tirsdag den 24. januar 2017

En lille opdatering


Der har været utroligt stille fra min side både på bloggen og instagram det sidste lange stykke tid. Det skyldes først og fremmest travlhed, men også at det på uforklarlig vis er lykkedes mig at køre to computere i sænk på to måneder, så jeg pt. står uden en samarbejdsvillig computer at blogge, skrive og redigere billeder på. Det håber jeg dog på at få fikset snarest, så det bliver lidt lettere at lave ordentligt indhold igen.

In other news, så har jeg efterhånden været hjemme fra mit semester i Irland i lidt over en måned nu, og er så småt ved at vænne mig til hverdagen i Danmark igen. Det har været noget af en omvæltning at komme tilbage, både på godt og ondt, for selvom det er fantastisk at være hjemme i vante rammer hos familie og venner, så savner jeg tiden i Irland, men sådan skulle det jo også helst være.

I søndags var jeg inviteret til forpremiere på filmen ’Hidden Figures’ i København af HarperCollins Nordic, hvilket der snart vil komme et indlæg om. Jeg kan dog afsløre, at det er en rigtig god film!

Jeg er i gang med nogle anmeldelser, som løbende vil komme på bloggen. Derudover er det også snart på høje tid at fremvise hvad jeg fik i jule- og fødselsdagsgaver i december – der var nemlig urimeligt mange lækre bøger gemt i pakkerne. Et indlæg om mit ophold i Irland er også blevet efterspurgt, så det kommer muligvis også indenfor nærmeste fremtid. Jeg læste stort set ikke noget i Irland, som ikke var studierelevant, så jeg glæder mig virkelig meget til at komme rigtigt ud af min readingslump, for selvom jeg ikke fik læst, stoppede det mig absolut ikke fra at anskaffe mig nye bøger.

I februar går jeg dog for alvor i gang med mit speciale, så aktiviteten på bloggen og instagram vil højst sandsynligt stadig være svingende i perioder. Jeg er dog stadig herude bag skærmen et sted og har stadig lyst til at blogge, så jeg håber, at I bliver hængende.

Hvordan har I haft det i mellemtiden? J

6 kommentarer:

  1. Velkommen hjem! Jeg har virkelig savnet din blog.

    SvarSlet
  2. Det er dejligt at du er tilbage igen <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Rikke <3 Det er også skønt at være tilbage igen :)

      Slet
  3. Du får endnu et "Velkommen hjem", for som skrevet til dig før, dig og dine boglige aktiviteter har været savnet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Louise :) Jeg har også savnet bloggen og alle jer der følger med, så det er dejligt endelig at være tilbage :)

      Slet