mandag den 29. februar 2016

February Wrap-Up / Månedens læsning #8: Februar 2016


SCROLL DOWN FOR DANISH VERSION

English version

Measured in days, February is the shortest month of the year. This year was no exception, even if a day was added because of leap year. The new semester at university has kept me busy after a long period of exams, and getting back to old routines again. The days have just flown by.

I haven’t really felt like I’ve been reading that much this month, but somehow I’ve managed to get some reading done after all.

My studies have taken up a lot of time, and included texts about fairy tales and ‘the fantastic’ and in stark contrast, texts about the horrible conditions for immigrants and African Americans in the US in the period from 1890-1930. In connection to the latter, I’ve started reading Ralph Ellison’s Invisible Man, but my reading progress is a bit slow – I’m planning on finishing it for uni in March. For another class, I read the essay On Fairy-Stories by Tolkien, which was quite interesting.

In my spare time, I started off the month by reading the sequel to J. D. Netto’s The Whispers of the Fallen, Rebellion, which was a great fantasy book.

For Lovebooks I read and reviewed the e-book version of Me Without You by Kelly Rimmer, which was so touching. I’ll recommend it to anyone who loved Me Before You by Jojo Moyes.

For the Danish author Randi Allerup I read and reviewed her two memoirs Højt at flyve and Min perlerække. Unfortunately, those weren’t really for me.

For Plusbog.dk I reviewed the book The First Fifteen Lives of Harry August by Claire North. It was really captivating and interesting and I had a hard time putting it down.

Helbrederen by Danish fantasy author Marie-Louise Rønning was amazing, and I’m so glad I read it.
The two Danish short stories by Anja Duna, ‘Sverige’ and ‘Solsortens kald’ were a little outside my comfort zone, but I actually ended up enjoying them both and was positively surprised.

I also read the new adult/contemporary romance The Lessons by Elizabeth Brown, and got started on the Danish version of Love Letters to the Dead by Ava Dellaira.

So all in all, not a bad reading month. I managed to read 4 e-books, 3 printed books, 2 short stories, 1 essay and got started on 2 other books.


Did you read anything good this month? J


Danish version

Februar er årets korteste måned, hvis man kigger på antallet af dage. I år har den virkelig også føltes kort og travl, på trods af skudårets ekstra dag, med studiestart efter en lang eksamensperiode og tilvænning til gamle rutiner, som har fået dagene til at flyve afsted.

Jeg har egentlig ikke følt, at jeg har læst særligt meget denne måned, men noget er det alligevel blevet til, når jeg ser tilbage på månedens læsning.

Studielæsningen har fyldt en del, og bestået af noget så forskelligt som teoretiske tekster om eventyr og ’det fantastiske,‘ til i den helt anden grøft at omhandle de grusomme forhold for immigranter og afroamerikanere i USA i perioden 1890-1930. I den forbindelse har jeg denne måned påbegyndt bogen Invisible Man af Ralph Ellison, men det går lidt sløvt for mig med læsningen i den, og underviser har lidt svært ved at melde ud, hvad vi skal læse til hvornår. Den skulle dog gerne færdiggøres engang i marts. I forbindelse med studiet læste jeg også Tolkiens essay, On Fairy-Stories, hvilket var ganske interessant.

Som fritidslæsning startede jeg måneden ud med at læse og anmelde bog nummer to i The Whispers of the Fallen serien af J. D. Netto, Rebellion, hvilket var en god fantasy bog.

For Lovebooks læste og anmeldte jeg e-bogsudgaven af den fantastiske bog Mig uden dig af Kelly Rimmer, som rørte mig dybt. Den vil jeg klart anbefale til alle fans af Mig før dig af Jojo Moyes.

For forfatteren Randi Allerup læste og anmeldte jeg hendes to erindringsbøger Højt at flyve og Min perlerække. De var desværre ikke helt noget for mig.

For Plusbog.dk anmeldte jeg Harry Augusts første femten liv af Claire North. Den var virkelig spændende og interessant og jeg havde svært ved at lægge den fra mig.

Helbrederen af Marie-Louise Rønning var fantastisk dansk fantasy, som jeg er rigtig glad for at have læst.

Anja Dunas to noveller, ’Sverige’ og ’Solsortens kald’ var lidt uden for min comfort zone, men jeg nød at læse dem begge og var positivt overrasket.

Derudover læste jeg Elizabeth Browns new adult/contemporary e-bog The Lessons og nåede så småt at begynde på Kærlighedsbreve til de døde af Ava Dellaira.

