torsdag den 17. august 2017

"Det er bare kærlighed" af Sverre Henmo


Anmeldereksemplar
Titel: Det er bare kærlighed   Forfatter: Sverre Henmo   Udgivelsesår: 2017 (org. 2016)   Forlag: Gyldendal

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Det er bare kærlighed er en lille kort bog i Gyldendals Spurt-serie. Jeg kan godt lide formatet og idéen om letlæste, korte ungdomsbøger om vigtige emner, men denne blev desværre en smule for langsommelig og intetsigende for mig, på trods af den korte længde.

Bogen handler om Jonathan, som hjemme bliver tyranniseret af storebroren Trym, som han gemmer sig for bag sin låste værelsesdør. Jonathan er forelsket i den perfekte Alina, men bliver presset til at være kæreste med Liva, som han ikke er interesseret i. Han gør det fordi hendes veninde Savannah kun vil være kærester med hans ven Axel, hvis Liva og Jonathan også er kærester. Teenagelogik når det er bedst. Det er meningen, at det kun skal være for en enkelt aften, men pludselig bliver det sværere for ham at slippe ud af, da han er enormt konfliktsky, hvilket er unfair overfor både ham selv og Liva.

Jonathan har svært ved at sige fra på alle punkter i livet, hvilket er roden til alle hans problemer. Det handler i høj grad om helt ung akavethed i den sære verden, som teenagere lever i, med selvopfundne regler og usikkerheder. Derudover er der alt det med hans storebror, og de har også mistet deres far, uden at være gode til at håndtere sorgen. Jonathan har meget forskelligt at kæmpe med, og har meget svært ved at kapere det.

Som titlen antyder, er hovedomdrejningspunktet for historien den svære og uforståelige kærlighed, og den skildrer socialrealistisk al den forvirring der foregår i et teenagesind i de år, hvor alt det skal udforskes. Jonathan udvikler sig og får en del lærerstreger undervejs, men jeg er ikke sikker på, om han bliver klogere på kærligheden af den grund.

Indimellem er der lidt for mange trivielle hverdagsdetaljer. Bogen er ok, men ikke noget særligt, faktisk grænsende til kedelig, desværre. Jeg synes heller ikke helt, at forfatteren har fanget hvordan unge taler til hinanden. Det virker meget opstillet og som en voksen, der forsøger at gengive teenagere uden helt at have forstået dem eller fulgt med tiden. Der er dog indimellem nogle skarpe og indsigtsfulde observationer og tanker, som er værd at tage med.

Bogen er skrevet til unge med den idé, at den skal være let og hurtigt læst, og evt. passe til unge med læsevanskeligheder. Det gør den til dels også, i hvert fald længde- og sprogmæssigt. Jeg er dog bange for, at på trods af længden, så ville unge med læsevanskeligheder hurtigt lægge den fra sig og miste interessen, da der simpelthen ikke sker nok i bogen til at holde dem fanget, hvis de i forvejen har svært ved at læse. I så fald skal der lidt mere til, for at give dem lyst til alligevel at gøre den ekstra indsats.


Bogen er fin som en hurtigt læst, lille socialrealistisk historie om den svære og forvirrende kærlighed, men jeg synes som sådan ikke, at jeg fik ret meget ud af at læse den, hvilket er rigtig ærgerligt, for idéen bag er god nok.


onsdag den 16. august 2017

"Hvidt støv - De døde vågner" af Line Kyed Knudsen


Anmeldereksemplar
Titel: Hvidt støv – De døde vågner (Hvidt støv #1)   Forfatter: Line Kyed Knudsen   Udgivelsesår: 2015   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Postapokalyptisk dystopi er en af mine favoritgenrer, og jeg har været virkelig spændt på at stifte bekendtskab med dette danske skud på stammen, som faktisk gør det ganske fint.

Bogen starter ud som en typisk YA fortælling med teenagedrama omkring venner, fester og Emilys crush på Anthony, inden epidemien og katastroferne rammer. Verden som den hidtil har været ændres fuldstændig, med ét er alt uigenkaldeligt forandret, da sygdommen bryder ud og folk bliver smittede, dør og vågner igen som zombier. Der er hele tiden en ildevarslende stemning om forestående dommedag, som gør historien nervepirrende.

