrappe redigeringsrunder tror jeg godt, at bogen kunne komme til at fungere, for forfatteren kan godt skrive, men mangler nok bare nogle lidt klarere retningslinjer og rammer for, hvor historien skal bevæge sig hen.


fredag den 18. august 2017

"Hvidt støv - Himlen brænder" af Line Kyed Knudsen


Anmeldereksemplar
Titel: Hvidt støv – Himlen brænder (Hvidt støv #2)   Forfatter: Line Kyed Knudsen   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er anden bog i Hvidt støv serien. Min anmeldelse af første bog kan læses lige her.

Bog nummer et sluttede med at Emily og hendes venner ankom til hospitalet i Lindstead, og blev budt velkommen af en masse andre overlevende, deriblandt Emilys forsvundne far.

Blandt de immune på hospitalet er opstået en ny socialorden, som der så ofte gør i sådanne katastrofe situationer, hvor den gamle sociale kontrakt ikke længere er gældende, og en ny leder øjner muligheden for at træde til. Her er det Eva, obersten og professoren, der bestemmer. Folk virker næsten hjernevaskede og meget fokuserede på det de kalder ’det fælles bedste’ og de har meget klare holdninger til hvad man må og bør. Det er alt sammen gode og ideelle, nærmest utopiske, forestillinger om at deres regler kan skabe orden i kaosset, men det virker alligevel mistænkeligt med al den kontrollerende adfærd og som om der er et eller andet galt under overfladen.

Håbet om at finde en kur mod zombievirusset er dét, der holder de fleste oppe. Det er hele tiden de underliggende moralske og etiske spørgsmål om, hvem man skal redde, hvis det er til fare for ens egen sikkerhed og overlevelse, hvilket altid er interessant, når det indimellem dukker op til overfladen, og hvilket der sagtens kunne have været fokuseret endnu mere på i bogen.

Det er en utroligt actionmættet historie, og man keder sig på intet tidspunkt. Jeg er sikker på, at Hvidt støv serien ville fungere glimrende som enten film eller TV-serie, da opbygningen i forvejen minder meget om og derfor let kunne overføres til det format.


Jeg ved ikke, om det er fordi jeg nu kender karaktererne og er mere investeret i historien, men jeg synes faktisk, at denne toer er bedre end etteren, hvor jeg manglede lidt originalitet i forhold til genren. Det synes jeg til gengæld at der er mere af her i fortsættelsen, som tilføjer masser af nyt til historien, bl.a. flere sci-fi elementer, som jeg er vild med. Den er altså ikke bare den typiske fyldtoer, som skal trække tiden ud inden den store finale, men har en klar berettigelse som en vigtig og uundværlig del af serien. Jeg glæder mig meget til at læse afslutningen på trilogien, som heldigvis er lige på trapperne. 


torsdag den 17. august 2017

"Det er bare kærlighed" af Sverre Henmo


Anmeldereksemplar
Titel: Det er bare kærlighed   Forfatter: Sverre Henmo   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: Gyldendal

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Det er bare kærlighed er en lille kort bog i Gyldendals Spurt-serie. Jeg kan godt lide formatet og idéen om letlæste, korte ungdomsbøger om vigtige emner, men denne blev desværre en smule for langsommelig og intetsigende for mig, på trods af den korte længde.

Bogen handler om Jonathan, som hjemme bliver tyranniseret af storebroren Trym, som han gemmer sig for bag sin låste værelsesdør. Jonathan er forelsket i den perfekte Alina, men bliver presset til at være kæreste med Liva, som han ikke er interesseret i. Han gør det fordi hendes veninde Savannah kun vil være kærester med hans ven Axel, hvis Liva og Jonathan også er kærester. Teenagelogik når det er bedst. Det er meningen, at det kun skal være for en enkelt aften, men pludselig bliver det sværere for ham at slippe ud af, da han er enormt konfliktsky, hvilket er unfair overfor både ham selv og Liva.

Jonathan har svært ved at sige fra på alle punkter i livet, hvilket er roden til alle hans problemer. Det handler i høj grad om helt ung akavethed i den sære verden, som teenagere lever i, med selvopfundne regler og usikkerheder. Derudover er der alt det med hans storebror, og de har også mistet deres far, uden at være gode til at håndtere sorgen. Jonathan har meget forskelligt at kæmpe med, og har meget svært ved at kapere det.