Ikke en helt skidt læsemåned – det blev i alt til 4 e-bøger, 3 fysiske bøger, 2 noveller, 1 essay og 2 påbegyndte bøger.

Har du læst noget anbefalelsesværdigt i februar? J

søndag den 28. februar 2016

"Solsortens kald" af Anja Duna


Titel: Solsortens kald   Forfatter: Anja Duna   Udgivelsesår: 2015   Forlag: Forlaget Skrivetid
Læst som e-bog

Denne novelle er et anmeldereksemplar fra forfatteren

I sin henvendelse beskrev Anja ’Solsortens kald’ som en art dyrefabel, så jeg var meget spændt på, hvad det kunne dække over og hvad denne novelle ville indeholde.

I starten virkede den mere abstrakt end den anden novelle af Anjas jeg læste, nemlig ’Sverige’. Den viste sig dog at være ret let og ligetil at læse, og indeholdt en virkelig fin historie.

Novellen handler om solsorten, som får en mission af hjorten om at rejse ud og finde ud af, hvad der er vigtigt i tilværelsen. Vi ser verden fra solsortens perspektiv. Følelsen af at flyve og solsortens syn på verden er næsten helt eventyrlig. Jeg trak på smilebåndet flere gange af den lille solsorts uskyldige og morsomme betragtninger af mennesker og deres handlinger, som man som læser godt ved hvad betyder, men som for den lille fugl er helt ubegribelige. Hverdagsscenarier som at lave kaffe eller at ryge bliver fra solsortens perspektiv til noget usædvanligt og det er virkelig morsomt at se disse ting i et helt nyt lys.


Den lille fugls første møde med omverdenen er så fint beskrevet med både frygt og nysgerrighed og alt hvad den lille fugl lærer undervejs er smukt og livsbekræftende. ’Solsortens kald’ er en sød og fin fortælling om venskabet mellem et menneske og en solsort. Det var finurlig og hyggelig læsning, som klart kan anbefales. 

"Sverige" af Anja Duna


Titel: Sverige   Forfatter: Anja Duna   Udgivelsesår: 2014   Forlag: Forlaget Skrivetid
Læst som e-bog

Denne novelle er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Normalt læser jeg ikke så mange noveller, så jeg var ret spændt på denne læseoplevelse. Noveller er sådan noget jeg forbinder med dansktimer i folkeskolen, og altså ikke noget jeg tænker varmt tilbage på. Man skal naturligvis passe på med at generalisere, så det var klart på tide, at jeg skulle forsøge mig med noveller igen, og jeg var derfor meget nysgerrig på, om Anja kunne ændre mit syn på genren.

Denne novelle handler om en kvinde, som går tur med sin hund i Sverige, og pludselig finder sig selv fanget i et hus hun ikke kan slippe væk fra, hvor hver dag er en fest, og de mennesker der omgiver hende ikke virker bevidste om, hvad der foregår.

Novellen er meget stemningsfuld. Det er nok dét noveller er bedst til – at sætte en stemning, frem for at fokusere på handling. Her er dog også masser af handling, men ikke på en måde, som er let at genfortælle. Det er en mystisk og lidt uhyggelig fortælling, og flere gange undervejs følte jeg mig klaustrofobisk ved tanken om at være i samme situation.  Den har nogle rigtig veludførte beskrivelser, som gør den let at leve sig ind i.


Novellen er spændende og fangede mig godt og grundigt undervejs. Siderne vendte sig selv, og jeg var underholdt og opslugt af fortællingen. Jeg er måske bare ikke så god til den slags lettere åbne slutninger, som denne novelle har. Jeg vil gerne have en forklaring på alt – hvad foregik der og hvorfor var hun fanget? Jeg hungrer efter et facit, ikke en slutning jeg selv skal tolke på. Selvom jeg følte en enorm lettelse sammen med hovedpersonen ved novellens slutning, efterlod den mig med tusindvis af spørgsmål, hvilket man selvfølgelig også kan vælge at se som en god ting. Når dét er sagt, var det en af de bedre noveller jeg har læst. Jeg blev positivt overrasket, da jeg egentlig tidligere lidt havde afskrevet noveller, men jeg kunne godt finde på at give flere noveller som denne en chance i fremtiden, for det var en ganske fin oplevelse at læse ’Sverige’.

lørdag den 27. februar 2016

"Helbrederen" (Lysets kvinder #1) af Marie Louise Rønning


Titel: Helbrederen (Lysets kvinder #1)   Forfatter: Marie-Louise Rønning   Udgivelsesår: 2015   Forlag: EgoLibris
Læst som e-bog

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er en bog, som jeg virkelig har glædet mig til at læse, og den skuffede bestemt ikke!

