søndag den 31. juli 2016

Månedens læsning #13: Juli 2016


Juli har været en rigtig sommerferiemåned, hvor folk omkring mig også har haft fri, så det har været skønt at tilbringe tid med dem jeg bedst kan lide. Vejret har dog været knapt så sommerferieagtigt, men det har jo så bare betydet flere timer indendørs med læsning, og udflugter rundt i landet på de sjældne solskinsdage.

Denne måned har jeg også fået læst og anmeldt rigtig mange af de anmeldereksemplarer jeg havde liggende, så med få undtagelser bliver august nok mere præget af mine egne bogindkøb, og ikke mindst Harry Potter and the Cursed Child, når min forudbestilling engang finder vej fra The Book Depository. 1. august markerer nemlig én måned til afrejse til Irland, hvilket også er en af grundene til, at jeg har villet i bund med anmeldereksemplarerne, så jeg kunne nå dem alle, inden jeg tager afsted. Heldigvis var der virkelig mange fantastiske læseoplevelser mellem J

Juli var altså en rigtig god læsemåned for mig. Jeg fik læst de 11 bøger på billedet (Belgravia er jeg stadig i gang med, men mangler ikke så meget, så den kunne godt komme med her), og derudover fik jeg lyttet til de tre bøger i Jenny Hans Burn for Burn serie som lydbøger. Jeg er lige nu i gang med The Young Elites af Marie Lu som lydbog, som jeg tager med mig ind i august måned.

Bloggen fyldte 1 år her i juli, hvilket blev markeret med fødselsdagskonkurrence. Min bookstagram profil, @readingraindrops, rundede desuden hele 2000 følgere denne måned, hvilket er en stor milepæl for mig. Jeg deltog i og gennemførte også to såkaldte bookstagram challenges, #sammyreadsjuly2016 og #julywithcj, og jeg planlægger også at finde et par challenges til august, da det er virkelig god inspiration til billeder.

Mine 14 læste bøger denne måned:

·         Keeping Her af Cora Carmack har jeg anmeldt her.

·         Rubinrød og Safirblå af Kerstin Gier er anmeldereksemplarer fra Turbine, og jeg har anmeldt dem her og her.

·         Sanddrømmeren og Runemagikeren af Sidsel Katrine Slej er anmeldereksemplarer fra forfatteren, og jeg har anmeldt dem her og her.

·         Aziru 1: Skæbnekniven og Aziru 2: Den hornede gud af Sussi Bech og Ingo Milton er anmeldereksemplarer fra Forlaget Eudor. Min anmeldelse kan læses her, og mit interview med forfatterne kan læses her.

·         Rød Opstand og Gylden Søn af Pierce Brown er anmeldt her og her. Den første vandt jeg i en konkurrence på Egmonts instagram, og Gylden Søn er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

·         Belgravia af Julian Fellowes er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Anmeldelse er på vej.

·         De smukkeste af Karin Slaughter er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Min anmeldelse kan læses her.

·         Burn for Burn, Fire with Fire, og Ashes to Ashes af Jenny Han har jeg hørt som e-bøger via Ereolen Global.


Har du læst noget godt i juli? Og hvad er dine læseplaner for august? J

onsdag den 27. juli 2016

"De smukkeste" af Karin Slaughter


Titel: De smukkeste   Forfatter: Karin Slaughter   Udgivelsesår: 2016 (org. 2015)   Forlag: HarperCollins Nordic

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Normalt er jeg ikke den store krimilæser, men indimellem, og faktisk især om sommeren, nyder jeg gerne en krimi eller to som afveksling fra de genrer, jeg primært læser. Nu lover forsiden af De smukkeste godt nok, at det er en psykologisk thriller, men jeg vil mene, at den også lægger sig godt op af krimigenren.

Navnet Karin Slaughter er virkelig perfekt til en krimiforfatter, men det skruer også forventningerne næsten urimeligt højt op fra start, især sat sammen med det faktum, at flere af hendes bøger er prisbelønnede, inklusiv De smukkeste. Men det er også en både god og spændende bog!

