mandag den 22. maj 2017

"Lady Midnight" af Cassandra Clare


Titel: Lady Midnight (Mørkets Magi #1)   Forfatter: Cassandra Clare   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: Gyldendal

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg har tidligere læst og været virkelig begejstret for Cassandra Clares øvrige Skyggejæger-serier, Mortal Instruments og Infernal Devices. Jeg var derfor meget spændt på denne nye serie i samme univers, og den skuffede bestemt ikke!

Handlingen foregår fem år efter afslutningen i Mortal Instruments, og vi følger nu Emma Carstairs og Julian Blackthorn og hans søskende på Instituttet i Los Angeles. De har alle mistet deres forældre, tilsyneladende i Den Mørke Krig, men for Emma er der noget der ikke helt hænger sammen, og hun gør derfor alt hvad hun kan for at opklare og hævne mordet på sine forældre. Samtidig truer en mystisk kult Los Angeles og efterlader lig med runer på, som er magen til dem, der var skrevet på Emmas forældre fem år tidligere og det hele ser ud til at have en forbindelse. For at få svar på mysteriet om hendes forældres død opsøger hun de lig der er begyndt at dukke op i byen, dræbt på samme måde som hendes forældre. Også feerne, som ellers er udstødte og forbudte at omgåes, er ramt af mystiske mord og for at opklare det hele har Emma og resten af Los Angeles Instituttet ikke andet valg end at bryde reglerne, gå imod Klanens love og samarbejde med feerne. Det er den velkendte problematik med raceadskillelse, ’os-mod-dem,’ mistroiskhed og had mod en hel race på grund af noget, der er sket i fortiden. Politisk er det mange af de velkendte og universelle spørgsmål der stilles, og derfor rammer det plet. Karaktererne bliver gentagne ganget stillet overfor dilemmaet om hvorvidt man skal følge loven blindt, selv når den er meningsløs og uretfærdig, eller om man skal følge sit hjerte.

Emma er rebelsk og stiller spørgsmålstegn ved love og regler. Hun er virkelig badass, handlekraftig og selvstændig og en virkelig stærk karakter. Hendes parabatai Julian må hun ifølge Klanens love ikke have et romantisk forhold til, men lur mig om ikke der lægges op til et forbudt kærlighedsdrama. Både hende og Julian er mærkede af sorg og har en del uforløste traumer fra krigen og har stort set kun hinanden at støtte sig til. Emma, Julian, Cristina og Mark har alle hemmeligheder og ting at slås med hver for sig, hvilket gør historien utroligt interessant. Alligevel arbejder de utrætteligt sammen for at løse det overordnede mysterium.

Bogen er fyldt med action, mystik, eventyr, magi, kampscener og rappe replikker med sarkastisk humor. Den er både mørk og dyster og virkelig spændende. Kort sagt får man alt det, der normalt kendetegner Cassandra Clares Skyggejæger univers, og det er fantastisk.

Det var ikke med min gode vilje at jeg indimellem var nødt til at lægge bogen fra mig til fordel for specialet. Jeg nød at være tilbage i dette fantastiske, gennemførte univers. Lady Midnight er starten på en selvstændig trilogi og kan derfor sagtens læses uafhængigt af de to andre serier i samme univers uden at ødelægge oplevelsen. Det er dog bestemt ingen ulempe at have læst både Mortal Instruments og Infernal Devices i forvejen, for en del af personerne er tilbage i mindre roller, og der er en del referencer, som det er ærgerligt at gå glip af, samtidig med at noget af handlingen i de foregående bøger uundgåeligt vil blive spoilet ved at læse Lady Midnight først.

Lady Midnight er en fantastisk start på trilogien og jeg glæder mig virkelig meget til næste bog! Det er altså en virkelig spændende historie, som bestemt kan anbefales både til fans der allerede elsker universet, men også til nye læsere, der skal stifte bekendtskab med Skyggejæger universet for første gang.


Efter jeg fik bogen tilsendt til anmeldelse har Gyldendal valgt at udskyde udgivelsen for at rette korrekturfejl. Selvom fejlene unægteligt var til stede, var de dog lette at læse henover og havde ikke betydning for handlingen eller læseoplevelsen som sådan, og det var stadig en virkelig god læseoplevelse. 


torsdag den 11. maj 2017

"I det øjeblik var jeg din" af Mhairi McFarlane


Titel: I det øjeblik var jeg din (org. You Had Me at Hello)   Forfatter: Mhairi McFarlane   Udgivelsesår: 2017 (org. 2012)   Forlag: HarperCollins Nordic

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Det er ingen hemmelighed at jeg er mere end almindeligt begejstret for Mhairi McFarlanes bøger, og denne er ingen undtagelse. Mine anmeldelser af hendes øvrige bøger kan læses her, her og her.

I det øjeblik var jeg din er Mhairis debutroman fra 2012, og handler om Rachel, som ikke er lykkelig i sit forhold til Rhys og derfor vælger at afbryde deres forlovelse efter 13 år sammen. Hun vil ikke nøjes med et forhold hvor hun hele tiden skal gå på kompromis og skændes og alt bliver omdannet til en magtkamp.

