fredag den 10. februar 2017

"Smaragdgrøn" af Kerstin Gier


Titel: Smaragdgrøn (Rubinrød-trilogien #3)   Forfatter: Kerstin Gier   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Smaragdgrøn er tredje og sidste bog om den tidsrejsende Gwendolyn. Jeg var ganske begejstret for de to første bøger i serien, især bog nummer et (mine anmeldelser af dem kan læses her og her) og har derfor glædet mig til afslutningen på trilogien. Der var masser af uopklarede mysterier og spørgsmål, som jeg har været spændt på at få svar på, og ligeledes på at finde ud af, om denne tredje bog kunne give mig det, som jeg følte at jeg manglede i bog nummer to.

I forrige bog knuste Gideon Gwendolyns hjerte, så udover at skulle løse mysteriet og holde styr på alle hemmelighederne, kæmper hun samtidig med hjertesorger og er tvunget til at arbejde sammen med Gideon på deres rejser frem og tilbage i tiden. Romance og familieforhold fylder en del og træder ofte næsten i forgrunden for opklaringen af mysteriet, men bliver alligevel flettet fint sammen på kryds og tværs så der aldrig bliver for meget af hverken den ene eller anden del. Det er også med til at holde spændingen gennem hele bogen.

Tidsrejserne er stadig en kompliceret affære, og man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på hvem der hører til i hvilken tid og hvorfor, men det går heldigvis udmærket, da Gwendolyn som fortæller er god til, måske lige så meget for sin egen skyld som for læserens, at opsummere og recitere forskellige detaljer og sammenhænge undervejs for at holde styr det hele. Jeg ved ikke, om det bare er mig der har svært ved helt at greje det med tidsrejserne, for det er ofte som om, at det åbner så mange muligheder, at det i virkeligheden begrænser handlingen, hvis det giver mening. Man skal i hvert fald ikke gå til denne serie med for kritiske øjne eller alt for stor nysgerrighed efter at få en forklaring på hvordan alt rent praktisk og teknisk hænger sammen, for det synes jeg aldrig rigtig at jeg fik.

Selvom det var et stykke tid siden jeg læste bog nummer to, og derfor havde glemt nogle detaljer, genopfrisker Smaragdgrøn rigtig fint hvordan tingene hænger sammen med små opsummeringer og forklaringer i starten, hvilket var virkelig rart, så jeg ikke følte behov for at skulle genlæse de forrige bøger umiddelbart inden sidste bog for at kunne følge med i, hvad der skete. Derfor blev jeg også lynhurtigt grebet af historien igen, og fløj nærmest igennem bogens sider. Det skyldes naturligvis også, at der hele tiden sker noget. Der er masser af action og mystik og derudover er historien skrevet med en skøn sarkastisk humor, som gør den endnu mere underholdende. Især Xemerius, som jeg også nævnte i sidste anmeldelse, er en af de karakterer jeg holder mest af.

Serien er i øvrigt filmatiseret i Tyskland, har jeg ladet mig fortælle. Det skal jeg i hvert fald have kigget nærmere på, for jeg har på fornemmelsen, at den egner sig godt til det store lærred.

fredag den 3. februar 2017

"Valkyrien" af Sidsel Katrine Slej


Titel: Valkyrien (Sanddrømmeren #3)   Forfatter: Sidsel Katrine Slej   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Jeg havde glædet mig virkelig meget til at læse tredje bog om Fréa, da jeg var meget begejstret for de to første bøger. Mine anmeldelser af dem kan læses her og her. Valkyrien skuffede bestemt ikke, men fortsætter derimod samme velkendte og gode stil fra de to foregående bøger. Den gav mig samme spænding og underholdning, og jeg nød at være tilbage i universet. Bog nummer to sluttede med lidt af en cliffhanger og Valkyrientager fat præcis hvor vi slap.

Efter at have lokket Midgårdsormen tilbage i havet rejser Fréa og Ranveig rundt for fortsat at forsøge at stoppe Ragnarok og forhindre at de gamle forudsigelser går i opfyldelse. Det fører dem endnu en gang ud på noget af en færd både til Midgård, Udgård og Asgård, mens Magne og Fredrik er forsvundet. De møder dog nye allierede og nye fjender, og må samtidig tænke i både politik og strategi, mens Fréa har uhyggelige drømmesyn hvor hele verden står i flammer. Med sin magi spiller Fréa en vigtig rolle i forsøget på at stoppe Od og Ragnarok, hvilket er et kæmpe ansvar for en teenagepige, men hun virker som altid meget hjemme i sin heltinderolle og hendes evner og personlighed bliver ved med at udvikles.