Bogen handler om søstrene Claire og Lydia, som er vidt forskellige. Claire lever et overklasseliv med sin mand Paul, mens Lydia lige akkurat har kæmpet sig op til middelklassestatus efter en blakket fortid som narkoman. Deres søster forsvandt på mystisk vis sporløst for mere end tyve år siden, og alle minderne om den tid hvirvles op igen, da en 16-årig pige forsvinder. Kort efter bliver Claires mand Paul myrdet for øjnene af hende. Lydia og Claire har ikke haft kontakt i 18 år, tilsyneladende på grund af Paul, men det er ironisk nok hans død, der bringer dem sammen igen. Da Claire gennemgår Pauls computer finder hun masser af mørke hemmeligheder, som lige så langsomt kommer op til overfladen. Lydia og Claire følger alle de spor de kan finde for at afsløre sandheden om Paul og andre dystre hemmeligheder. Der er både mysteriet med Julias forsvinden, den nylige sag med den forsvundne 16-årige Anna, og mysteriet med mordet på Paul og hans aktiviteter op til sin brutale død – det hele er flettet sammen på kryds og tværs i historien og der er masser af detaljer og ledetråde kastet ud over bogens sider, så man ikke kan lade være med at forme sine egne teorier undervejs.

Det psykologiske aspekt af bogen er også meget interessant, og viser, hvordan det er muligt at leve et dobbeltliv, hvor meget man kan skjule og hvor lidt man måske i virkeligheden kender de mennesker tættest på én. Det er ekstra nervepirrende, fordi de alle udadtil er ganske normale mennesker, men som alle gemmer på meget mere under overfladen, og man kan i princippet aldrig vide hvem man kan stole på, eller hvor forskruede folk i virkeligheden er, når deres mørke side kommer frem.

Familie er et stort tema i bogen. Hovedfokus er på hvordan tragedie og manipulation kan splitte en ellers normal og lykkelig familie ad, og hvor vigtigt det er at tilgive og lære at stole på folk igen. Fortællervinklen skifter mellem Claire og Lydia i nutiden, og deres afdøde far i fortiden, hvor han gennem sin dagbog i brevform fortæller til deres forsvundne søster Julia, hvordan familien har haft det efter hendes forsvinden. Han fortæller om efterforskningen, spekulationer, sorg, og hvordan de  hver især enten er eller ikke er kommet videre. Disse breve giver et tydeligt billede af, hvordan det hele har påvirket dem, og det er interessant at se det hele fra flere forskellige sider og perspektiver.

Der er spænding og mystik fra start, og jeg var med det samme revet med. Den mindede mig om, hvorfor jeg før i tiden var så vild med at læse krimier og psykologiske thrillers, for genren kan helt klart noget, hvilket dens generelle popularitet også vidner om. Der er dog nogle ret voldsomme og ubehagelige scener og beskrivelser, som i kontrast til min genfundne begejstring for krimigenren samtidig mindede mig om, hvorfor jeg i sin tid helt holdt pause fra at læse krimier. Bogen er bestemt ikke for sarte sjæle med sine indimellem meget detaljerede og maleriske beskrivelser af vold og tortur. 


Der er lagt op til, at alle de forskellige mysterier i bogen har en forbindelse til hinanden og slutningen samler op på det hele på en god og gennemført måde. Jeg manglede måske en lidt større finale, men jeg blev ikke som sådan skuffet, for alle spørgsmål blev besvaret. Bogen skal læses for spændingens skyld, og jeg er sikker på, at de fleste krimifans vil elske den!

lørdag den 23. juli 2016

Vinderen af bloggens fødselsdagskonkurrence er…


Sponsoreret indlæg

Så blev det lørdag d. 23. juli og dermed tid til at trække en vinder af fødselsdagskonkurrencen.