På sin 18-års fødselsdag har Emily mistet alt, og tilsyneladende er hun den eneste overlevende tilbage. Vi følger hende helt fra hendes normale liv, til epidemien bryder ud, og derefter. Hendes overlevelseshistorie bliver en rejse ud i det ukendte for at forsøge at finde svar på hvad der er sket, og søge efter andre overlevende for at få en form for civilization tilbage. Man føler helt levende fortvivlelsen, panikken og ensomheden ved at være den eneste overlevende og føle sig helt alene i verden.

Historien er ret makaber, gory og til tider decideret klam, og selvom det er ulækkert, så er det samtidig virkelig fedt, at den slags detaljer er med for at gøre historien mere realistisk og troværdig. Tilføjelsen af nye karakterer efterhånden som Emily møder flere overlevende, og spekulationerne omkring hvorfor de ikke er ramt af sygdommen, er interessante.

Den minder meget om andre bøger jeg har læst indenfor genren og tilføjer som sådan ikke noget nyskabende. Den gør dog det den skal, og den gør det godt, mens den holder en fanget og underholdt undervejs, da den både er spændende, velskrevet og uhyggelig. Da den ligger sig så tæt op ad genrens typiske virkemidler, er der dog desværre ikke så mange overraskelser eller chokmomenter, hvilket jeg godt kunne savne lidt og det gjorde den til tider en smule forudsigelig. Jeg forestiller mig dog, at den er et rigtig godt sted at starte for yngre læsere eller nybegyndere i genren, hvis man har lyst til at stifte bekendtskab med postapokalyptiske zombiehistorier.


Det er første del i en serie, og jeg glæder mig til at læse videre. Heldigvis har jeg bog nummer to klar med det samme, og tredje del udkommer senere denne måned, så jeg behøver ikke slippe historien helt endnu.


mandag den 14. august 2017

"Papirprinsessen" af Erin Watt


Anmeldereksemplar

Titel: Papirprinsessen   Forfatter: Erin Watt   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Flamingo

Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo

Jeg har hørt virkelig mange rosende ord om Papirprinsessen, og bagsiden proklamerer, at den har ligget 15 uger på New York Times’ Bestsellerliste, så jeg har virkelig glædet mig til selv at læse den. Heldigvis skuffede den ikke!

For 17-årige Ella handler det om at overleve, efter at hun har mistet sin mor. Og for at overleve og klare sig selv, tjener hun penge som stripper om natten, mens hun går i high school om dagen. Hun kæmper for at komme på college og få en normal tilværelse. Selv da hendes mor levede, kæmpede de sig gennem tilværelsen fra dag til dag og sted til sted, og på mange måder er hun gået i sin mors fodspor. Det er indtil nu lykkedes hende at klare sig selv, men pludselig dukker Callum Royal op og er hendes officielle værge, efter at hendes biologiske far, som hun aldrig har kendt, er død. Hun stiller sig selvfølgelig skeptisk over for denne mand, der pludselig vil hjælpe hende, men hun ender med at flytte ind hos ham og hans fem sønner, hvilket der kommer en masse drama ud af. Det er noget af en omvæltning for Ella, der altid har skulle klare sig selv med et minimum, nu pludselig at leve i overdrevet luksus hos Royal familien, som med undtagelse af Callum, ikke ligefrem byder hende velkommen.

Bogen er perfekt letlæselig og fanger fra starten. Det er egentlig en meget klassisk Cinderella story, med et frækt twist. Ella bruger endda Askepot som strippernavn, og navnet Ella er nok heller ikke helt tilfældigt. Hun er pigen, som kommer fra ingenting og har gået så grueligt meget igennem, inden hun flytter ind på slottet og får prinsen. Ella må dog kæmpe med følelsen af slet ikke at høre til i denne rigmandsverden. Ikke mindst det sociale hierarki på hendes nye snobbede high school, som Royal brødrene tilsyneladende styrer med hård hånd, volder problemer. Hun bliver udsat for decideret mobning af de virkelig stereotypt ondskabsfulde, umodne og forkælede rigmandsunger, som udsætter Ella for helt urimelige ting, men hun lærer hurtigt spillets regler.

Ella finder sig ikke i noget og giver Royal drengene, især Reed, kamp til stregen og masser af modspil, hvilket fungerer rigtig godt. Der er en helt særlig dynamik mellem karaktererne, på trods af, at det egentlig er et ret bizart spil de har kørende. Dette spil har de vist heller ikke altid helt selv har styr på, og det er ofte faretruende tæt på at køre af sporet. Ella og Reeds forhold udvikler sig, men det er fra starten tydeligt, at det bliver stormfuldt.