Endnu en gang blev jeg utroligt imponeret over Sidsels kendskab til nordisk mytologi og hvordan det så legende let bliver omdannet til et originalt og storslået fiktivt univers. Som ved de to foregående bøger nød jeg de gamle nordiske sagn og myter, som er hele grundlaget for historien. De er flettet ind på en måde, som gør dem spændende og relevante for handlingen og tilsat Sidsels mere moderne sprog og fortællerstemme, gør det dem nye og spændende og tilpasset young adult fantasy genren uden at gå på kompromis med den originale nordiske mytologi. 

Skrivestilen er god og fangende, og beskrivelserne gør landskabet, som karaktererne befinder sig i, meget detaljeret og levende uden at tage overhånd i forhold til action, hvilket giver en rigtig fin balance. Alle sanser er inkluderet i beskrivelserne og man kan så let leve sig ind i handlingen, stemningen og landskabet. Udover de smukke beskrivelser, er der hele tiden action og spænding som gør det svært at lægge bogen fra sig. Det gik måske lidt stærkt hen mod slutningen, men bogen blev alligevel rundet af og jeg var godt tilfreds med historiens afslutning, selvom jeg ville elske at se flere bøger i samme univers.

Hvis man var vild med de to første bøger i serien, skal man helt sikkert ikke snyde sig selv for Valkyrien, for den lever fuldt ud op til de foregående bøger.


onsdag den 1. februar 2017

Månedens læsning #16: Januar 2017


Jeg har svært ved helt at bestemme mig for om januar har været en uendelig lang måned, eller om den bare er fløjet afsted. Første halvdel gik med at skrive det sidste essay, som endegyldigt afsluttede mit semester i Irland, og en specialekontrakt, som mere eller mindre i panik blev flikket sammen og sendt afsted.

Resten af måneden tillod jeg mig at holde fri, sådan rigtigt fri, for første gang siden september. Det har været skønt, men som altid lige ovenpå en eksamensperiode går de første mange dage lige med at finde sig selv igen og prøve at komme i tanker om, hvad man egentlig kan lide at lave og hvad man plejer at gøre af sig selv når man ikke har en million deadlines hængende over hovedet. Det gik derfor heller ikke så hurtigt med at komme i gang med at læse igen. Alligevel blev det til 5 bøger denne måned.

Holding Up the Universe af Jennifer Niven fandt jeg i signeret udgave i Waterstones i Edinburgh tilbage i oktober måned. Jeg var ret begejstret for hendes anden bog, All the Bright Places, og havde derfor nok lidt for høje forventninger til den nye. Den var i hvert fald ikke hvad jeg havde regnet med, og selvom det var en ok læseoplevelse, var jeg en smule skuffet.

Uprooted af Naomi Novik havde jeg virkelig høje forventninger til. Jeg begyndte på bogen allerede tilbage i oktober måned, men kom ikke rigtigt videre, da alt hvad der foregik under mit ophold i Irland ikke efterlod meget tid til læsning. Jeg husker dog første halvdel af bogen som meget bedre end sidste halvdel, som jeg læste her i januar. Historien ændrede sig drastisk i en helt anden retning end den startede, men alt i alt var det en ganske god eventyrsgenfortælling.

Tir-Nâzrals Arving af Mads Schack-Lindhardt er et anmeldereksemplar fra forfatteren, som jeg har anmeldt lige her. Det var en god start på en ny dansk fantasy serie.

Nerve af Jeanne Ryan var et lufthavns-impulskøb. Der var tilbud på 3for2, og jeg kunne huske at have set traileren til filmen i biografen. Desværre var bogen lidt en skuffelse.

Valkyrien af Sidsel Katrine Slej er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen kommer på bloggen en af de nærmeste dage, men jeg kan afsløre, at jeg var ganske begejstret for denne tredje bog i serien.

Alt i alt en udmærket læsemåned trods travlhed. I forbindelse med bloggen var jeg desuden også til VIP-forpremiere på filmen Hidden Figures, som jeg har skrevet om lige her.

Hvad har du læst i januar? :)


tirsdag den 31. januar 2017

Bookeaters Magazine


Tilbage i oktober måned udkom det første Bookeaters Magazine, hvilket er et litteraturmagasin målrettet unge, hvor en lang række dygtige danske bogbloggere bidrager med indholdet, som strækker sig bredt fra boganmeldelser, boganbefalinger, interviews med både forfattere, bloggere, spot på bookstagrammere og meget mere. Resultatet er blevet så flot!

Min anmeldelse af ’Dronningen af Tearling’ af Erika Johansen, som jeg anmeldte for People’s Press, blev trykt i magasinet, hvilket jeg naturligvis er meget glad for og stolt af.


Resten af indholdet i magasinet er absolut også værd at læse, så hvis du ikke allerede har fået fingrene i et eksemplar, så skynd dig på biblioteket og spørg efter det. Alternativt har jeg fundet frem til magasinet online lige her.