For at deltage, skulle man anbefale en femstjernet læseoplevelse, og der var virkelig mange gode anbefalinger! Derfor har jeg samlet dem alle på en liste nederst i indlægget her, så I alle kan få glæde af dem J

Den heldige vinder er trukket ordentligt og retfærdigt ved helt oldschool lodtrækning, med hver deltagers navn på et stykke papir.

Vinderen blev Mette, som jeg har sendt en mail til. Stort tillykke! Jeg håber, at du bliver glad for bøgerne – jeg kan i hvert fald varmt anbefale dem.

Tusind tak til alle jer, der deltog, og tusind tak til forlagene Lovebooks, Gyldendal og Politikens Forlag for at sponsorere de flotte præmier J

Listen over jeres anbefalinger af femstjernede læseoplevelser:

Since You’ve Been Gone af Morgan Matson

Som stjerner på himlen af Jennifer Niven

Louise trilogien af Hanne Vibeke Holst

Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie

Hvis jeg bliver af Gayle Forman

Bedemandens datter af Sara Blædel

The Bone Clocks af David Mitchell

Jeg lever, far af Siri Marie Seim Sønstelie

Tuesdays with Morrie af Mitch Albom

Stillidsen af Donna Tartt

Ildenglen af Laini Taylor

Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky

Den hemmelige historie af Donna Tartt

Monster af Patrick Ness

En mand der hedder Ove af Fredrik Backman

Between Shades of Gray af Ruta Sepetys

Kærlighed i koleraens tid af Gabriel Garcia Marquez

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr

The Selection af Kiera Cass

Kvinden i toget af Paula Hawkins

Simon vs the Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli

Belgravia af Julian Fellowes

A Bend in the Road af Nicholas Sparks

Niceville af Katryn Stockett

En roman om kærlighed af Lena Andersson


Mig før dig af Jojo Moyes

fredag den 22. juli 2016

"Keeping Her" (Losing It #1.5) af Cora Carmack


Titel: Keeping Her (Losing It #1.5)   Forfatter: Cora Carmack   Udgivelsesår: 2013   Forlag: William Morrow (HarperCollins)

Jeg elskede første bog i serien, Losing It, og dette er en lille novella, som følger Bliss og Garrick efter handlingen i første bog, altså en #1.5. Jeg læser egentlig kun ganske sjældent denne form for ’ekstra-materiale,’ men da jeg faldt over denne, og i øvrigt også den anden, #3.5, som små, fine, printede bøger, var jeg nødt til at fuldende serien med dem.

Losing It sluttede ret sødt og rosenrødt, men Keeping Her viser den lidt mere realistiske side af forholdet, efter den første lykkerus og nyforelskelse har lagt sig, og der pludselig skal arbejdes for at få tingene til at fungere. De rejser til London for at møde Garricks forældre, og det er hurtigt tydeligt, at alle Bliss’ bekymringer måske ikke er helt ved siden af, for hans forældre, og især hendes nye svigermor, er helt anderledes end hvad Bliss er vant til, og hun føler sig hurtigt forkert og udenfor. Det hele truer med at komme imellem dem, men måske har de i virkeligheden større ting at forholde sig til end dét.

Fortællervinklen skifter mellem Garrick og Bliss, og det er rart at se begge sider af sagen, både hans og hendes usikkerheder og bekymringer, og opfattelser af, hvad der foregår. Jeg kunne rigtig godt lide humoren og sarkasmen undervejs, så det hele ikke bliver så tungt. Det gør bogen sjov og letlæst. Dog synes jeg indimellem, at deres kærlighedserklæringer bliver lidt for meget. Vi er efterhånden med på, at de er vilde med hinanden, så i længden bliver det trættende at især Garricks indre monolog nærmest mest af alt er et forsøg på at bevise, hvor meget han elsker Bliss, og hvad han er villig til at ofre for hende.


Bogen føles indimellem lidt ligegyldig, og jeg fløj desværre slet ikke igennem den på samme åndeløse måde, som med Losing It. Denne gjorde slet ikke det samme for mig, og jeg blev desværre slet ikke opslugt af historien på samme måde. Keeping Her er ikke en uundværlig tilføjelse til serien, men et hyggeligt og hot gensyn med karaktererne, som man lærer lidt bedre at kende. Man får en forklaring på, hvad der er sket med dem efterfølgende, men det er absolut ikke et must-read, medmindre du er hardcore fan af serien, og selv da, skal du ikke forvente for meget.


torsdag den 21. juli 2016

"Safirblå" af Kerstin Gier


Titel: Safirblå – kærlighed går gennem alle tider   Forfatter: Kerstin Gier   Udgivelsesår: 2016 (org. 2010)   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Safirblå er andet bind i trilogien om den tidsrejsende Gwendolyn. Jeg var ganske begejstret for starten på historien i første bog (min anmeldelse kan læses her) og har derfor glædet mig helt vildt til at starte på bog nummer to.

Efter første bogs cliffhanger, starter denne bog stort set hvor vi slap Gwendolyn og Gideoen, og meget af bogen handler om, hvordan deres forhold udvikler sig, samtidig med at mysteriet bliver mere kompliceret. Gideon er dog virkelig svær at blive klog på. Gwendolyn begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig er skurkene i alt det her og måske er det ikke helt så sort og hvidt, hvem der er de gode og de onde. Ingen vil fortælle hende noget, og de fortsætter konsekvent med at undervurdere hende og hendes evner. Derfor må hun selv i al hemmelighed begynde at undersøge, hvad der foregår og hvad hele mysteriet handler om. Hun accepterer ikke bare tingenes tilstand, men stiller sig kritisk overfor hele den gamle sammensværgelse.

Jeg elsker Gwendolyns lille nye sidekick, vandspyeren Xemerius. Han er et slags kattelignende dæmonspøgelse, som insisterer på at følge med hende og ender med at være en slags usynlig ven og kæledyr. Han er både sarkastisk og spydig, og opfører sig personlighedsmæssigt meget som en talende kat, hvilket jeg er helt vild med.

På grund af tidsrejseaspektet, er det muligt for forfatteren at lave nogle virkelig sjove og finurlige referencer til kendte personligheder og historiske begivenheder, som har levet og foregået for længe siden, men som på den måde næsten bliver en del af historien. Det er interessant med de små bidder af gammeldags etikette, normer, skikke og manerer, som Gwendolyn skal forsøge at lære, for at passe ind i det 18. århundredes London.

Tidsrejserne og personernes relationer er lidt indviklede, eftersom folk sagtens kan have kendt hinanden og udvekslet oplysninger på tværs af flere hundrede år og det er indimellem svært at holde styr på, hvordan det hele hænger sammen. Dette puslespil af ledetråde og detaljer er dog samtidig med til at holde bogen spændende.

Starten og et godt stykke ind i bogen er den meget forklarende og pædagogisk, med henvisninger til forrige bog, så man ligeså stille bliver sat ind i universet og begivenhederne igen. Noget af det er måske overflødigt, især hvis man lige har læst første bog og sagtens kan huske de her ting, men det er garanteret rart, hvis det er længe siden, og man har brug for at få det opfrisket.

Sproget er meget simpelt og det er, trods det lidt komplicerede tidsrejseaspekt, ganske letlæst fantasy. Tempoet er ikke så højt, og egentlig føler jeg, efter at have læst de to første bøger, at jeg mangler et eller andet. Jeg ved godt, at der kommer en afslutning på hele mysteriet i bog tre, men de to første bøger føles så korte, at historien næsten ikke er nået at komme ordentligt i gang, før den slutter. Det kan selvfølgelig også ses som noget positivt, at jeg vil have mere, men historien synes at have så meget potentiale, at jeg ikke føler, at det bliver udnyttet til fulde i så korte bøger. Det er som om historien stiller flere nye spørgsmål, end den besvarer. Det kan selvfølgelig være, at den sidste bog samler så perfekt op på alle de løse ender, at dette kritikpunkt bliver visket ud, men det må tiden vise.


