lørdag den 19. marts 2016

Bloggen holder ferie...

Billedet er fra sidst jeg var i New York i 2010
I morgen tidlig (søndag d. 20. marts) omkring kl. 6 rejser jeg til New York, hvor jeg skal opholde mig de næste 9 dage, hvorefter jeg har 4 dage i Washington D.C. Derfor vil der frem til d. 3. april være stille her på bloggen.

Jeg glæder mig helt vildt til 2 ugers storbyferie med masser af sightseeing, kultur, lækker mad og shopping. Hvis jeg finder noget wi-fi (mon ikke...) kan min rejse følges på min personlige instagram @karinalindd

Jeg regner med at besøge et par boghandlere og forhåbentlig købe fine bøger, Funko Pops og lign. med hjem. Jeg har i hvert fald virkelig begrænset min kuffertpakning, så der er plads til en masse hjemad, som jeg selvfølgelig nok skal vise frem når jeg er tilbage igen.

Indtil da må I have en fantastisk påske og nyde det lækre forårsvejr :) vi ses!


English version:
I'm going to New York and Washington D.C. on vacation and will be back on April 3rd. Until then, the blog will take a break. If you're interested, you can follow my travels on my personal instagram @karinalindd :) see ya!

mandag den 14. marts 2016

"Regnen (The Rain)" af Virginia Bergin


Titel: Regnen – En enkelt dråbe kan slå dig ihjel (English title: The RainForfatter: Virginia Bergin   Udgivelsesår: 2016 (org. 2014)   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

SCROLL DOWN FOR ENGLISH VERSION

Jeg er stor fan af postapocalyptiske og dystopiske fortællinger, så jeg glædede mig meget til at komme i gang med Regnen.

Historien er fortalt af teenagepigen Ruby, som en slags overlevering til fremtidige overlevende, en slags redegørelse for, hvad der er sket. Det er hendes personlige historie og oplevelser, men samtidig historien om, hvad der er sket med verden; nemlig enden på verden, som vi kender den.

Sproget er meget ungt, præcis som en teenager ville tale, men bare på skrift. Der er masser af små, sarkastiske kommentarer undervejs, men man kan næsten godt sætte sig ind i, at man er nødt til at bevare den slags, for ikke at blive fuldstændig håbløst fortvivlet, når verden er ved at gå under. Det virker autentisk, men indimellem også en smule irriterende. Ruby er ikke perfekt, men det gør hende faktisk bare mere realistisk og let at relatere til.

En epidemi er brudt ud, regnen er farlig og indeholder en sygdomsbakterie fra rummet. Årsagen til katastrofen er rigtig godt og forståeligt forklaret, og virker skræmmende realistisk. Bogen vidner om, både hvor uhyggelig selve epidemien er, men i lige så høj grad hvad den gør ved mennesker og den måde de agerer på. Det bliver hurtigt ’os mod dem’ – de raske mod de smittede. Man hjælper ikke hinanden af frygt for selv at blive smittet. Man tænker på sig selv og sine nærmeste først, og al medmenneskelighed forsvinder i regnen. Selvom man altid håber, at man selv ville reagere anderledes, kan man levende sætte sig ind i personernes tankemønstre. Beskrivelserne af hvad der fysisk sker med ofrene for regndråberne er virkelig detaljeret, hjemsøgende og skræmmende. Hele stemningen og atmosfæren i bogen er grå og dyster, præcis som regnvejr på en gråvejrsdag.

Historien og dens beskrivelser er i det hele taget utroligt detaljerede. Selv de mest grufulde og ubehagelige detaljer er med, så det hele virker meget ægte.

Det handler i høj grad om overlevelse, og er nærmest en guide til, hvad man bør og ikke bør gøre. Det er underligt fascinerende; det har jeg altid syntes, at sådan noget er. Den indeholder stort set alle de elementer, som får en postapocalyptisk, dystopisk fortælling til at fungere, og den gør det godt. Jeg var fanget og underholdt hele vejen igennem, og alt bliver beskrevet så levende, at man til tider selv føler, at man står midt i situationen. Jeg tog endda mig selv i indimellem at tøve foran vandhanen, for derefter at komme i tanke om, at det kun var i bogen, at folk ikke måtte drikke vandet… På Goodreads ser det ud som om, at der allerede findes en fortsættelse, som jeg er nødt til at få fat i!