Bogen handler om Victoria, som er vokset op hos fire kvinder, som hun opfatter som sine søstre. Hun er lidt en outsider, da hun ofte bruger mere tid på at jagte vampyrer end på at passe ind blandt dem hun går på gymnasiet med. Da de tre søskende Matthew, Will og Eva kommer til byen, får Victoria travlt med at holde øje med de tre Tusmørkebørn, men samtidig bliver hun tiltrukket af Matthew og skal finde ud af, hvem eller hvad hun egentlig selv er.

Vi har at gøre med det klassiske modsætningsforhold mellem lys og mørke, godt og ondt, men jeg kan rigtig godt lide idéen om, at alt ikke kun er sort og hvidt, men at der findes gråzoner, hvor ingen kun er gode eller onde, men en blanding af begge dele, hvilket bogen så fint understreger.

Victoria er en spændende hovedperson. På mange punkter minder hun meget om Buffy , på den mest positive måde. Hun er lige så sej og rap i kæften, kan forsvare sig selv, og finder sig ikke i noget. Matthew virker som den typiske fantasy drømmefyr, som har både udseendet og bad boy attituden med sig, men som også er sød og loyal når der er brug for det. De fungerede ganske fint sammen og den spirende romance virkede naturlig.

Sproget er ungt og friskt og jeg kan godt lide blandingen af almindeligt teenageliv med almindelige teenageproblemer, sammen med det overnaturlige. Det gør både historien og karaktererne lette at relatere til. Det overnaturlige element består af en god blanding af engle, vampyrer, vampyrjægere, hekse, skygger og troldmænd, og det fungerede rigtig godt.

Historien virker meget bevidst om sine egne klichéer, og der bliver spillet på dem, når de opstår, hvilket er meget sjovt, og der bliver netop refereret til både Twilight og Buffy undervejs. Jeg synes, at det er lykkedes meget godt at gøre historien til sin egen, på trods af de uundgåelige lighedspunkter. Universet er bygget godt og detaljeret op, uden at afsløre alt med det samme, hvilket fastholder nysgerrigheden og lysten til at læse videre for at få svar. Der er en masse løse ender og sidehistorier undervejs, som jeg håber, at næste bog samler op på. Denne første bog er meget introducerende og jeg er spændt på, hvilken retning historien føres i.


Det er helt sikkert noget af det bedste danske fantasy jeg længe har læst. Der er bygget et godt fundament til en fortsættelse og jeg glæder mig til mere!

onsdag den 24. februar 2016

"Harry Augusts første femten liv" / "The First Fifteen Lives of Harry August" by Claire North


Titel: Harry Augusts første femten liv (org. The First Fifteen Lives of Harry August)   Forfatter: Claire North   Udgivelsesår: 2016 (org. 2014)   Forlag: Rosinante & Co


SCROLL DOWN FOR ENGLISH VERSION

Bogen er anmeldt for Plusbog.dk som en del af deres anmelderkorps

Ud fra bagsideteksten lød denne bog virkelig spændende og interessant, om end også kompleks og som en bog, hvor man skulle holde tungen lige i munden. Disse forventninger levede den til fulde op til.

Vi følger Harry August, som genfødes som sig selv hver gang han dør, med alle sine minder og personlighed intakt, og må fra liv til liv lære af bagklogskaben. Vi følger ham gennem hans første femten liv og hans kamp for at redde verden, som trues af andre af hans slags. Beskeden om verdens undergang er leveret tilbage gennem tiden og han er tilsyneladende den eneste der kan forhindre den. Med tiden bliver hans mange liv og erindringer dog på en måde en forbandelse.

Beskrivelserne af hans liv kædet sammen med begivenheder i verdenshistorien gør fortællingen virkelig interessant. Den er skrevet med humor, er virkelig intelligent og hele mysteriet omkring hans eksistens fangede mig med det samme. Den er afvekslende, aldrig kedelig, og jeg var hele tiden spændt på, hvordan det hele hang sammen. Handlingen er både kronologisk og blandet sammen med brudstykker af erindringer fra andre liv.

Den berører emner som videnskab, religion, eksistens og meningen med livet på en virkelig interessant måde. Til tider er den meget filosofisk; for det meste var det til at følge med i de filosofiske tanker, mens jeg andre gange lidt blev tabt i de mere tekniske, videnskabelige og filosofiske diskussioner. Alt det med parallelliv fascinerede og forvirrede mig på samme tid, men jeg læste og læste for at få svar og forstå.