Som nylig single er det meget belejligt at hendes helt store crush fra universitetstiden, Ben, er tilbage i byen. Hun sørger for helt ’tilfældigt’ at løbe ind i ham på biblioteket, og de genoptager venskabet og fortsætter stort set hvor de slap 10 år tidligere. Man får dog endnu intet at vide om, hvorfor kontakten mellem dem ikke holdt, og det bliver hurtigt klart at Rachels følelser fra dengang aldrig helt er forsvundet. Ben er gift, så Rachel er godt klar over, at det ikke kan blive til noget, men hvor går grænsen, og kommer de til at krydse den?

Genforeningen bekræfter dog Rachel i at hun ikke er lykkelig i det liv hun lever og måske i virkeligheden ikke rigtigt er kommet nogle vegne de seneste 10 år. Handlingen skifter mellem nutid og nostalgiske tilbageblik til universitetstiden, så man lærer derfor begge udgaver af Rachel at kende, og de er begge lige likeable. Fortidshistorien tager lige pludselig en lidt uventet drejning, da historien kommer løbende flettet ind i de andre kapitler og holder spændingen.

Man trækker på smilebåndet allerede i løbet af de første par sider, ikke kun på grund af Rachel, men også hendes venner, som er herlige. Mhairi McFarlane har et helt specielt talent for at skrive karakterer, som man holder af og kan relatere til med det samme. Velkendte hverdagssituationer og tanker og usikkerheder, som man kan genkende sig selv i. Den samme humor gennemstrømmer alle hendes bøger i form af søde, sjove og skæve personligheder, som på bedste chick-lit manér får rodet sig ud i mere eller mindre heldige situationer, men altid formår at klare sig alligevel, uanset hvor sort det end måtte se ud. Derfor er hendes bøger altid så opløftende og livsbekræftende at læse. Selvfølgelig er hendes bøger ofte forudsigelige, men det er også en del af det, der gør dem så fantastiske – man ved præcis hvad man kan forvente. I denne var der dog rent faktisk et twist jeg ikke helt havde set komme, så hun formår altså også at overraske.

Det er en historie om at dvæle ved fortiden, forspildte chancer og ’hvad-nu-hvis,’ men også om at få en uventet chance til. Selvom den ikke er min favorit blandt Mhairi McFarlanes bøger, er den stadig virkelig god og underholdende og alt hvad man leder efter i en god chick-lit.


Hvornår kommer der noget nyt fra Mhairi McFarlane? Jeg er på ingen måder færdig med hendes forfatterskab! Hvor kliché det end lyder, så er det virkelig chick-lit når det er bedst.


mandag den 1. maj 2017

Månedens læsning #19: April 2017


Det er helt utroligt som tiden går hurtigt lige pt. Jeg synes næsten lige, at jeg har skrevet og udgivet min opsamling for marts, men nu er det allerede tid til at gøre status over april.

Denne måned er det blevet til hele 11 bøger. Readathon tæller for 5 af dem, så det er i virkeligheden ikke så voldsomt som det ser ud. Jeg har brugt rigtig meget tid på specialet denne måned, endelig. Det går fremad, men jeg er stadig ikke super positivt stemt over for det, og er stadig bange for, om jeg når det. Maj bliver derfor dedikeret 100% til forhåbentlig at få det afsluttet og ud af verden.

Den eneste speciale-bog jeg har taget med i min april opsamling er Dead Man Walking skrevet af nonnen Sister Helen Prejean. Det er en øjenvidneberetning fra dødsgangen i Louisiana i 1980erne, hvor Prejean bliver spirituel vejleder for Pat, som er dømt for mord og bliver henrettet. Selvom det er tydeligt at Prejean er imod dødsstraf, synes jeg virkelig at alle bør læse denne bog, uanset hvilken mening man burde have om dødsstraf. Mange kender nok allerede filmatiseringen, som jeg desværre endnu ikke har fået set.

Gyldendal var så søde at sende mig både Den halve konge af Joe Abercrombie, som jeg elskede og har anmeldt her og Akvarium af Len Vlahos, som jeg har anmeldt her.

Forlaget mellemgaard var så søde at sende mig den nye samlede udgave af Nattens Sanger af Christina Bonde. En rigtig fin vampyrtrilogi som jeg har anmeldt her.

Det nye danske forlag, Forlaget OLGA, var så søde at sende mig Vores endeløse dage af Claire Fuller. Det er en meget tankevækkende fortælling, som jeg har anmeldt her.

I aprils sidste weekend var der Dewey's Readathon, hvor det lykkedes mig at læse hele 5 bøger på de 24 timer, hvilket var langt over forventning. Det var endda 5 gode læseoplevelser, så det kunne næsten ikke være bedre. Jeg opdaterede løbende mit læsedøgn i dette indlæg. Jeg fik læst Cloaked af Alex Flinn, That Summer af Sarah Dessen, Coraline af Neil Gaiman, The Statistical Probability of Love at First Sight af Jennifer E. Smith, samt Poor Unfortunate Soul af Serena Valentino.

Så alt i alt var det en fantastisk læsemåned. Som sagt bliver maj dedikeret til specialet, men mon ikke der også sniger sig lidt hyggelæsning ind som overspringshandling hist og her.

Har du læst noget anbefalelsesværdigt i april? :)