ENGLISH VERSION:

This book was kindly given to me by the Danish publisher Turbine for review

I’m a huge fan of postapocalyptic, dystopian fiction, so I was really excited about reading this one.

The story is told from Ruby’s point of view. It’s almost a sort of survival guide for the apocalypse, written for future survivors, as an account of what has happened to the world. It’s her personal story as well as the story of the end of the world as we know it.

The language and writing style is very young – just as a teenager would talk, just written. There are lots of little sarcastic comments, but it’s easy to imagine how important it is to maintain some sort of humor to not feel completely hopeless and depressed while the world is ending. It seems authentic, but also a bit annoying at times. Ruby is not perfect, but that only makes her even more realistic and easy to relate to.

During an epidemic of global proportions, the rain becomes dangerous and contains a lethal bacteria from outer space. The cause of the catastrophe is explained in terms that normal people can easily understand and makes is seem terrifyingly realistic. The book shows how horrifying the epidemic is in itself, but also what it does to people and their way of acting towards each other. The social contract has completely broken down, and it quickly becomes ‘us vs. them’ – the healthy against the contaminated. No one helps each other out of fear of contamination. Everyone is selfish, thinking of themselves and their loved ones before anyone else, and all compassion vanishes in the rain. Even though you always hope you would act differently in a similar situation, you can too easily relate to the people in the book. The descriptions of the physical consequences for the victims are vivid, haunting and terrifying. The atmosphere of the book is grey and gloomy, just like a rainy day.

The story and its descriptions are incredibly detailed. Even the most gruesome and gory details are included, so everything seems even more real.


It’s all about survival, and in many ways functioning as a how-to-survive-the-apocalypse guide. It is strangely fascinating; I’ve always been fascinated by this kind of stuff. This book includes almost every element that makes a postapocalyptic, dystopian novel work, and it does a great job. I was hooked and entertained all the way through, and everything is described so vividly, that you almost feel like you are a part of it. I sometimes even hesitated before drinking water, until I remembered the water in the real world was alright. Goodreads tells me there is a sequel – I need that ASAP!

"One" af Sarah Crossan


Titel: One – Intet skal skille os   Forfatter: Sarah Crossan   Udgivelsesår: 2016 (org. 2015)   Forlag: Politikens Forlag

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

SCROLL DOWN FOR ENGLISH VERSION

Ved første gennembladring minder bogens tekst i opsætning mere om end digtsamling, end om en roman. Derfor var jeg meget spændt på, hvordan det ville fungere, at historien er skrevet på den måde.

Bogen handler om Tippi og Grace, som er siamesiske tvillinger. Vi får historien fortalt fra Graces synsvinkel. De har været vant til at blive set mærkeligt på hele deres liv, for siamesiske tvillinger er usædvanlige, og især at de har overlevet indtil deres teenageår, er usædvanligt. De har dog indtil nu levet en beskyttet tilværelse med deres familie og hjemmeundervisning, så da de pludselig skal starte på en almindelig high school, bliver det som at træde ind i en helt ny verden. De får deres første rigtige venner og oplever, hvad det vil sige at være teenagere, på godt og ondt. Samtidig får vi et unikt indblik i livet som siamesisk tvilling og hvad det fører med sig af komplikationer og overvejelser, samt omverdenens reaktioner og deres konsekvenser. Historien er livsbekræftende og tragisk på samme tid, for da Grace bliver alvorligt syg og en separation er deres eneste chance for at overleve, tvinger det både dem, deres familie, venner og os som læsere, til at sætte livet i perspektiv.

Det er dog ikke kun deres liv som siamesiske tvillinger, som giver dem bekymringer. Pengeproblemer i familien pga. deres dyre hospitalsregninger og deres fars alkoholproblem er også med til at gøre livet svært.

Historien er skrevet som digte, men teksten kunne i princippet lige så godt have været skrevet sammen til en almindelig tekst, i stedet for knækkede sætninger. Skrivestilen viser dog tydeligt, hvor få ord man egentlig behøver for at fortælle en historie, og oven i købet fortælle den godt. Der er intet unødigt fyld. Det er kort, konkret og præcist, og jeg var positivt overrasket over, hvor godt det fungerede og hvor mange følelser og billeder Sarah Crossan formår at skabe med så få ord.

Jeg elskede historien næsten med det samme. Det er en fantastisk og anderledes YA bog om at skille sig ud, som var både hjerteskærende og tankevækkende. Den var meget hurtigt læst, især fordi den var umulig at slippe. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at genlæse den, og anbefaler den til alle, som kan lide ungdomsbøger med noget på hjerte.



ENGLISH VERSION:

This book was kindly given to me by Politikens Forlag for review

At first glance, the book looked more like a collection of poetry than a novel. I’m not normally a big poetry reader, so I was really excited to see how that would work out for me.

The book is about Tippi and Grace, who are Siamese twins. The story is told from Grace’s point of view. All their life they have been used to people staring and pointing fingers at them, because Siamese twins are an unusual phenomenon, especially to see Siamese twins surviving well into their teen years. Until now they have lived a protected and somewhat isolated life with their family and home schooling, so starting at a regular high school is like entering a whole new world. They get their first real friends and get to experience what it’s like to be teenagers, both the good and the bad stuff. At the same time we get a unique insight into the lives of Siamese twins, including all of the worries and complications that follow,  but also the reactions of the outside world and their consequences. The story is really inspiring and tragic at the same time, because when Grace becomes seriously ill and a separation is their only hope for survival, it forces both the girls, their family, friends, and us as readers to put life into perspective.

It’s not only their life as Siamese twins that causes them to worry. The financial situation of the family following years of expensive medical bills, along with their father’s alcoholism makes their lives even more difficult.

The story is written as poems, but the text could actually just as well have been written out as a regular narrative, without broken sentences. The writting style clearly shows, however, how much you can accomplish with fewer words, if you choose them carefully. There are no unnecessary words or things to fill up the space. Everything is short and precise. I was positively surprised at how well it worked, and how much emotion Sarah Crossan could conjure up with such a small amount of words.


I loved the story almost at once. It’s an amazing and unique YA story about standing out, and it was heart wrenching and thought provoking at the same time. It was a very quick read, especially because it was almost impossible to put down. I know I’m going to reread it at some point, and I highly recommend it to anyone who likes YA with a message. 

fredag den 11. marts 2016

"Dødsvalsen" af Mie Hald


Titel: Dødsvalsen   Forfatter: Mie Hald   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Brændpunkt

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt

Bogen handler om 16-årige Anna, som i sin unge alder allerede har været alt for meget igennem. Hun har mistet begge sine forældre under tragiske omstændigheder, og hendes bror er hjerneskadet efter en frygtelig ulykke. En dag kommer Døden, i skikkelse af teenagedrengen Kritanta, hen på det hospital, hvor Annas bror Tristan er indlagt. Han vil tage ham med, men Anna får lavet en aftale med ham om en Overjordisk Trekamp – hvis hun vinder, får hun lov at beholde sin bror, men hvis Døden vinder, tager han både hende og Tristan med til Dødsriget.

Kritanta sniger sig i mellemtiden ind i alle aspekter af Annas liv, både i hendes hjem og på hendes gymnasium. Anna har et godt øje til Tristans sygeplejer Benjamin, men hun får også gradvist øjnene op for Kritanta, selvom hun ved, at det er forkert. Men måske er alt ikke så sort og hvidt, og måske er Døden ikke kun led…

Jeg slugte bogen på enkelt dag og var godt fanget undervejs. Jeg elsker coveret, der er flot og mystisk og passer rigtig godt til handlingen. Både sprog og handling afspejler meget, at målgruppen er teenagere på samme alder som Anna. Jeg kunne godt lide bogen, og hele idéen med en Overjordisk Trekamp mod Døden var spændende og interessant. Døden endte dog med på en måde at blive lidt for menneskelig og teenageagtig – jeg savnede nok lidt mere mystik og overnaturlighed, som der ellers var lagt fint op til.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at historien var længere, så flere ting kunne være uddybet, og der kunne have været mere baggrundshistorie til Kritanta. Han er en virkelig interessant karakter, og der kunne komme noget meget spændende ud af at dykke dybere ned i ham, hans personlighed og historie. Der var også en del religiøse og mytologiske aspekter, som jeg ville elske at få uddybet mere i løbet af bogen. Den endte med at virke en tand for overfladisk, hvilket er ærgerligt, for der er virkelig potentiale til en dybere historie. Jeg nød dog læsningen, som var både underholdende og spændende.