Safirblå slutter selvfølgelig med endnu en cliffhanger, og jeg har så mange ubesvarede spørgsmål, som jeg glæder mig til forhåbentligt at få svar på i næste bog. Jeg krydser i hvert fald fingre for et brag af en afslutning.


tirsdag den 19. juli 2016

"Gylden søn" af Pierce Brown


Titel: Gylden søn (Red Rising #2)   Forfatter: Pierce Brown   Udgivelsesår: 2016 (org. 2015)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Gylden søn er anden del af Red Rising trilogien. Jeg var fuldstændigt opslugt af første bog, Rød opstand, som var helt fantastisk og konstant var i mine tanker, selv når jeg havde lagt den fra mig. Min anmeldelse af den kan læses her.

Darrow og de andre er nu færdige på Instituttet og tilbage i Samfundet, og dermed begynder næste fase af oprøret. Han er kommet helt tæt på sin ærkefjende, Ærkeguvernøren. Der er gået to år siden Rød opstand startede, og Darrow er nu startet på Akademiet. Tingene falder dog ikke ud til Darrows fordel, da Ærkeguvernøren udstøder ham, og han ikke længere er beskyttet mod Bellona-familiens blodfejde. Han må igen kæmpe for livet i en verden af indviklet politik, strategi og magtkamp, som en del af et virkelig kompliceret spil. Han må indgå uventede alliancer og tage ufatteligt svære beslutninger. Man mærker tydeligt, at Oprøret er rykket fra Instituttet ud i det virkelige samfund, og nu er i en helt anden skala, hvor meget mere står på spil.

Et dystopisk samfund er kendetegnet ved at være et fremtidigt samfund, som man ikke har lyst til at leve i – altså en form for skrækscenarie, men samtidig en skræmmekampagne og kritik af det nuværende samfund, som måske er på vej i netop den retning - en slags advarsel om, hvad det kan udvikle sig til, hvis vi ikke ændrer os. Samfundet i Red Rising universet er i dén grad dystopi af allerbedste og mest skræmmende skuffe. Tilsæt dertil sci-fi elementer og en vred og oprørsk hovedperson, og det bliver ikke meget bedre. Der er masser af action, brutalitet og skånselsløshed, men også sjældne glimt af venskab, varme og kærlighed, med et universelt budskab om, at der er håb og menneskelighed gemt bag umenneskeligheden.

Jeg har hørt flere sige, at Gylden søn er den bedste i trilogien. Jeg var dog faktisk mere blæst bagover af Rød opstand. Selvom jeg elsker universet, synes jeg endnu en gang, at starten af bogen var lidt sløv, og det fortsatte faktisk et godt stykke ind i bogen. Der gik et stykke tid, før jeg var opslugt igen, og egentlig lykkedes det ikke at fange mig helt så meget, som sidste bog. Hvor der i Rød opstand var et tydeligt mål og man ikke var i tvivl om, hvad historien arbejdede hen imod, føltes Gylden søn lidt mere som en typisk toer – en mellemstation inden den store finale. Den er absolut ikke hverken ligegyldig eller overflødig – man får masser af indsigt og forståelse for karaktererne og hvad der driver dem, men jeg følte ikke undervejs, at jeg tydeligt kunne se, hvor historien ville hen. Uforudsigelige plottwists ændrede ofte kursen, så det var umuligt at forudse, hvor historien skulle bæres hen derfra. Uforudsigelighed er som oftest en god ting og det er det også til dels her. Det hele gik dog til tider lidt for meget op i politik, strategi og alliancer der både blev dannet og brudt, og blev på den måde lidt uhåndgribeligt og tungt. Men det er samtidig noget af det, der gør bogen interessant.

Ligesom ved første bog, Rød opstand, var jeg denne gang meget imponeret over, hvor intelligent bogen er skrevet. Det er ikke bare en letlæst ungdomsbog. Den er derimod overstrøet med subtile referencer til både litteratur, filosofi, politik, psykologi, og endda forskellige former for videnskab, der som helhedsindtryk gør den virkelig lækker og interessant at læse. Som skærende kontrast står de brutalt voldelige og blodige action scener, men det giver en perfekt balance i bogen. Det vidner om en utrolig indsigt hos forfatteren, både i hvordan mennesker fungerer og reagerer, men også verden omkring de mennesker. Samtidig må der også være gået mange timer til research, selvom man alligevel må have en ret omfattende grundlæggende viden, for at få den slags ting til at passe perfekt ind og samtidig virke så effortless.


Jeg er kæmpe fan af universet, og det Pierce Brown kan. Jeg er lige nu i et kæmpe dilemma omkring, om jeg kan vente på den danske oversættelse af trilogiens sidste bog, eller om jeg skal have fingrene i den på engelsk med det samme. Der er dog ingen tvivl om, at jeg skal læse videre i serien!

mandag den 18. juli 2016

"Rubinrød" af Kerstin Gier


Titel: Rubinrød – kærlighed går gennem alle tider (org. Rubinrot – Liebe geht durch alle Zeiten)   Forfatter: Kerstin Gier   Udgivelsesår: 2015 (org. 2009)   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Jeg har været utroligt spændt på at starte på denne serie. Bøgernes udseende er noget af det smukkeste jeg længe har set. De udstråler noget mystisk, dramatisk og glamourøst på samme tid, mens historien lyder fantastisk med kærlighed og tidsrejser. Rubinrød er første bog i trilogien, og den levede rigtig fint op til mine forventninger.

Bogen handler om Gwendolyn, som er vokset op i en usædvanlig familie fyldt med mystik og hemmeligheder. Hendes kusine Charlotte er tilsyneladende familiens genbærer, og er hele livet blevet forberedt på den dag, hvor hun for første gang ville foretage en tidsrejse. Gwendolyn er vant til at stå lidt i skyggen af Charlotte, men har også selv evner – hun kan for eksempel se og høre spøgelset James, selvom ingen andre kan. Da Gwendolyn pludselig en dag rejser tilbage i tiden, står det klart, at familien har taget fejl i alle disse år – Gwendolyn er den, der bærer tidsrejsegenet, men hun tør ikke fortælle sin familie det med det samme, og må derfor gå igennem det mere eller mindre alene, hvilket selvfølgelig gør det endnu mere farligt og forvirrende. Da hun ikke længere kan forsvare at holde det skjult, og fortæller sin mor om det, udløser det en lavine af gamle hemmeligheder og stridigheder i familien, og et helt nyt univers åbner sig. Det viser sig at være mere kompliceret og gå endnu længere tilbage historisk end Gwendolyn kunne have forestillet sig, og ingen havde nogensinde regnet med, at det skulle have noget med hende at gøre. Hun bliver hvirvlet ind i en verden af gamle loger, hemmelige selskaber, videnskab og konspirationer. Med sig har hun Gideon, som også bærer tidsrejsegenet, og som udvikler sig til at være lidt mere end bare hendes ven.  

Alt hvad der foregår i denne bog er virkelig spændende og rejser en masse spørgsmål, som jeg næsten ikke kan vente med at få svar på i de efterfølgende bøger. På den måde gør den præcis dét, en god etter skal. Jeg nød desuden at være på eventyr i mit elskede London – både i nutiden og i fortiden, og det var en fornøjelse at se de velkendte gadenavne og bygninger gennem Gwendolyns øjne.

Bogen indeholder masser af forskellige fantasy- og sci-fi elementer såsom spøgelser, visioner og tidsrejser. Den er til tider en smule forudsigelig, da den følger den helt klassiske model for YA fantasy. Ikke desto mindre er idéen med tidsrejser for mig både original og interessant, da det ikke er noget, jeg har læst ret meget om før. Gwendolyn er også en meget sympatisk hovedperson, som er nem at relatere til og holde af; en sød og forsigtig pige med hjertet på rette sted.

Man bliver som læser trukket ind i Gwendolyns usædvanlige verden og familie fra starten. Hun er selv bevidst om, at hun og hendes familie ikke er som alle andre, men det har aldrig handlet om hende – før nu. Hele baggrundshistorien og opbygningen af universet er tilpas mættet med detaljer og oplysninger, så man hele tiden er med på, hvad der foregår, men samtidig bliver der holdt tilpas meget tilbage til, at mysteriet holdes kørende og man læser videre for at få mere at vide, for til sidst at kunne samle puslespillet over hvordan det hele hænger sammen. Bogen er meget introducerende, og kunne i virkeligheden sagtens have været meget længere, for jeg føler næsten ikke, at historien er kommet i gang endnu. Indtil videre har den mest været en spændende optakt til det videre forløb. Derfor er jeg ret glad for, at jeg allerede har næste bog klar, så jeg ikke skal vente.


Rubinrød er en fantastisk start på serien, som giver en solid introduktion til universet, historien og alle hemmelighederne og mysterierne, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre!


søndag den 17. juli 2016

Giveaway reminder - Fødselsdagskonkurrence!


Sponsoreret indlæg

Har I husket at deltage i bloggens 1 års fødselsdagskonkurrence? Klik her, så bliver I ført direkte til det originale konkurrence indlæg J

Præmien er en pakke med disse tre bøger, venligst sponsoreret af Lovebooks, Gyldendal og Politikens Forlag.

Til jer der allerede har deltaget: Nogle af jer har glemt at skrive email adresse – husk det nu, så jeg kan kontakte jer, hvis I vinder J


Held og lykke!


fredag den 15. juli 2016

Forfatterinterview: Sussi Bech og Ingo Milton, forfatterne til bøgerne om ”Aziru”

Sussi Bech og Ingo Milton står bag bøgerne om Aziru, som lige er udgivet hos Forlaget Eudor. Jeg har læst begge bøger og anmeldt dem her, og i den forbindelse var jeg så heldig at få lov at stille forfatterne nogle spørgsmål om både skriveproces og indhold. Svarene kan læses herunder.

Vil I fortælle lidt om Aziru? Hvem er han og hvad er hans historie?

Ingo: Historien foregår i midten af 1300 tallet f.Kr. Aziru er 15 år og bor på sin fars købmandsgård i havnebyen Byblos i oldtidens Libanon. Han kommer i besiddelse af en meget kostbar kniv med nogle mystiske indgraverede tegn på klingen. Kort efter regner ulykkerne ned over ham, og han må stikke af med et handelsskib, som fører ham til de syriske og libanesiske kystbyer. I en storm forliser de, og Aziru hvirvles som den eneste overlevende ud i nye farer. 

Han møder strandrøvere, slavehandlere, sagnkonger og tyreguder på sin vej. Han opdager, at venner kan blive til fjender og omvendt. Til sidst må han se frygten i øjnene og forme sin egen skæbne, før han får chancen for at vende hjem til sin by og sin far.

Hvor kommer jeres inspiration fra? Benytter I jer af nogle specielle research metoder?

Sussi: Jeg har længe haft interesse for de gamle Kananæere, de senere Fønikiere.
Da jeg skrev mine tegneserier om Nofret fik jeg læst en del om emnet, og kunne derfor trække på gammel viden.

Der skulle selvfølgelig researches ekstra, mens vi skrev Aziru, og her har vi begge haft god brug af Google, som ikke eksisterede, da jeg første gang læste om emnet. 

