torsdag den 25. maj 2017

"Fortæl mig tre ting" af Julie Buxbaum


Titel: Fortæl mig tre ting (org. Tell Me Three Things)  Forfatter: Julie Buxbaum   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Jessies liv er vendt op og ned. Hun har mistet sin mor, hendes far har fundet en ny kone, som de flytter ind hos i Los Angeles, som i sig selv virker som en helt anden verden i forhold til Chicago, som Jessie er vant til. Her er alt anderledes og overfladisk, og Jessie føler slet ikke at hun passer ind. Hun er en outsider, stille og i starten meget ensom, da hun slet ikke kan finde sin plads på den nye high school, hvor skolens populæreste pige udser hende som mobbeoffer.

En dag får Jessie en anonym mail fra Somebody/Nobody, som går på hendes high school. Han har set hende, men hun får ikke at vide hvem han er. Han tilbyder at være en slags social vejleder, der kan hjælpe hende igennem high school tiden. Der virker dog til at være en særlig kemi mellem dem og de begynder at udveksle flere og flere emails og chatbeskeder, hvori de betror sig til hinanden. Jessie er genert og har nemmere ved at formulere sig på skrift, hvilket er derfor forholdet til Somebody/Nobody fungerer så godt. Jeg er vild med deres samtaler, deres inderste tanker om alt og ingenting, som er så ærlige og på en måde giver så god mening.

I den virkelig verden finder Jessie også hurtigt venner. Hun savner sin bedste veninde Scarlet i Chicago, men finder støtte i Dri og Agnes. Fyrene Liam, Ethan og Caleb viser på hver deres måde interesse for Jessie, og så er der selvfølgelig Somebody/Nobody. Bøger og bogglæde er også vigtige elementer, da Jessie får job i en boghandel og en del af skolearbejdet omhandler en opgave om T. S. Eliots Ødemarken, som kommer til at fylde en del.

Alle de typiske teenage high school elementer er til stede i bogen, men den er alligevel unik. Bogen giver et fint indblik i ungdomskultur, sociale medier, tanker om at leve op til skønhedsidealer, usikkerheder, mobning, at føle sig udenfor og ikke god nok, hvilket stort set alle teenagere kan nikke genkendende til. Sproget er ungt og ligefremt, intet bliver pakket ind og det er livets realiteter der behandles. Ikke nok med at Jessie skal leve med sorgen over sin mor, skal hun pludselig også være en del af en ny familie, som ikke fungerer. Som om teenageårene ikke er svære nok i sig selv, med usikkerhed og identitetskrise, gennemlever hun flere andre former for kriser sideløbende, med tab og sorg, og den kæmpe omvæltning det er at flytte så langt væk fra alt det velkendte og få livet rykket op mod rode. Men måske er denne forandring lige hvad Jessie har brug for, for at komme videre og begynde at leve livet igen. Hun er virkelig sej og trodser gang på gang sin usikkerhed, siger fra og tager sagen i egen hånd. Det er inspirerende hvordan hun vender situationen, men på mange punkter kommer tingene også indimellem lidt let til hende, hvis man da kan tale om det hos en der lige har mistet sin mor. Hun bliver endda forelsket og får så småt opbygget et nyt liv med nye relationer som faktisk kommer til at betyde noget.

Hele mysteriet om hvem Somebody/Nobody er, og hvordan hun skal opklare det, er virkelig spændende, selvom det også bliver lidt forudsigeligt. Jeg regnede tidligt ud hvordan tingene hang sammen med Somebody/Nobody, men bogen formår alligevel at så tvivl lige til det sidste.


Bogen har en rigtig fin balance mellem at være sjov, hjerteskærende, romantisk og spændende. Det er på den ene side en simpel og sød feelgood YA, som på den anden side også tager mere alvorlige emner op. Den er meget typisk for genren, men den gjorde det rigtig godt og var endda også rørende og tankevækkende på den helt rigtige måde uden at være belærende. Jeg kunne virkelig godt lide den!


mandag den 22. maj 2017

"Lady Midnight" af Cassandra Clare


Titel: Lady Midnight (Mørkets Magi #1)   Forfatter: Cassandra Clare   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: Gyldendal

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg har tidligere læst og været virkelig begejstret for Cassandra Clares øvrige Skyggejæger-serier, Mortal Instruments og Infernal Devices. Jeg var derfor meget spændt på denne nye serie i samme univers, og den skuffede bestemt ikke!