Man får egentlig også en ganske tilfredsstillende afslutning på historien, men jeg ville gerne have haft lidt mere undervejs. Den var dog alt i alt anbefalelsesværdig, måske især til et yngre publikum.

onsdag den 9. marts 2016

"Som ulve er færrest og får er flest" af Palle Vibe


Titel: Som ulve er færrest og får er flest   Forfatter: Palle Vibe   Udgivelsesår: 2015   Forlag: Peewit

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Bogen har undertitlen ”- en rask indføring i det vanskelige parfårhold” og er illustreret af Mine Neumann.

Det er en fin lille bog, med virkelig flotte illustrationer, som passer rigtig godt til bogens indhold.
Bogen handler om forhold mellem mænd og kvinder, og alle de mere eller mindre komiske situationer og misforståelser der kan opstå. 

Der er masser af fantasifulde ordspil og leg med ordene ulv og får. Alle menneskelige vaner og særheder kan åbenbart omskrives til at gøre sig gældende og være relevante med et twist af ulv og får, hvilket var imponerende opfindsomt og gav et par gode grin undervejs.

Ulvene repræsenterer hankøn og fårene hunkøn, og historien starter helt fra Lille Ulv og Lille Lam i skolen skal lære at tackle det modsatte køn, og slutter af ved ægteskab og børn. Der forekommer mange klichéer omhandlende de traditionelle kønsopfattelser, som fx kvinder som smukke og forfængelige, og mænd som dem der jager og beskytter, kvinder som shoppe- og sminkegale, mens mænd hellere bare vil ligge på sofaen eller grille. Det bliver indimellem meget stereotypt, men det er jo også ofte dét, som gør satire underholdende, fordi vi alle sammen kender nogen, som det passer på eller levende kan forestille os det, som bliver beskrevet.

Det er et nyt twist på den klassiske opfattelse af, at mænd og kvinder (eller her, ulve og får) er vidt forskellige og ikke altid forstår hinanden. Det er dog alt sammen noget, man har hørt før. Om det så er pakket ind i ulve- og fåremetaforer gør det ikke mere originalt. Det er dog stadig underholdende.

Bogen skal læses med henblik på, at den er skrevet for sjov. Jeg er sikker på, at flere feminister ville få kaffen galt i halsen over de stereotype kønsrollefremstillinger den præsenterer, men hvis man pakker dén indstilling lidt væk, er bogen et morsomt indslag, og selvfølgelig kan man nikke genkendende til flere af de ting og situationer der bliver beskrevet, om end den ér meget generaliserende.


Bogen er med sine lidt over 50 sider hurtigt læst og ganske hyggelig og underholdende satire.

søndag den 6. marts 2016

"Kærlighedsbreve til de døde / Love Letters to the Dead" af Ava Dellaira


Titel: Kærlighedsbreve til de døde (English title: Love Letters to the Dead)   Forfatter: Ava Dellaira   Udgivelsesår: 2015 (org. 2014)   Forlag: Ordenes By

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ordenes By

SCROLL DOWN FOR ENGLISH VERSION

Dette er en bog, som jeg længe havde glædet mig til at læse. På coveret bliver den sammenlignet med ’Fordelene ved at være en bænkevarmer’ som jeg elsker, og selveste Stephen Chbosky og Emma Watson anbefaler den. Derfor havde jeg ret høje forventninger, og jeg synes faktisk, at den levede op til dem.

Bogen handler om Laurel, som har mistet sin søster May. I kølvandet derpå gennemlever hun en form for identitetskrise, da hun starter i high school, og skal forsøge at passe ind. Hun finder dog ret hurtigt et sted at høre til, blandt mennesker, som nok lidt er en slags outsidere som hende, og de kan bl.a. være fælles om musik og fascination af afdøde stjerner, som Laurel begynder at skrive breve til. Hun finder også kærligheden, da hun møder Sky. Alt er dog ikke rosenrødt, nærmere tværtimod. Hendes familie er splittet efter søsterens død, og det handler i høj grad om, hvordan man kommer videre og bearbejder sorgen efter noget så tragisk.

Det er som om, at Laurel gradvist bliver som sin søster. Hun føler nok, at hun kommer tættere på hende, og at hun ikke helt er væk, hvis hun bliver som hende – det er også en måde at lære hende bedre at kende på, ved at gøre de ting hun gjorde, og være ung som hende. Måske er det bare en meget naturlig lillesøster-ting, at ville være som sin storesøster, og se op til hende. Der er helt sikkert noget, som Laurel undertrykker og forsøger at fortrænge og gemme væk, som hun kun langsomt lukker op for i løbet af bogen. Også Laurels interesse for digte og poesi afspejler sig meget i bogens sprog, som er virkelig smukt, stemningsfuldt og fint.

Jeg var skeptisk overfor idéen om en historie fortalt i breve, men ligesom i ’Fordelene ved at være en bænkevarmer’ fungerer det fantastisk, og det virker både personligt og sårbart. Ikke alle brevene føles som breve, men derimod som om man selv er til stede i de situationer der bliver genfortalt.
Også bogens udseende og design er fantastisk. Jeg elsker coveret og deltaljerne som de sorte sider og den ophøjede skrift – det er virkelig lækkert og gennemført.

Bogens sider er fyldt med bekymringer og usikkerhed. Jeg tror, at mange vil kunne se dele af sig selv i Laurel eller andre af bogens personer, hvilket gør bogen endnu mere speciel. Jeg elsker bøger om de her lidt skæve personligheder, som er så sårbare og følsomme, og som tager fat i rigtig mange af de ting, man som teenager går og tænker over og er usikker på.

Faktisk kan det nogle gange være sværere for mig, at sætte ord på gode bøger end på knap så gode bøger. Den her bog gav mig en helt særlig følelse, en følelse af, at man ikke er den eneste, som er lidt anderledes. Lidt som ’Fordelene ved at være en bænkevarmer’ gjorde, da jeg læste den. Selvom det ikke skal handle for meget om at sammenligne de to, er det altså ikke tilfældigt, for de minder i høj grad om hinanden. Så hvis man elsker den ene, er der stor sandsynlighed for, at man også vil kunne lide den anden. Det er i hvert fald en virkelig fantastisk bog, som jeg er sikker på, at jeg kommer til at genlæse mange gange.



ENGLISH VERSION

This book was kindly sent to me for review by Ordenes By

I had been looking forward to reading this book for a long time. On the cover, it’s being compared to ‘The Perks of Being a Wallflower’ which is one of my favorite books, and even Stephen Chbosky and Emma Watson recommend it. Based on that, I had really high expectations, and luckily, the book did not end up disappointing me.

The book is about Laurel, who has lost her sister May. Following that tragic event, she has some sort of identity crisis when starting high school and trying to fit in. Relatively fast, she finds a place to belong, among people who are outsiders like herself, with whom she can share her love of music and her fascination with famous dead people. She starts writing letters to these famous dead people, which becomes her outlet in dealing with her grief. She also finds love when she meets Sky. Nothing is perfect, however. Her family fell apart when May died and the book is about how to move on and deal with the loss.

Somehow, Laurel gradually becomes more like her sister. She probably feels like she gets closer to her by being like her, by doing stuff she used to do and being young and carefree like she seemed to be. Perhaps it’s just a natural thing for a little sister to look up to her older sister. Laurel is definitely in denial and suppressing something serious, which she slowly opens up about as the story unfolds. Her love of poetry mirrors the language of the book, which is beautiful and evocative.

At first, I was skeptical about the letter format of the book, but as in ‘The Perks of Being a Wallflower,’ it worked really well and the story feels personal and vulnerable at the same time. Not all the letters feel like letters, but rather as if you are actually there.

I love the design of this Danish edition of the book, especially the black pages and details of the cover. It just adds something to the feel of the book and I could look at it forever.

I think many people would be able to relate and see parts of themselves in Laurel and the other characters of the book, which makes the book even more special. I love books with these sorts of quirky characters, who are so vulnerable and emotional, and who are not afraid of dealing with the more serious topics as a part of being a teenager.


Actually, it is sometimes harder for me to put into words what I think about a great book than a not so great book. This book gave me a very special feeling and sense of belonging. Kind of the same feeling I got when I read ‘The Perks of Being a Wallflower’. It’s not a totally random comparison, the books are really similar, so if you like one, you’ll probably like the other one as well. This is definitely an amazing book, and I know I’ll probably be rereading it many times.