Jeg var meget spændt på, om slutningen kunne leve op til resten af bogen. Jeg havde det dog lidt ambivalent, da jeg nåede dertil. Det er svært at forklare, for den endte på mange måder som jeg havde forventet, men alligevel sad jeg tilbage med en følelse af, at der manglede noget.

Det er svært at forklare bogen, for den er indviklet. Det er dog på ingen måde negativt, for det er med til at gøre den mystisk og medrivende. Jeg vendte side efter side og blev mere og mere grebet af, hvor genialt den indimellem er skruet sammen. Det er ikke en bog, man bare lige læser. Jeg er sikker på, at det er en bog jeg vil tænke over længe bagefter, for den har sat masser af tanker i gang omkring eksistens og tid.

Helt sikkert værd at læse!


English version:

This book was provided by Plusbog.dk in exchange for an honest review

The text on the back of the book made it sound really intriguing and interesting, albeit also very complex and as a book where you would need to keep your focus while reading it. It definitely lived up to these expectations.

In the book we follow Harry August, who is reborn as himself every time he dies, with all of his memories and personality intact. He must learn from his experiences from life to life. As the title indicates, we follow him through his first fifteen lives and his struggle to save the world from the threat of his own kind. The message about the end of the world has been delivered back through time and he seems to be the only one able to stop it. In time, his many lives and memories become a curse rather than a blessing.

The descriptions of his life are intertwined with important events from 20th century world history, which makes the story really interesting. There’s humor as well as intelligence and the mystery about his existence drew me in at once. The story is chronological and mixed with flashbacks and flashforwards to other lives; it is never boring and I was so excited to see how it would all end.

It touches upon topics such as science, religion, existence and the meaning of life in a really interesting way. At times it becomes very philosophical; most of the time I was able to follow, while at other times, I was sort of lost in the technically complex, scientific and philosophical discussions. The stuff about parallel lives fascinated and confused me at the same time, but I kept on reading for answers.

I was anxious whether the ending would live up to the rest of the book. I felt a bit ambivalent about the ending, because even though it ended sort of how I had expected it to, I felt like something was missing.
This book is really hard to explain, because it is complicated. However, that is absolutely not in a negative way, because it adds to its mystery. I kept turning the pages and got more and more excited about how brilliant this book was at some points. It’s not a book that you simply read. I’m sure I’ll think about it a lot in the future.


Definitely worth a read!

Støt projektet 'En autentisk boghandel i Vejle'

Billedet er lånt fra projektets opslag på Facebook

Forlaget Dreamlitt har sat gang i et projekt, som skal starte en autentisk boghandel i Vejle. Da jeg selv bor i Vejle, kan jeg næsten ikke få armene ned af begejstring, og håber, at I kunne have lyst til at støtte projektet, selv hvis I ikke kommer fra Vejle - I kunne jo altid komme forbi på besøg ;) 

Selv skriver de om projektet:

"Forestil dig en butik fyldt med bøger. Et stille hjørne, hvor du kan læse. Kaffen og kagen må medbringes fra de omkringliggende caféer, og så må man OSE indtil, man falder om. Det er bøger med bøger på. Det er bøger fra små forlag, ukendte forfattere og glemte perler. Selvfølgelig er det også bestsellers og krimiblockbusters, men når der er display af bøger i butikken, så er det boghandlerens favoritter og ikke de store forlags favoritter.
Vi vil samarbejde med forfatterne. Og caféerne omkring os. Oplæsninger, debataftener, signeringer, meet and greet og mange andre tiltag, der vil gøre bøgernes verden levende. Inde i butikken lever der også et lille forlag, som udgiver bøger, hvorfor du får betjening fra folk, der lever og ånder bøger."
Der er flere forskellige muligheder for at støtte projektet - en donation på 200 kr. eller derover kan endda veksles til et gavekort, som du kan bruge til at købe bøger, når du besøger butikken. Støtten er dermed win-win både for dig og dem.
Læs mere om projektet og støt med en donation her eller like En Ægte Boghandel på facebook her

Er det et projekt I kunne finde på at støtte? :)


Bør måske nævne, at det helt er på eget initiativ, at jeg gør opmærksom på projektet - jeg har intet med selve projektet at gøre og er ikke blevet bedt om det, men syntes blot, at budskabet skulle spredes til eventuelle andre boginteresserede :)

onsdag den 17. februar 2016

"The Beast Within" by Serena Valentino


Title: The Beast Within: A Tale of Beauty’s Prince   Author: Serena Valentino   Year of publication: 2014   Publisher: Disney Press (Disney Book Group)

SCROLL DOWN FOR ENGLISH VERSION

På bogen står der, at den er “adapted in part from Disney’s Beauty and the Beast”. Jeg elsker Skønheden og Udyret, og den er klart blandt mine yndlings Disney film. Så selvfølgelig skulle jeg læse den, både af dén grund, men se også lige hvor flot en bog det er! Forsiden viser Udyret, og under dustcoveret gemmer sig den smukke prins. Perfekt, perfekt, perfekt.

Historien er fortalt fra Udyrets perspektiv og omhandler hvad der skete, før han mødte Belle, og hans liv inden han blev til Udyret, samt hvordan og hvorfor han blev forbandet.

Historien overraskede mig, for den tager en lidt anden drejning end hvad vi kort får fortalt i begyndelsen af Skønheden og Udyret om troldkvinden, som han forviser fra slottet. Her får man indblik i forløbet fra Prinsen blev forbandet og til han blev forvandlet til Udyret, og hvor forfærdeligt et menneske han egentlig var. Jeg havde helt svært ved at genkende ham som den karakter vi kender fra filmen, hvilket var lidt mærkeligt, eftersom bogen jo er baseret på filmen.

De fleste har nok set Disney-filmen, og jeg vil mene, at man nok helst skal kende Skønheden og Udyret i forvejen, for at få noget ud af at læse denne bog. Bogen er god, men desværre ikke helt så fantastisk som jeg havde håbet. Den er dog stadig værd at læse, især hvis man elsker eventyr og eventyr retellings, selvom retelling måske er så meget sagt – det er nærmere en prequel til Skønheden og Udyret.
Det er en klassisk eventyrsfortælling med moralen om, at man skal være god mod andre, og behandle dem som man gerne selv vil behandles. Den viser tydeligt, at handlinger har konsekvenser, og understreger, at alle er lige meget værd. Man bør ikke skue hunden på hårene, det er det indre der tæller, ægte kærlighed overvinder alt, osv. Vi har her at gøre med de helt klassiske eventyrstematikker.

I starten og slutningen overlapper historien med den vi allerede kender fra Skønheden og Udyret, hvilket måske er lidt for nemme point. Fx er den højt elskede biblioteksscene med… Det er selvfølgelig nyt at se det hele fra Udyrets perspektiv, og det nye flettes sammen med det velkendte. Det føltes dog på mange måder som en helt anden historie, og jeg tror egentlig, at man kan læse den helt som man vil – enten som en historie der ikke har noget med originalen at gøre, eller en del af originalen, som den med få undtagelser følger meget fint.

Jeg føler måske ikke helt det store behov for, hvorfor denne historie skulle fortælles, og den tilfører som sådan ikke noget til min oplevelse af Skønheden og Udyret. Det var en fin lille historie, men ikke et must-read.



English version:

The title page says that the book is ”adapted in part from Disney’s Beauty and the Beast”. Since I love the Disney version of Beauty and the Beast, I had to read this book. Not just because it is Disney, but I mean, look at that cover! The front shows the Beast, and under the dustcover is a picture of the beautiful prince. Perfection!

The story is told from the Beast’s perspective and is set in the time before he met Belle and before he became the Beast, as well as what happened to him and why he was cursed.

Of course I couldn’t help but compare the two versions while reading. I was surprised by the story, because it is quite different than the version we see in the movie, where we are briefly told that the Beast is cursed by a witch after he turned her away from the castle. In this book, we get a glimpse into the Beast’s dark past and how horrible a person he really was. I could hardly recognize him as the character we know from the movie.

Most people have probably seen the movie, and I would say that it is probably a prerequisite for getting the most out of this book. The book is good, but unfortunately not as amazing as I had hoped. It’s still worth reading if you love fairy tales and retellings. Even though it’s probably more of a prequel than a retelling, really.

It’s a classic fairy tale with the moral of being kind to others and to treat them as you would like to be treated. It clearly shows that actions have consequences and emphasizes equal worth. We are dealing with the typical didactic fairy tale themes such as ‘do not judge a book by its cover,’ ‘it is what is inside that counts,’ ‘true love conquers all,’ etc.

At the beginning and the end, the story is parallel to the one we already know from the movie, which might be to score a few easy points with the readers; for instance, the much beloved scene with Belle in the library is included. Of course it is from a new perspective, the Beast’s, and the new is intertwined with the well-known. However, much of it felt like a completely different story, and you might be able to read it as you please – either as a story apart from the original, or as a part of the original.