Vi har lånt navnet til vores hovedperson fra en fyrste, der regerede i Levanten i oldtiden omkring 1350 f.Kr

I området langs den libanesiske og syriske kyst lå på den tid en samling småriger. De var i realiteten blot en række befæstede byer med en havn og med noget opland rundt om og regeret af hver sin konge. De talte samme sprog og dyrkede de samme guder. De handlede og konkurrerede ofte med hinanden.

Idéen til "Aziru" kom i første omgang fra et undersøisk fund, man gjorde for 30 år siden. Ved Ulu Burun ud for den tyrkiske middelhavskyst stødte arkæologer på resterne af et handelsskib, der var sunket i oldtiden. Det meste af skibet var for længst rådnet bort, men hele lasten af kobberbarer og lerkrukker lå stadig på havbunden, ganske som da skibet sank for over 3.000 år siden. For første gang kunne man se, hvordan varerne var stuvet på et handelsskib i oldtiden, og ud fra dette og andre kilder kunne arkæologer genskabe skibets udseende. Det er præcis det skib vi har brugt i historien og det er også det, som står model til illustrationerne.

Ulu Burun skibet i Sussis streg
Flere oplysninger om Ulu Burun kan findes her.

I har tidligere hver især arbejdet med forskellige andre tidsperioder – hvorfor er valget faldet på oldtiden denne gang? 
Hvad er det ved oldtiden, der fascinerer jer?

Sussi: På mange måder minder oldtiden meget om de verdener, man støder på i fantasy-bøger. Der er sværd og (en smule) trolddom, men det foregår i lande og civilisationer, der rigtigt har eksisteret for meget længe siden. Byblos er en af verdens ældste byer og ruinerne af Knossos kan man besøge, når man er på charterferie i Kreta. 
De kretensiske myter fortæller om menneskeofringer til Minotaurus, så vi bevæger os mellem fantasi og virkelighed. Handelsaktiviteten og røvere har eksisteret i virkeligheden, mens Minotaurus i labyrinten er sagn, som der ikke er tegn på i virkeligheden.


Hvordan har dette projekt været anderledes end det I tidligere har arbejdet med?

Ingo: Når man ellers har været vant til at lave tegneserier, oplever man en stor forskel ved at skrive en bog: I en fortællende tekst styrer man helt, hvilke detaljer man giver læseren. Det svære ligger i at vælge HVILKE detaljer, der er nødvendige, og hvilke der blot bremser fortællingen. I en tegneserie lægger man alle detaljer og scenografibeskrivelser ind i billederne, og læseren opfatter dem visuelt, uden at det forstyrrer historiens fremdrift. 

Men fordi Sussi er så dreven til at lave tegneserier, endte hun med at lave så mange tegninger til Aziru, at det blev en tæt illustreret tekst. 


Hvordan er jeres samarbejde med skriveproces og illustrationer foregået?

Ingo: Vi mødtes hjemme hos Sussi og startede med at gennemarbejde historiens skelet igen og igen.
Derefter skrev vi på hver af de afsnit, vi lige var inspirerede til. 

Efter noget tid udvekslede vi hinandens arbejde, og derefter kunne den anden tage over til finpudsning. Vi har begge været over hver eneste lille beskrivelse af handlingen flere gange, før vi var tilfredse. 


Hvordan kan det være, at I har valgt at skrive om oldtiden henvendt til børn og ikke en ældre målgruppe?

Ingo: Vi har begge tidligere udtrykt os i tegneserieformen, så dette er vores første tekstbaserede bog. Den yngre målgruppe falder mere naturlig for os, og desuden passer den profil også bedre ind i Forlaget Eudors udgivelseslinie. 


Skal I samarbejde på andre projekter i fremtiden?

Ingo: Ja, nu får vi se – Vi er i hvert fald spændte på, hvordan publikum vil modtage vores første samarbejde ...


Tusind tak til Sussi og Ingo for at tage sig tid til at besvare mine spørgsmål.

En læseprøve af ”Aziru” kan findes her.