Som titlen antyder, er hovedomdrejningspunktet for historien den svære og uforståelige kærlighed, og den skildrer socialrealistisk al den forvirring der foregår i et teenagesind i de år, hvor alt det skal udforskes. Jonathan udvikler sig og får en del lærerstreger undervejs, men jeg er ikke sikker på, om han bliver klogere på kærligheden af den grund.

Indimellem er der lidt for mange trivielle hverdagsdetaljer. Bogen er ok, men ikke noget særligt, faktisk grænsende til kedelig, desværre. Jeg synes heller ikke helt, at forfatteren har fanget hvordan unge taler til hinanden. Det virker meget opstillet og som en voksen, der forsøger at gengive teenagere uden helt at have forstået dem eller fulgt med tiden. Der er dog indimellem nogle skarpe og indsigtsfulde observationer og tanker, som er værd at tage med.

Bogen er skrevet til unge med den idé, at den skal være let og hurtigt læst, og evt. passe til unge med læsevanskeligheder. Det gør den til dels også, i hvert fald længde- og sprogmæssigt. Jeg er dog bange for, at på trods af længden, så ville unge med læsevanskeligheder hurtigt lægge den fra sig og miste interessen, da der simpelthen ikke sker nok i bogen til at holde dem fanget, hvis de i forvejen har svært ved at læse. I så fald skal der lidt mere til, for at give dem lyst til alligevel at gøre den ekstra indsats.


Bogen er fin som en hurtigt læst, lille socialrealistisk historie om den svære og forvirrende kærlighed, men jeg synes som sådan ikke, at jeg fik ret meget ud af at læse den, hvilket er rigtig ærgerligt, for idéen bag er god nok.


onsdag den 16. august 2017

"Hvidt støv - De døde vågner" af Line Kyed Knudsen


Anmeldereksemplar
Titel: Hvidt støv – De døde vågner (Hvidt støv #1)   Forfatter: Line Kyed Knudsen   Udgivelsesår: 2015   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Postapokalyptisk dystopi er en af mine favoritgenrer, og jeg har været virkelig spændt på at stifte bekendtskab med dette danske skud på stammen, som faktisk gør det ganske fint.

Bogen starter ud som en typisk YA fortælling med teenagedrama omkring venner, fester og Emilys crush på Anthony, inden epidemien og katastroferne rammer. Verden som den hidtil har været ændres fuldstændig, med ét er alt uigenkaldeligt forandret, da sygdommen bryder ud og folk bliver smittede, dør og vågner igen som zombier. Der er hele tiden en ildevarslende stemning om forestående dommedag, som gør historien nervepirrende.

På sin 18-års fødselsdag har Emily mistet alt, og tilsyneladende er hun den eneste overlevende tilbage. Vi følger hende helt fra hendes normale liv, til epidemien bryder ud, og derefter. Hendes overlevelseshistorie bliver en rejse ud i det ukendte for at forsøge at finde svar på hvad der er sket, og søge efter andre overlevende for at få en form for civilization tilbage. Man føler helt levende fortvivlelsen, panikken og ensomheden ved at være den eneste overlevende og føle sig helt alene i verden.

Historien er ret makaber, gory og til tider decideret klam, og selvom det er ulækkert, så er det samtidig virkelig fedt, at den slags detaljer er med for at gøre historien mere realistisk og troværdig. Tilføjelsen af nye karakterer efterhånden som Emily møder flere overlevende, og spekulationerne omkring hvorfor de ikke er ramt af sygdommen, er interessante.

Den minder meget om andre bøger jeg har læst indenfor genren og tilføjer som sådan ikke noget nyskabende. Den gør dog det den skal, og den gør det godt, mens den holder en fanget og underholdt undervejs, da den både er spændende, velskrevet og uhyggelig. Da den ligger sig så tæt op ad genrens typiske virkemidler, er der dog desværre ikke så mange overraskelser eller chokmomenter, hvilket jeg godt kunne savne lidt og det gjorde den til tider en smule forudsigelig. Jeg forestiller mig dog, at den er et rigtig godt sted at starte for yngre læsere eller nybegyndere i genren, hvis man har lyst til at stifte bekendtskab med postapokalyptiske zombiehistorier.


Det er første del i en serie, og jeg glæder mig til at læse videre. Heldigvis har jeg bog nummer to klar med det samme, og tredje del udkommer senere denne måned, så jeg behøver ikke slippe historien helt endnu.


mandag den 14. august 2017

"Papirprinsessen" af Erin Watt


Anmeldereksemplar

Titel: Papirprinsessen   Forfatter: Erin Watt   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Flamingo

Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo

Jeg har hørt virkelig mange rosende ord om Papirprinsessen, og bagsiden proklamerer, at den har ligget 15 uger på New York Times’ Bestsellerliste, så jeg har virkelig glædet mig til selv at læse den. Heldigvis skuffede den ikke!

For 17-årige Ella handler det om at overleve, efter at hun har mistet sin mor. Og for at overleve og klare sig selv, tjener hun penge som stripper om natten, mens hun går i high school om dagen. Hun kæmper for at komme på college og få en normal tilværelse. Selv da hendes mor levede, kæmpede de sig gennem tilværelsen fra dag til dag og sted til sted, og på mange måder er hun gået i sin mors fodspor. Det er indtil nu lykkedes hende at klare sig selv, men pludselig dukker Callum Royal op og er hendes officielle værge, efter at hendes biologiske far, som hun aldrig har kendt, er død. Hun stiller sig selvfølgelig skeptisk over for denne mand, der pludselig vil hjælpe hende, men hun ender med at flytte ind hos ham og hans fem sønner, hvilket der kommer en masse drama ud af. Det er noget af en omvæltning for Ella, der altid har skulle klare sig selv med et minimum, nu pludselig at leve i overdrevet luksus hos Royal familien, som med undtagelse af Callum, ikke ligefrem byder hende velkommen.

Bogen er perfekt letlæselig og fanger fra starten. Det er egentlig en meget klassisk Cinderella story, med et frækt twist. Ella bruger endda Askepot som strippernavn, og navnet Ella er nok heller ikke helt tilfældigt. Hun er pigen, som kommer fra ingenting og har gået så grueligt meget igennem, inden hun flytter ind på slottet og får prinsen. Ella må dog kæmpe med følelsen af slet ikke at høre til i denne rigmandsverden. Ikke mindst det sociale hierarki på hendes nye snobbede high school, som Royal brødrene tilsyneladende styrer med hård hånd, volder problemer. Hun bliver udsat for decideret mobning af de virkelig stereotypt ondskabsfulde, umodne og forkælede rigmandsunger, som udsætter Ella for helt urimelige ting, men hun lærer hurtigt spillets regler.

Ella finder sig ikke i noget og giver Royal drengene, især Reed, kamp til stregen og masser af modspil, hvilket fungerer rigtig godt. Der er en helt særlig dynamik mellem karaktererne, på trods af, at det egentlig er et ret bizart spil de har kørende. Dette spil har de vist heller ikke altid helt selv har styr på, og det er ofte faretruende tæt på at køre af sporet. Ella og Reeds forhold udvikler sig, men det er fra starten tydeligt, at det bliver stormfuldt.

Royal brødrene er fremstillet som fem pragteksempler på bad boy stereotypen, og der foregår et eller andet mystisk med dem, som Ella prøver at opklare. Selvom bogen til tider er lidt overdrevet og urealistisk, så er den jo bygget op omkring en fantasi og man kan ikke lade være med at lade sig opsluge af handlingen.

Det er tydeligt, at penge absolut ikke er alt, og fører masser af ulykke og mistillid med sig. Ellas problemer løses bestemt ikke af at hun ikke længere behøver at bekymre sig om penge, nærmest tvært imod. Pengene fører bare andre problemer og udfordringer med sig.

Jeg vidste faktisk ikke på forhånd, at Erin Watt dækker over forfatterne Jen Frederick og Elle Kennedy, som bl.a. står bag Off Campus serien, som jeg nu glæder mig endnu mere til at læse!