I don’t know if I see the need for this story to be told, though. It doesn’t add too much to the experience of Beauty and the Beast. The story was fine, but not a must-read.

mandag den 15. februar 2016

"Min perlerække" af Randi Allerup



Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard

Jeg påbegyndte denne bog, efter at have færdiglæst Randi Allerups anden erindringsbog ’Højt at flyve.’ ’Min perlerække’ viste sig dog desværre næsten udelukkende at bestå af gentagelser fra ’Højt at flyve’. Derfor har jeg svært ved at gennemskue formålet med denne bog. Alle de ting jeg så som problematiske for ’Højt at flyve,’ kan i store træk gentages her. Her får man dog ikke navne på de omtalte personer, som med deres initialer kun fremstår som upersonlige skygger, men ud fra anekdoterne om dem, kan man let genkende dem fra ’Højt at flyve’.

Igen virker det som tilfældige erindringsbrudstykker, uden nogen synlig rød tråd. En række beskrivelser af personer i hendes liv, præcis som i ’Højt at flyve,’ med mange oplysninger som går igen. Det får ’Min perlerække’ til at føles overflødig, hvis man allerede har læst ’Højt at flyve’. Det er blot mere af samme skuffe, der tilføjes som sådan ikke noget nyt.

Jeg må nok erkende, at hverken ’Højt at flyve’ eller ’Min perlerække’ rigtigt var noget for mig. De giver ikke den store mening for mig som læser, men virker i højere grad som noget, der skulle være forblevet skriverier inden for forfatterens eget hjem og omgangskreds, da jeg desværre tror, at hun og hendes bekendte er de eneste der har glæde af at læse det, idét de har et forudgående kendskab til de omtalte personer.

Jeg ved det ikke; det er nok smag og behag; måske er det bare mig, der ikke har den store interesse i at læse om mennesker, som jeg hverken kender eller nogensinde kommer til at kende – ikke engang igennem denne bog følte jeg mig tættere på personerne. Det føltes kort og overfladisk, som en opremsning af personer og tilfældige oplysninger og anekdoter om dem.

En del af de små episoder er da morsomme, og der er da et par gode historier imellem. Desværre rammer det mig aldrig rigtigt som læser, og det føles tit som om, at det kun giver mening for forfatteren selv. Selvfølgelig er en erindringsbog som denne skrevet af forfatteren for forfatterens egen skyld – der mangler blot noget til os andre som udeforstående læsere også.


Jeg beklager meget, at jeg må nøjes med at give bogen en stjerne. Dette er blot min mening, og andre vil sikkert kunne nyde fortællingen. Jeg forestiller mig, uden at fornærme nogen, at målgruppen måske nærmere er den ældre generation, som vil kunne nikke genkendende til de mere generelle samfundsiagttagelser og kunne drage paralleller til deres eget liv. 

"Højt at flyve" af Randi Allerup


Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard

’Højt at flyve’ er en samling af forfatteren Randi Allerups erindringer. Den omhandler først hendes svære barndom, ungdomsår og senere familieliv, samt forskellige rejser og kampen med sygdommen manio depressiv.

Familie er et gennemgående tema, på både godt og ondt. Det har været et liv med mange forhindringer, og vi hører både om op- og nedture. Psykisk sygdom har altid på den ene eller anden måde præget hendes liv, men bogen understreger samtidig, hvor meget hun har oplevet og opnået på trods af sygdom og svigt.

Historien er fortalt med en meget behagelig fortællerstemme. Sproget er nok en smule gammeldags, men det gør læsningen hyggelig og autentisk. Udover Randis eget liv får man også indblik i samfundet og dets uskrevne regler gennem de årtiers erindringer hun deler med os.
Størstedelen af erindringerne er interessante, men indimellem er det som om, at tråden mistes lidt. Indskudte erindringer springer i tid og sted, og ofte undredes jeg over, hvordan visse ting var blevet udvalgt til at være en del af den samlede historie, da de sagtens kunne have været udeladt som tilfældige brudstykker.

Jeg savnede mere konkrete eksempler på et usædvanligt liv, samt en klar rettesnor for, hvor bogen ville hen. Et virvar af personer bliver omtalt uden nogen egentlig funktion for fortællingen. Det blev ofte for kortfattet og overfladisk, og man nåede aldrig helt i dybden.

Hen mod slutningen kom dog uddrag af en dagbog skrevet under en periode med sygdom, som fungerede glimrende. Der opstod en følelse af, at det netop var dét der manglede i resten af bogen. Her var der et klart fokus, nemlig sygdommen, og konkrete beskrivelser af den tilstand hun befandt sig i på sit laveste. Den slags indblik ville jeg gerne have set flere af, især også fra maniske perioder.

Rejsebeskrivelserne i slutningen var interessante, men hvordan de passede ind i den større sammenhæng var også uklart. At slutte bogen af på den måde føltes abrupt og ufærdigt, og jeg ville gerne have set en mere reflekterende slutning, som ligesom kunne binde resten af bogen sammen og fastsætte et fokus og en konklusion.


Af alle disse grunde, ender min bedømmelse af bogen på to stjerner, da der både var positive og mindre positive elementer. Den var ok, og mange steder endda interessant læsning. Jeg er dog ikke sikker på, hvad jeg som læser har fået ud af bogen. Alle bogens mange personer og episoder står ikke klart i min hukommelse, og jeg har kun en svag fornemmelse af hvem hovedpersonen egentlig er. 

fredag den 12. februar 2016

"Mig uden dig" af Kelly Rimmer / "Me Without You" by Kelly Rimmer


Title: Mig uden dig (org. Me Without You)   Author: Kelly Rimmer   Year of publication: 2016 (org. 2015)   Publisher: Lindhardt og Ringhof

Læst som e-bog, anmeldereksemplar fra Lovebooks

SCROLL DOWN FOR ENGLISH VERSION

Jeg har været så heldig at få lov at anmelde Mig uden dig af Kelly Rimmer forLovebooks.dk.

Callum og Lilah mødes på færgen, som de begge tager med til og fra arbejde hver dag. Det er kærlighed ved første blik, og allerede fra åbningsscenen elskede jeg bogen og kemien mellem hovedpersonerne. De er på mange måder hinandens modsætninger. Lilah er umiddelbar, spontan, veganer, og miljøforkæmper, hvorimod Callum som stærk kontrast aldrig rigtigt får gjort noget ved sine drømme, spiser masser af rødt kød, på ingen måde lever bæredygtigt og lidt sidder fast i sin karriere. De komplimenterer dog hinanden perfekt og får begge åbnet den andens øjne for hvordan livet også kan leves, hvilket er meget livsbekræftende at læse om. Bogen stiller interessante spørgsmål om lykke, og hvad det egentlig vil sige at være lykkelig. Samtidig kritiserer den karrierelivstilen og pointerer vigtigheden af at prioritere og finde ud af, hvad der betyder noget i livet og ikke spilde tiden med bekymringer, som alligevel bliver ligegyldige med tiden.

Jeg var vild med, at settingen var Australien. Ikke fordi det som sådan gjorde en forskel for handlingen, men jeg fik lyst til at besøge mange af de steder, som var beskrevet. Bogen gav mig utroligt stor udlængsel og lyst til at rejse verden rundt. Bogen er sjov, og især samspillet mellem de to hovedpersoner er fyldt med humor, selvom der er et par klichéer undervejs. Langsomt bliver historien mere alvorlig, efterhånden som Lilah bliver syg.

Det er svært at anmelde Mig uden dig helt uden at spoile noget, men titlen antyder alligevel hvad man kan forvente. På trods af hvor hjerteknusende læsningen er, er den samtidig fyldt med håb og inspiration.

Bogen indeholder mange sandheder om det at være menneske, og vigtige budskaber om at sætte pris på livet mens man har det, og få det optimale ud af hver dag og de muligheder man har. Der er desuden masser af citater, som er helt utroligt inspirerende og sigende om livet.

Selvom jeg ikke er enig i alle Lilahs beslutninger undervejs, forstår jeg hende godt. Man kan let sætte sig ind i hendes situation, takket være den måde forfatteren har beskrevet den på.

Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Når det så er sagt, minder den måske på mange punkter meget om Mig før dig af Jojo Moyes. Den behandler mange af de samme tematikker, og titlen tyder på, at det parallellen ikke er helt forkert at drage. Det er dog stadig en fantastisk bog, og kan helt klart anbefales.




English version:

I was lucky enough to get to review the e-book Me Without You by Kelly Rimmer for Lovebooks.dk

Callum and Lilah meet on their daily ferry ride to and from work. It’s love at first sight, and from the very first scene I fell in love with the story and the chemistry between the two characters. In many ways they are each other’s opposite. Lilah is spontaneous, free-spirited, vegan and fights for the environment. In contrast, Callum never follows his dreams, he eats lots of meat, his lifestyle is in no way sustainable and he is somehow stuck in his career. They compliment each other very well, though, and both realize that there are other ways to live life, which is amazingly reassuring and optimistic to read about. The book posits interesting questions about happiness and what it really means to be happy. At the same time it criticizes career lifestyles and emphasizes the importance of prioritizing and figuring out what’s important in life and not waste time worrying about things that will mean nothing along the line.