Royal brødrene er fremstillet som fem pragteksempler på bad boy stereotypen, og der foregår et eller andet mystisk med dem, som Ella prøver at opklare. Selvom bogen til tider er lidt overdrevet og urealistisk, så er den jo bygget op omkring en fantasi og man kan ikke lade være med at lade sig opsluge af handlingen.

Det er tydeligt, at penge absolut ikke er alt, og fører masser af ulykke og mistillid med sig. Ellas problemer løses bestemt ikke af at hun ikke længere behøver at bekymre sig om penge, nærmest tvært imod. Pengene fører bare andre problemer og udfordringer med sig.

Jeg vidste faktisk ikke på forhånd, at Erin Watt dækker over forfatterne Jen Frederick og Elle Kennedy, som bl.a. står bag Off Campus serien, som jeg nu glæder mig endnu mere til at læse!


Slutningen på Papirprinsessen havde jeg slet ikke set komme. Det er første del i en serie, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre i Askeprinsessen, som efter sigende skulle udkomme på dansk til efteråret.


søndag den 13. august 2017

"Ønskemageren" af C. J. Redwine


Anmeldereksemplar

Titel: Ønskemageren (org. The Wish Granter)   Forfatter: C. J. Redwine   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er anden del i Ravenspire serien. Første del, Skyggernes dronning, har jeg anmeldt lige her. Begge kan læses som standalones, og har som sådan ikke andet end Ravenspire universet tilfælles.

Ønskemageren er en eventyrsgenfortælling baseret på eventyret om Rumleskaft, med moralen om, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, for der kan være usete konsekvenser og måske er græsset i virkeligheden ikke grønnere på den anden side. I virkeligheden skal man være tilfreds med det liv man lever og det man har. Det erfarer hovedpersonerne i Ønskemageren i hvert fald.

Faen Alistair Teague er Ønskemageren, som lever af menneskenes ønsker og grådighed for at brødføde sin egen grådighed efter magt. Han vil have endnu mere magt og iværksætter derfor en snedig plan, som involverer kongens uægte tvillinger, Thad og Ari, som er den eneste trussel mod den ægte arving til tronen. Teague overtaler Thad til at ønske at blive konge, så han dermed står i gæld til Teague, og kan hjælpe ham tættere på tronen. Ved hjælp af ønsket bliver Thad og Ari pludseligt officielt kongelige, da den tidligere kongefamilie på mystisk vis dør. Teagues plan er lykkedes, men Ari fornemmer hurtigt, at noget er helt galt.

Ari er ikke den typiske eventyrsprinsesse og befinder sig ikke godt i rollen. Hun er eventyrlysten, selvstændig, egenrådig og nægter at bøje sig for regler og forventninger, og hendes kvaler i den forbindelse er faktisk ret underholdende, da hun er dejligt sarkastisk og en lille smule klodset. Hun er dog fuldt ud i stand til at gøre oprør mod Teague.

Teague er en interessant, kompromisløs og nådesløs skurk, med masser af hemmeligheder og bevæggrunde for hvorfor han er som han er og hvorfor han er blevet ond. Der er dog intet sympativækkende over hverken ham eller hans historie. Det er spændende at følge ham i de kapitler, som er fortalt fra hans synsvinkel. Han fordærver hele kongeriget i sin jagt på magt, hvilket Ari med alle midler vil sætte en stopper for. Ved at redde sin bror ud af den aftale han indgik med Teague vil hun i samme omgang redde hele kongeriget fra Teagues jerngreb.

Sebastian er kong Thads nye våbenmester. Han har på egen krop oplevet følgerne af Teagues indvirkning på samfundet og bliver dermed en vigtig allieret for Ari, og selvfølgelig opstår der mere end venskab mellem de to.

Ønskemageren er en rigtig god fantasyfortælling, faktisk meget bedre end forgængeren Skyggernes dronning. Jeg er vild med, at det er et mindre, omend stadig velkendt, eventyr end man så ofte ser i disse genfortællinger, for bogen minder ikke om noget jeg tidligere har læst indenfor genren. Ravenspire universet blander desuden også så mange forskellige eventyrs- og fantasyelementer, at der med garanti er noget for enhver smag.


Den er både eventyrlig og magisk. Karaktererne stilles over for dilemmaer, som man virkelig føler for og som drager én helt ind i historien. Det er en meget veludført og gennemført fantasy historie, selvom nogle ganske få ting godt kunne have været gået mere i dybden, da der indimellem bliver sprunget lidt let henover tingene. Jeg blev dog meget positivt overrasket. Det er en af de bedste genfortællinger jeg længe har læst, og jeg glæder mig til flere eventyr fra Ravenspire universet.


onsdag den 9. august 2017

"Os to på fredag" af Abbi Glines


Anmeldereksemplar
Titel: Os to på fredag (org. Until Friday Night)   Forfatter: Abbi Glines   Udgivelsesår: 2017 (org. 2015)   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er en bog, som jeg var utroligt spændt på, og også en lille smule bange for, at gå i gang med at læse. Jeg var desværre ikke så vild med de to andre Abbi Glines bøger jeg har læst, Alt for mange hemmeligheder og Alt for tæt på, som jeg har anmeldt her og her. Da de to var New Adult, havde jeg et spinkelt håb om, at jeg måske ville synes bedre om Abbi Glines’ Young Adult bøger, som Os to på fredag er. Heldigvis fik jeg ret, og det lader til, i hvert fald for mig, at Abbi Glines er bedre til denne målgruppe. Bogen er i øvrigt første del af ’Field Party’-serien, men kan sagtens læses som en standalone.

Bogen handler om Maggie, som flytter ind hos sin onkel, tante og fætter Brady. Brady er på skolens football hold, som bliver hyldet overalt i byen, og er venner med alle skolens mest populære og tilsyneladende overfladiske teenagere, inklusiv West. Der er dog meget mere bag facaden hos West, som må skjule hvor alvorligt kræftsyg hans far er. Maggie har bestemt sig for ikke længere at tale efter en traumatisk oplevelse, og hun bliver hurtigt kendt som den nye stumme pige. West og Maggie har et uforglemmeligt øjeblik til en fest og kan ikke få hinanden ud af hovedet. De mødes igen og Maggie begynder at tale, da hun kan genkende sin egen smerte i West. De betror sig til hinanden og kan være fælles om og relatere til hinandens problemer.

Bogens vigtigste temaer er familie, sorg og kærlighed og den virker dybere end Glines’ øvrige bøger. Den er utroligt gribende, medrivende og rørende. Jeg kan virkelig godt lide Maggie og West, og selvom jeg ikke skal sammenligne for meget med de to tidligere oplevelser jeg har haft med Glines, hvor stort set alle karaktererne irriterede mig, er det i Os to på fredag lykkedes hende at skabe relaterbare og likeable personligheder, selvom der stadig ind imellem er et lidt overfladisk fokus, som dog vejes op af bogens dybere temaer.

Maggie er sød og nem at holde af, og under idiot-facaden er West også god nok. Selvom han ikke altid håndterer sin smerte så godt og ender med at være direkte ondskabsfuld, så er det ikke utilgiveligt, hans situation taget i betragtning. Alle personerne fremstår som menneskelige, inklusiv fejl og mangler. De skiftende synsvinkler mellem Maggie og West fungerer rigtig godt og giver en god forståelse for begges situationer og tanker.

Der er en masse drama omkring high school football holdet, som bogen og byen centrerer sig om. Ikke kun teenage drama, men også small town voksen drama, som man ikke kan lade være med at lade sig rive med af. Og derudover er der selvfølgelig hele grunden til at Maggie er kommet til byen, som er noget mere hardcore end man ellers ser i ungdomsbøger. Det er længe et mysterie hvad der præcis er sket, og den spænding driver også historien frem, så man grådigt læser videre.

Hen mod slutningen introduceres en ny person, som kommer tilbage til byen og der har åbenbart været noget drama i forhold til nogle af vennerne i fortiden, som vi så ikke får mere at vide om, hvilket undrede mig en del, og virkede uafsluttet på en mærkelig måde. Det bliver nævnt i forbifarten og der lægges lidt op til, at der skal komme mere ud af det, men det gør der ikke. Det giver selvfølgelig stof til næste bog, men så havde det måske fungeret bedre at fremstille det som en slags cliffhanger, for på nuværende tidspunkt er det ikke nævnt nok til at gøre én interesseret, nærmere bare undrende. Så vidt jeg har forstået, handler næste bog i serien om samme by og samme personer, men ikke med Maggie og West i hovedrollerne. Deres historie er afsluttet og afrundet i denne.

Jeg har stadig lidt et issue med hvor besidderiske og kontrollerende Abbi Glines’ mandlige hovedpersoner er. Det er ikke så slemt med West i starten, men jeg bryder mig ikke så meget om den måde han udvikler sig på. Maggie derimod gennemgår en fantastisk udvikling og går fra at være en meget forsigtig, stille og naiv pige til at være en selvsikker og moden hovedperson, der tager fornuftige beslutninger og passer på sig selv.


Der er store følelser på spil i denne bog, både i forhold til kærlighed, familie og tragedier. Jeg kunne ikke undgå at blive rørt og påvirket, og jeg er virkelig glad for, at jeg ikke afskrev Abbi Glines’ forfatterskab helt efter to knapt så gode oplevelser, for med Os to på fredag beviser hun, at hun har så meget mere at byde på, og jeg glæder mig til at læse mere.


søndag den 6. august 2017

"Heksedatteren" af Sabrina Mose


Titel: Heksedatteren   Forfatter: Sabrina Mose   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget mellemgaard

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard

Heksedatteren er en dansk fantasyfortælling om hekse, magi, hekseforfølgelse, religion og overtro. Alviras mor, Agathe, er en meget magtfuld heks, som bliver brændt på bålet i den landsby de bor i, som et forfærdeligt resultat af landsbyboernes hysteriske frygt for ting de ikke forstår og for folk, som er anderledes og har usædvanlige evner. Flere hekse har været ofre for dette, og Alvira må flygte, selvom hun ikke selv besider magi. Inden sin død giver hendes mor hende en magisk gave, som viser sig at blive en afgørende brik i det senere forløb.

En mørk heks, Promilla, som Alvira ellers var tæt på, viser sig at være en trussel og i ledtog med Djævlen selv. Alvira ved ikke hvem hun nu kan stole på, udover den trofaste Thor. Det viser sig dog hurtigt, at der ligger mere bag morens død end først antaget.

Jeg synes at bogens første halvdel er stærkere end den sidste. Spændingen bygges rigtig fint op i starten, men bliver desværre ikke altid helt forløst. Bogen starter ellers lige på og hårdt med hekseafbrændingen af Alviras mor, Agathe, som Alvira på tragisk vis overværer. Det er en barsk og mørk verden, hvor præsten og kirken spreder frygt og mistro ved at stå bag hekseforfølgelsen, men frygten er jo rent faktisk berettiget, da der findes mørke hekse, omend midlerne ikke kan retfærdiggøres, på trods af at folk lever i konstant frygt – enten for heksene iblandt dem eller for selv at blive mistænkt for at være heks.

Som sagt bygges spændingen og mystikken op fra starten, hvor jeg var godt fanget af historien. Den foregår i et middelalderlignende univers, og har med klassisk, historisk hekseri og magi med rødder i naturen at gøre i modsætning til det mere moderne take på hekse og magi, som man så ofte ser i ungdomsbøger. Det er forfriskende og interessant med en anden vinkel. Hekseforfølgelser og afbrændinger har rødder i virkelige hændelser, hvilket gør historien her endnu mere barsk og nem at leve sig ind i.

Det er det klassiske modsætningsforhold mellem lys og mørke, men udover Djævlen som naturligvis er helt igennem ond, og muligvis Thor, som er helt igennem god, er ingen af karaktererne udelukkende onde eller gode, alle befinder sig i en gråzone, som bliver udforsket via skiftende synsvinkler i kapitlerne, som fungerer godt og giver indblik i tanker og oplevelser hos både skurken og heltinden. De har alle usikkerheder og svagheder, som bliver præsenteret.

Sproget er desværre indimellem lidt klodset og fyldt med gentagne småfejl, hvilket er ærgerligt for helheden, da der også er mange velskrevne passager. Der er lidt gentagelser i forklaringer og tankestrømme, som virker lidt overflødige, og ofte bliver ting fortalt i stedet for vist, så tempoet er meget skiftende.


Idéen bag historien virker umiddelbart meget godt udtænkt og der er mange ting ved bogen jeg godt kan lide, omend der er småting ved udførelsen, som kunne have været bedre. Det er klassisk fantasy uden de store overraskelser, men et solidt idégrundlag, der i det store hele gør hvad det skal og danner springbræt for endnu en bog, som slutningen godt kunne lægge lidt op til, på trods af at historien her egentlig er afsluttet for nu. Det kunne om ikke andet give mulighed for at udnytte det udmærkede potentiale fuldt ud.


onsdag den 2. august 2017

Månedens læsning #22: Juli 2017


Indeholder anmeldereksemplarer

Juli har været en ganske god måned. Højdepunktet var at tilbringe en uge på Mallorca med min familie, hvilket var utroligt tiltrængt, da det danske sommervejr jo ikke just viser sig fra sin bedste side. Midt på måneden overtog jeg min nye lejlighed, så en stor del af tiden er også blevet brugt der, samt på indkøb efter møbler og hvad man ellers overraskende nok står og mangler, når man pludselig har tre gange så meget plads, som man er vant til. Det ender dog med at blive virkelig godt med både altan og hjemmebibliotek, og jeg skal selvfølgelig nok dele en masse shelfies, når det hele er på plads.

Det endte også med at blive en ganske udmærket læsemåned, med hele 9 læste bøger, og der var både helt fantastiske, men også knapt så fantastiske læseoplevelser imellem.

HarperCollins Nordic var så søde at sende mig En kuffert fuld af skabninger, som jeg har anmeldt lige her. Det var en virkelig fantastisk behind-the-scenes gennemgang af Fantastiske skabninger og hvor de findes filmen.

Inden jeg afsluttede Invasionen af Tearling, havde jeg allerede klikket tredje og sidste bog, The Fate of the Tearling af Erika Johansen hjem, så jeg kunne fortsætte historien med det samme, og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde. Det var en utroligt gennemført afslutning på trilogien, og selvom slutningen var fuldstændig anderledes end jeg havde forestillet mig, var jeg alligevel helt vild med den.

Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår af Haruki Murakami blev jeg anbefalet at læse af en af mine gode veninder. Hun havde selv lånt den af en anden veninde, og jeg var så heldig at få lov også at låne den, hvilket er en noget så hyggelig måde at dele læseoplevelser på. Det er den første Murakami bog jeg har læst, men desværre var den ikke lige mig, selvom dele af bogen var gode. Det er muligt at jeg skal give ham et forsøg mere, men indtil videre er jeg ikke helt med på Murakami-bølgen, men det kan jo være, at det kommer. Om ikke andet er jeg glad for at have afprøvet det.

Jeg havde pakket hele 5 bøger med på ferie, men fik faktisk ikke læst ret meget. Jeg startede ferien ud med at læse den nye short story collection, Because You Love To Hate Me, hvor 13 forfattere, bl.a. Adam Silvera, Nicola Yoon og Victoria Schwab samarbejder med 13 booktubere, heriblandt Sasha Alsberg, Benjamin Alderson og Christine Riccio om 13 historier med temaet skurke. Det var en fin bog, men som det som oftest er med den slags samlinger, så var det en blandet fornøjelse, hvor nogle historier stod tilbage som virkelig gode, mens andre var lidt ligegyldige. Jeg nåede også at påbegynde The Night Circus af Erin Morgenstern, som jeg færdiglæste efter hjemkomsten. Den var virkelig god, fantastisk skrevet og mystisk på en helt særlig måde.

Skyggernes Dronning af C. J. Redwine havde jeg virkelig høje forventninger til, som ikke helt blev indfriet, på trods af, at det ellers var en fin nok eventyrsgenfortælling. Jeg har anmeldt den lige her.

Politikens Forlag havde været så søde at sende mig Døde piger lyver ikke, som jeg har anmeldt lige her. Den skuffede mig desværre lidt, men jeg kan godt se, hvorfor det er vigtigt at tage de temaer op som den gør, jeg brød mig bare ikke så meget om måden den gjorde det på.

Turbine havde været så søde at sende mig tre bøger af Abbi Glines. Alt for mange hemmeligheder og Alt for tæt på er de to første bøger i New Adult serien Rosemary Beach. Jeg har anmeldt dem her og her. Desværre var de slet ikke noget for mig. Karaktererne irriterede mig grænseløst og de var ikke særligt godt skrevet, hvilket var rigtig ærgerligt, og jeg tror desværre ikke at jeg kommer til at læse videre i serien. På Goodreads kan jeg se at serien ellers er ret populær, så det er helt sikkert en smagssag. Jeg fik også tilsendt Os to på fredag, som skulle være Young Adult, så jeg er spændt på at læse den, og se om Abbi Glines måske er bedre inden for det område :)

Har du læst noget godt i juli måned? :)