Handlingen foregår fem år efter afslutningen i Mortal Instruments, og vi følger nu Emma Carstairs og Julian Blackthorn og hans søskende på Instituttet i Los Angeles. De har alle mistet deres forældre, tilsyneladende i Den Mørke Krig, men for Emma er der noget der ikke helt hænger sammen, og hun gør derfor alt hvad hun kan for at opklare og hævne mordet på sine forældre. Samtidig truer en mystisk kult Los Angeles og efterlader lig med runer på, som er magen til dem, der var skrevet på Emmas forældre fem år tidligere og det hele ser ud til at have en forbindelse. For at få svar på mysteriet om hendes forældres død opsøger hun de lig der er begyndt at dukke op i byen, dræbt på samme måde som hendes forældre. Også feerne, som ellers er udstødte og forbudte at omgåes, er ramt af mystiske mord og for at opklare det hele har Emma og resten af Los Angeles Instituttet ikke andet valg end at bryde reglerne, gå imod Klanens love og samarbejde med feerne. Det er den velkendte problematik med raceadskillelse, ’os-mod-dem,’ mistroiskhed og had mod en hel race på grund af noget, der er sket i fortiden. Politisk er det mange af de velkendte og universelle spørgsmål der stilles, og derfor rammer det plet. Karaktererne bliver gentagne ganget stillet overfor dilemmaet om hvorvidt man skal følge loven blindt, selv når den er meningsløs og uretfærdig, eller om man skal følge sit hjerte.

Emma er rebelsk og stiller spørgsmålstegn ved love og regler. Hun er virkelig badass, handlekraftig og selvstændig og en virkelig stærk karakter. Hendes parabatai Julian må hun ifølge Klanens love ikke have et romantisk forhold til, men lur mig om ikke der lægges op til et forbudt kærlighedsdrama. Både hende og Julian er mærkede af sorg og har en del uforløste traumer fra krigen og har stort set kun hinanden at støtte sig til. Emma, Julian, Cristina og Mark har alle hemmeligheder og ting at slås med hver for sig, hvilket gør historien utroligt interessant. Alligevel arbejder de utrætteligt sammen for at løse det overordnede mysterium.

Bogen er fyldt med action, mystik, eventyr, magi, kampscener og rappe replikker med sarkastisk humor. Den er både mørk og dyster og virkelig spændende. Kort sagt får man alt det, der normalt kendetegner Cassandra Clares Skyggejæger univers, og det er fantastisk.

Det var ikke med min gode vilje at jeg indimellem var nødt til at lægge bogen fra mig til fordel for specialet. Jeg nød at være tilbage i dette fantastiske, gennemførte univers. Lady Midnight er starten på en selvstændig trilogi og kan derfor sagtens læses uafhængigt af de to andre serier i samme univers uden at ødelægge oplevelsen. Det er dog bestemt ingen ulempe at have læst både Mortal Instruments og Infernal Devices i forvejen, for en del af personerne er tilbage i mindre roller, og der er en del referencer, som det er ærgerligt at gå glip af, samtidig med at noget af handlingen i de foregående bøger uundgåeligt vil blive spoilet ved at læse Lady Midnight først.

Lady Midnight er en fantastisk start på trilogien og jeg glæder mig virkelig meget til næste bog! Det er altså en virkelig spændende historie, som bestemt kan anbefales både til fans der allerede elsker universet, men også til nye læsere, der skal stifte bekendtskab med Skyggejæger universet for første gang.


Efter jeg fik bogen tilsendt til anmeldelse har Gyldendal valgt at udskyde udgivelsen for at rette korrekturfejl. Selvom fejlene unægteligt var til stede, var de dog lette at læse henover og havde ikke betydning for handlingen eller læseoplevelsen som sådan, og det var stadig en virkelig god læseoplevelse. 


torsdag den 11. maj 2017

"I det øjeblik var jeg din" af Mhairi McFarlane


Titel: I det øjeblik var jeg din (org. You Had Me at Hello)   Forfatter: Mhairi McFarlane   Udgivelsesår: 2017 (org. 2012)   Forlag: HarperCollins Nordic

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Det er ingen hemmelighed at jeg er mere end almindeligt begejstret for Mhairi McFarlanes bøger, og denne er ingen undtagelse. Mine anmeldelser af hendes øvrige bøger kan læses her, her og her.

I det øjeblik var jeg din er Mhairis debutroman fra 2012, og handler om Rachel, som ikke er lykkelig i sit forhold til Rhys og derfor vælger at afbryde deres forlovelse efter 13 år sammen. Hun vil ikke nøjes med et forhold hvor hun hele tiden skal gå på kompromis og skændes og alt bliver omdannet til en magtkamp.

Som nylig single er det meget belejligt at hendes helt store crush fra universitetstiden, Ben, er tilbage i byen. Hun sørger for helt ’tilfældigt’ at løbe ind i ham på biblioteket, og de genoptager venskabet og fortsætter stort set hvor de slap 10 år tidligere. Man får dog endnu intet at vide om, hvorfor kontakten mellem dem ikke holdt, og det bliver hurtigt klart at Rachels følelser fra dengang aldrig helt er forsvundet. Ben er gift, så Rachel er godt klar over, at det ikke kan blive til noget, men hvor går grænsen, og kommer de til at krydse den?

Genforeningen bekræfter dog Rachel i at hun ikke er lykkelig i det liv hun lever og måske i virkeligheden ikke rigtigt er kommet nogle vegne de seneste 10 år. Handlingen skifter mellem nutid og nostalgiske tilbageblik til universitetstiden, så man lærer derfor begge udgaver af Rachel at kende, og de er begge lige likeable. Fortidshistorien tager lige pludselig en lidt uventet drejning, da historien kommer løbende flettet ind i de andre kapitler og holder spændingen.

Man trækker på smilebåndet allerede i løbet af de første par sider, ikke kun på grund af Rachel, men også hendes venner, som er herlige. Mhairi McFarlane har et helt specielt talent for at skrive karakterer, som man holder af og kan relatere til med det samme. Velkendte hverdagssituationer og tanker og usikkerheder, som man kan genkende sig selv i. Den samme humor gennemstrømmer alle hendes bøger i form af søde, sjove og skæve personligheder, som på bedste chick-lit manér får rodet sig ud i mere eller mindre heldige situationer, men altid formår at klare sig alligevel, uanset hvor sort det end måtte se ud. Derfor er hendes bøger altid så opløftende og livsbekræftende at læse. Selvfølgelig er hendes bøger ofte forudsigelige, men det er også en del af det, der gør dem så fantastiske – man ved præcis hvad man kan forvente. I denne var der dog rent faktisk et twist jeg ikke helt havde set komme, så hun formår altså også at overraske.

Det er en historie om at dvæle ved fortiden, forspildte chancer og ’hvad-nu-hvis,’ men også om at få en uventet chance til. Selvom den ikke er min favorit blandt Mhairi McFarlanes bøger, er den stadig virkelig god og underholdende og alt hvad man leder efter i en god chick-lit.


Hvornår kommer der noget nyt fra Mhairi McFarlane? Jeg er på ingen måder færdig med hendes forfatterskab! Hvor kliché det end lyder, så er det virkelig chick-lit når det er bedst.


mandag den 1. maj 2017

Månedens læsning #19: April 2017


Det er helt utroligt som tiden går hurtigt lige pt. Jeg synes næsten lige, at jeg har skrevet og udgivet min opsamling for marts, men nu er det allerede tid til at gøre status over april.

Denne måned er det blevet til hele 11 bøger. Readathon tæller for 5 af dem, så det er i virkeligheden ikke så voldsomt som det ser ud. Jeg har brugt rigtig meget tid på specialet denne måned, endelig. Det går fremad, men jeg er stadig ikke super positivt stemt over for det, og er stadig bange for, om jeg når det. Maj bliver derfor dedikeret 100% til forhåbentlig at få det afsluttet og ud af verden.

Den eneste speciale-bog jeg har taget med i min april opsamling er Dead Man Walking skrevet af nonnen Sister Helen Prejean. Det er en øjenvidneberetning fra dødsgangen i Louisiana i 1980erne, hvor Prejean bliver spirituel vejleder for Pat, som er dømt for mord og bliver henrettet. Selvom det er tydeligt at Prejean er imod dødsstraf, synes jeg virkelig at alle bør læse denne bog, uanset hvilken mening man burde have om dødsstraf. Mange kender nok allerede filmatiseringen, som jeg desværre endnu ikke har fået set.

Gyldendal var så søde at sende mig både Den halve konge af Joe Abercrombie, som jeg elskede og har anmeldt her og Akvarium af Len Vlahos, som jeg har anmeldt her.

Forlaget mellemgaard var så søde at sende mig den nye samlede udgave af Nattens Sanger af Christina Bonde. En rigtig fin vampyrtrilogi som jeg har anmeldt her.

Det nye danske forlag, Forlaget OLGA, var så søde at sende mig Vores endeløse dage af Claire Fuller. Det er en meget tankevækkende fortælling, som jeg har anmeldt her.

I aprils sidste weekend var der Dewey's Readathon, hvor det lykkedes mig at læse hele 5 bøger på de 24 timer, hvilket var langt over forventning. Det var endda 5 gode læseoplevelser, så det kunne næsten ikke være bedre. Jeg opdaterede løbende mit læsedøgn i dette indlæg. Jeg fik læst Cloaked af Alex Flinn, That Summer af Sarah Dessen, Coraline af Neil Gaiman, The Statistical Probability of Love at First Sight af Jennifer E. Smith, samt Poor Unfortunate Soul af Serena Valentino.

Så alt i alt var det en fantastisk læsemåned. Som sagt bliver maj dedikeret til specialet, men mon ikke der også sniger sig lidt hyggelæsning ind som overspringshandling hist og her.

Har du læst noget anbefalelsesværdigt i april? :)