I loved the setting in Australia. Not that it made a whole lot of difference to the plot, but I really wanted to visit all of the places described. It gave me a severe case of wanderlust and I felt like packing my suitcase and explore the world. It’s a funny book and especially the interaction between the characters is filled with humor, even though there are a few clichés. Gradually the book becomes more serious as Lilah gets sick.

It’s difficult to review this book without spoiling anything, but the title already suggests what’s in store. Despite how heartbreaking the reading is, it fills you with hope and inspiration too.

The book contains a lot of truths about being human, as well as important messages about appreciating life while you have it, getting the most out of it and the possibilities you have. There are a lot of great quotes in there, which are truly inspirational and telling about life.

Even though I do not completely agree with all of the decisions Lilah makes, I do understand where she’s coming from. It’s easy to relate to her situation, thanks to the way the author has described it.

It’s definitely one of the best books I’ve read in a long time. But that said, it’s very similar to Me Before You by Jojo Moyes. There are a lot of the same themes throughout, and even the title suggests that the parallel is not too far off. It’s still an amazing book though, and I highly recommend it.

lørdag den 6. februar 2016

"Rebellion" (The Whispers of the Fallen #2) by J. D. Netto


Title: Rebellion (The Whispers of the Fallen #2)   Author: J. D. Netto   Year of publication: 2014   Publisher: Untreed Reads Publishing


Read as e-book

A digital copy of this book was kindly provided by the author in exchange for an honest review

This is the second book in The Whispers of the Fallen trilogy. The journey continues where we left off in the first book. I enjoyed The Whispers of the Fallen and was really excited to continue the adventure. Luckily, the sequel does not disappoint!

It is extremely well written. I really like the writing style, which is formal and descriptive as in the first book, which suits the historical feeling of the story. It somehow makes the old world seem more authentic and believable, and you truly enter this world through the language.

I found it easier to follow the story now that I know the main characters and the universe better, but there are still a lot of minor characters and places and creatures to keep track of, which gets confusing at times.

In my opinion, Isaac is an amazing protagonist. There is no fake macho attitude about him – if he’s sad, he cries. The same goes for the other characters; I love the fact that they show their feelings. They are not just coldblooded battle machines, but they actually get affected by the extreme circumstances they find themselves in and the violence and brutality they encounter everywhere.

The reading is not for the faint of heart. The atmosphere is dark and grim, and the descriptions are vivid and brutal. You get every bloody, gory detail, but it really just adds to the rough and unforgiving universe portrayed, so there’s no reason to sugarcoat uncomfortable scenes. The characters do not have that luxury, and the reader lives through the gore with them.

The more I read, the more excited I get about this series, and I can’t wait to read the third book to see what happens next!


Danish version:

Denne e-bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Dette er anden bog i The Whispers of the Fallen trilogien. Eventyret fortsætter hvor vi slap i første bog, som jeg ret godt kunne lide. Jeg havde været spændt på at fortsætte historien, og heldigvis skuffer bog nummer to ikke!

Den er virkelig velskrevet, og jeg kan rigtig godt lide skrivestilen, som på samme tid er formel og beskrivende som i første bog, hvilket passer godt til den historiske følelse den giver. Det gør den gamle verden, som er beskrevet, meget mere autentisk og troværdig, og gennem sproget træder man virkelig ind i den.

Jeg følte, at jeg havde nemmere ved at finde rundt i historien, nu hvor jeg kender hovedpersonerne og universet lidt bedre. Der er dog stadig masser af mindre betydningsfulde personer, steder og væsner at holde styr på, og det bliver til tider stadig en smule forvirrende.

Isaac er, efter min mening, en fantastisk hovedperson. Han har ikke nogen falsk macho facade – hvis han er ked af det, er han ikke bange for at vise det og græde. Det samme gælder for bogens øvrige personer; jeg er vild med, at de viser deres følelser. De er ikke blot koldblodige dræbermaskiner, men bliver rent faktisk tydeligt påvirkede af det de oplever, og den brutalitet og vold de møder overalt.
Dette er ikke læsning for sarte sjæle. Bogens atmosfære er mørk og grusom, og beskrivelserne er maleriske og brutale. Man får hver eneste blodige, ulækre detalje, men det giver noget ekstra til det barske univers bogen portrætterer. Der er derfor ingen grund til at skrue ned for de blodige detaljer, for det er ikke en mulighed bogens personer har, så vi oplever rædslerne sammen med dem.


Jo længere jeg kommer i denne serie, jo mere begejstret bliver jeg for den, og jeg glæder mig derfor meget til at læse tredje bog og se hvad der kommer til at ske.