Slutningen på Papirprinsessen havde jeg slet ikke set komme. Det er første del i en serie, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre i Askeprinsessen, som efter sigende skulle udkomme på dansk til efteråret.


søndag den 13. august 2017

"Ønskemageren" af C. J. Redwine


Anmeldereksemplar

Titel: Ønskemageren (org. The Wish Granter)   Forfatter: C. J. Redwine   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er anden del i Ravenspire serien. Første del, Skyggernes dronning, har jeg anmeldt lige her. Begge kan læses som standalones, og har som sådan ikke andet end Ravenspire universet tilfælles.

Ønskemageren er en eventyrsgenfortælling baseret på eventyret om Rumleskaft, med moralen om, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, for der kan være usete konsekvenser og måske er græsset i virkeligheden ikke grønnere på den anden side. I virkeligheden skal man være tilfreds med det liv man lever og det man har. Det erfarer hovedpersonerne i Ønskemageren i hvert fald.

Faen Alistair Teague er Ønskemageren, som lever af menneskenes ønsker og grådighed for at brødføde sin egen grådighed efter magt. Han vil have endnu mere magt og iværksætter derfor en snedig plan, som involverer kongens uægte tvillinger, Thad og Ari, som er den eneste trussel mod den ægte arving til tronen. Teague overtaler Thad til at ønske at blive konge, så han dermed står i gæld til Teague, og kan hjælpe ham tættere på tronen. Ved hjælp af ønsket bliver Thad og Ari pludseligt officielt kongelige, da den tidligere kongefamilie på mystisk vis dør. Teagues plan er lykkedes, men Ari fornemmer hurtigt, at noget er helt galt.

Ari er ikke den typiske eventyrsprinsesse og befinder sig ikke godt i rollen. Hun er eventyrlysten, selvstændig, egenrådig og nægter at bøje sig for regler og forventninger, og hendes kvaler i den forbindelse er faktisk ret underholdende, da hun er dejligt sarkastisk og en lille smule klodset. Hun er dog fuldt ud i stand til at gøre oprør mod Teague.

Teague er en interessant, kompromisløs og nådesløs skurk, med masser af hemmeligheder og bevæggrunde for hvorfor han er som han er og hvorfor han er blevet ond. Der er dog intet sympativækkende over hverken ham eller hans historie. Det er spændende at følge ham i de kapitler, som er fortalt fra hans synsvinkel. Han fordærver hele kongeriget i sin jagt på magt, hvilket Ari med alle midler vil sætte en stopper for. Ved at redde sin bror ud af den aftale han indgik med Teague vil hun i samme omgang redde hele kongeriget fra Teagues jerngreb.

Sebastian er kong Thads nye våbenmester. Han har på egen krop oplevet følgerne af Teagues indvirkning på samfundet og bliver dermed en vigtig allieret for Ari, og selvfølgelig opstår der mere end venskab mellem de to.

Ønskemageren er en rigtig god fantasyfortælling, faktisk meget bedre end forgængeren Skyggernes dronning. Jeg er vild med, at det er et mindre, omend stadig velkendt, eventyr end man så ofte ser i disse genfortællinger, for bogen minder ikke om noget jeg tidligere har læst indenfor genren. Ravenspire universet blander desuden også så mange forskellige eventyrs- og fantasyelementer, at der med garanti er noget for enhver smag.


Den er både eventyrlig og magisk. Karaktererne stilles over for dilemmaer, som man virkelig føler for og som drager én helt ind i historien. Det er en meget veludført og gennemført fantasy historie, selvom nogle ganske få ting godt kunne have været gået mere i dybden, da der indimellem bliver sprunget lidt let henover tingene. Jeg blev dog meget positivt overrasket. Det er en af de bedste genfortællinger jeg længe har læst, og jeg glæder mig til flere eventyr fra Ravenspire universet.


onsdag den 9. august 2017

"Os to på fredag" af Abbi Glines


Anmeldereksemplar
Titel: Os to på fredag (org. Until Friday Night)   Forfatter: Abbi Glines   Udgivelsesår: 2017 (org. 2015)   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er en bog, som jeg var utroligt spændt på, og også en lille smule bange for, at gå i gang med at læse. Jeg var desværre ikke så vild med de to andre Abbi Glines bøger jeg har læst, Alt for mange hemmeligheder og Alt for tæt på, som jeg har anmeldt her og her. Da de to var New Adult, havde jeg et spinkelt håb om, at jeg måske ville synes bedre om Abbi Glines’ Young Adult bøger, som Os to på fredag er. Heldigvis fik jeg ret, og det lader til, i hvert fald for mig, at Abbi Glines er bedre til denne målgruppe. Bogen er i øvrigt første del af ’Field Party’-serien, men kan sagtens læses som en standalone.

Bogen handler om Maggie, som flytter ind hos sin onkel, tante og fætter Brady. Brady er på skolens football hold, som bliver hyldet overalt i byen, og er venner med alle skolens mest populære og tilsyneladende overfladiske teenagere, inklusiv West. Der er dog meget mere bag facaden hos West, som må skjule hvor alvorligt kræftsyg hans far er. Maggie har bestemt sig for ikke længere at tale efter en traumatisk oplevelse, og hun bliver hurtigt kendt som den nye stumme pige. West og Maggie har et uforglemmeligt øjeblik til en fest og kan ikke få hinanden ud af hovedet. De mødes igen og Maggie begynder at tale, da hun kan genkende sin egen smerte i West. De betror sig til hinanden og kan være fælles om og relatere til hinandens problemer.

Bogens vigtigste temaer er familie, sorg og kærlighed og den virker dybere end Glines’ øvrige bøger. Den er utroligt gribende, medrivende og rørende. Jeg kan virkelig godt lide Maggie og West, og selvom jeg ikke skal sammenligne for meget med de to tidligere oplevelser jeg har haft med Glines, hvor stort set alle karaktererne irriterede mig, er det i Os to på fredag lykkedes hende at skabe relaterbare og likeable personligheder, selvom der stadig ind imellem er et lidt overfladisk fokus, som dog vejes op af bogens dybere temaer.

Maggie er sød og nem at holde af, og under idiot-facaden er West også god nok. Selvom han ikke altid håndterer sin smerte så godt og ender med at være direkte ondskabsfuld, så er det ikke utilgiveligt, hans situation taget i betragtning. Alle personerne fremstår som menneskelige, inklusiv fejl og mangler. De skiftende synsvinkler mellem Maggie og West fungerer rigtig godt og giver en god forståelse for begges situationer og tanker.

Der er en masse drama omkring high school football holdet, som bogen og byen centrerer sig om. Ikke kun teenage drama, men også small town voksen drama, som man ikke kan lade være med at lade sig rive med af. Og derudover er der selvfølgelig hele grunden til at Maggie er kommet til byen, som er noget mere hardcore end man ellers ser i ungdomsbøger. Det er længe et mysterie hvad der præcis er sket, og den spænding driver også historien frem, så man grådigt læser videre.

Hen mod slutningen introduceres en ny person, som kommer tilbage til byen og der har åbenbart været noget drama i forhold til nogle af vennerne i fortiden, som vi så ikke får mere at vide om, hvilket undrede mig en del, og virkede uafsluttet på en mærkelig måde. Det bliver nævnt i forbifarten og der lægges lidt op til, at der skal komme mere ud af det, men det gør der ikke. Det giver selvfølgelig stof til næste bog, men så havde det måske fungeret bedre at fremstille det som en slags cliffhanger, for på nuværende tidspunkt er det ikke nævnt nok til at gøre én interesseret, nærmere bare undrende. Så vidt jeg har forstået, handler næste bog i serien om samme by og samme personer, men ikke med Maggie og West i hovedrollerne. Deres historie er afsluttet og afrundet i denne.

Jeg har stadig lidt et issue med hvor besidderiske og kontrollerende Abbi Glines’ mandlige hovedpersoner er. Det er ikke så slemt med West i starten, men jeg bryder mig ikke så meget om den måde han udvikler sig på. Maggie derimod gennemgår en fantastisk udvikling og går fra at være en meget forsigtig, stille og naiv pige til at være en selvsikker og moden hovedperson, der tager fornuftige beslutninger og passer på sig selv.


Der er store følelser på spil i denne bog, både i forhold til kærlighed, familie og tragedier. Jeg kunne ikke undgå at blive rørt og påvirket, og jeg er virkelig glad for, at jeg ikke afskrev Abbi Glines’ forfatterskab helt efter to knapt så gode oplevelser, for med Os to på fredag beviser hun, at hun har så meget mere at byde på, og jeg glæder mig til at læse mere.