Det er planen at magasinet vil blive udgivet 3-4 gange årligt, men det er naturligvis afhængigt af læsernes interesse og at bibliotekerne vil abonnere på det, så jeg håber, at I tager godt imod det :) 


mandag den 30. januar 2017

"Tir-Nâzrals Arving" af Mads Schack-Lindhardt


Titel: Tir-Nâzrals Arving (Stjernekrønikerne #1)   Forfatter: Mads Schack-Lindhardt   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Forlaget mellemgaard

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Bogen starter helt klassisk ud, som så mange andre fantasy historier, med at teenagedrengen Sebastian flytter ind i et gammelt hus. Stedet gemmer på en hemmelighed, og der begynder at ske sære og uforklarlige ting, da han møder den mystiske nabokone Martha. Hendes hus er fyldt med bøger, som forandrer sig hele tiden. Teksten forsvinder fra siderne for så at dukke op på ny. Sebastians nysgerrighed får ham selvfølgelig indblandet i mysteriet, da han får forvildet sig ind i en eventyrlig verden, Tir-Nâzral, fyldt med specielle væsner og magi, men måske er det ikke helt tilfældigt? Gradvist kommer han i hvert fald til at spille en større og større rolle i bestræbelserne på at få rettet op på det, som er galt med Tir-Nâzral.

Dette vender naturligvis fuldstændig op og ned på Sebastians liv og hans opfattelse af verden. På denne måde er det ikke en specielt original historie, men selvfølgelig en logisk og nem tilgang til at få gang i handlingen og præsenteret alle de nye, ukendte elementer for både læseren og Sebastian. Bogen er eventyrlig og mystisk fra første kapitel, med en lovende og stemningsfuld start, som giver lyst til at læse videre og finde ud af mere om den verden, som gradvist bygges op. Umiddelbart virker bogens præmis som enhver bogelskers drømmescenarie: En verden hvor hver bog er en separat virkelighed; hvor hvert eneste univers og væsen udsprunget af en forfatters fantasi og beskrevet i bøger bliver virkeligt, så snart det er nedskrevet. I Tir-Nâzral er der portaler til alle fiktive verdener der nogensinde er skrevet om, dog er forfattere uvidende om det de skaber, både på godt og ondt; de ved ikke, at det bliver til virkelighed eller at de har evnen til at ændre i de verdener de har skabt. Samtidig understreges også vigtigheden af at historier bliver læst og ikke glemt, for så dør de, og deres verdener og karakterer med dem. Langt hen ad vejen virker det som en bog om kærligheden til bøger og læsningens magi. Jeg synes dog desværre aldrig rigtigt at idéen med bøgerne og deres rolle kommer til sin ret, men det kan jo være at dette bliver videreudviklet i de næste bøger i serien. Det håber jeg lidt, for idéen er god og har potentiale til virkelig at blive interessant. Første halvdel af bogen var bedre end sidste halvdel, hvor tingene pludselig går lidt for stærkt og jeg godt kunne savne en mere sammenhængende forklaring.

Gennem bogen er der masser af hyggelige og velkendte litterære referencer til bl.a. Narnia, Harry Potter og Ringenes Herre. Bogen blander alle disse med vores verden i Tir-Nâzral. Der lånes måske lidt rigeligt fra andre litterære verdener, elementer og personer, men det giver for det meste mening i sammenhængen alligevel. I det mindste skaber forfatteren også sin egen originale verden, som omslutter alle de verdener han låner andetsteds, så det fungerer i det store hele.

Man får en klassisk fantasyhistorie med en rejse som omdrejningspunkt, kampscener og magi. Der sker noget nyt hele tiden, og nye væsner og historier bliver løbende introduceret, så man keder sig på intet tidspunkt, for bogen er både spændende, fængende og underholdende. Jeg kan godt lide at selvom det er en kompliceret verden, er forklaringerne holdt enkle og ligetil. Sproget er let og flydende, uden unødvendige beskrivelser eller detaljer der fylder. Som nævnt halter det dog lidt hen mod slutningen, hvor det næsten bliver en tand for enkelt. Bogens historie føles sådan set afsluttet, så jeg er spændt på hvad næste bog i serien kommer til at byde på. På trods af nogle små mangler hist og her, synes jeg at det er en ganske solid start på en fantasyserie, som jeg glæder mig til at læse videre i.

torsdag den 26. januar 2017

'Hidden Figures' forpremiere


Søndag d. 22. januar var jeg inviteret til forpremiere på filmen 'Hidden Figures' i Dagmar i København af HarperCollins Nordic. Der var lækre crossainter og kaffe at tage med ind i biografsalen og efter en interessant introduktion ved Julie Lahme, gik filmen i gang.

Filmen foregår i starten af 1960erne i Virginia, hvor en række afroamerikanske kvinder arbejder som udregnere for NASA og dermed spiller en central rolle for USA i den kolde krigs rumkapløb mod Sovietunionen. De får dog langt fra den anerkendelse og respekt de fortjener, da hele syden på dette tidspunkt er skarpt segregeret mellem hvide og farvede. Vi følger tre forskellige kvinder, både i deres privatliv og arbejde. