fredag den 10. februar 2017

"Smaragdgrøn" af Kerstin Gier


Titel: Smaragdgrøn (Rubinrød-trilogien #3)   Forfatter: Kerstin Gier   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Smaragdgrøn er tredje og sidste bog om den tidsrejsende Gwendolyn. Jeg var ganske begejstret for de to første bøger i serien, især bog nummer et (mine anmeldelser af dem kan læses her og her) og har derfor glædet mig til afslutningen på trilogien. Der var masser af uopklarede mysterier og spørgsmål, som jeg har været spændt på at få svar på, og ligeledes på at finde ud af, om denne tredje bog kunne give mig det, som jeg følte at jeg manglede i bog nummer to.

I forrige bog knuste Gideon Gwendolyns hjerte, så udover at skulle løse mysteriet og holde styr på alle hemmelighederne, kæmper hun samtidig med hjertesorger og er tvunget til at arbejde sammen med Gideon på deres rejser frem og tilbage i tiden. Romance og familieforhold fylder en del og træder ofte næsten i forgrunden for opklaringen af mysteriet, men bliver alligevel flettet fint sammen på kryds og tværs så der aldrig bliver for meget af hverken den ene eller anden del. Det er også med til at holde spændingen gennem hele bogen.

Tidsrejserne er stadig en kompliceret affære, og man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på hvem der hører til i hvilken tid og hvorfor, men det går heldigvis udmærket, da Gwendolyn som fortæller er god til, måske lige så meget for sin egen skyld som for læserens, at opsummere og recitere forskellige detaljer og sammenhænge undervejs for at holde styr det hele. Jeg ved ikke, om det bare er mig der har svært ved helt at greje det med tidsrejserne, for det er ofte som om, at det åbner så mange muligheder, at det i virkeligheden begrænser handlingen, hvis det giver mening. Man skal i hvert fald ikke gå til denne serie med for kritiske øjne eller alt for stor nysgerrighed efter at få en forklaring på hvordan alt rent praktisk og teknisk hænger sammen, for det synes jeg aldrig rigtig at jeg fik.

Selvom det var et stykke tid siden jeg læste bog nummer to, og derfor havde glemt nogle detaljer, genopfrisker Smaragdgrøn rigtig fint hvordan tingene hænger sammen med små opsummeringer og forklaringer i starten, hvilket var virkelig rart, så jeg ikke følte behov for at skulle genlæse de forrige bøger umiddelbart inden sidste bog for at kunne følge med i, hvad der skete. Derfor blev jeg også lynhurtigt grebet af historien igen, og fløj nærmest igennem bogens sider. Det skyldes naturligvis også, at der hele tiden sker noget. Der er masser af action og mystik og derudover er historien skrevet med en skøn sarkastisk humor, som gør den endnu mere underholdende. Især Xemerius, som jeg også nævnte i sidste anmeldelse, er en af de karakterer jeg holder mest af.

Serien er i øvrigt filmatiseret i Tyskland, har jeg ladet mig fortælle. Det skal jeg i hvert fald have kigget nærmere på, for jeg har på fornemmelsen, at den egner sig godt til det store lærred.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar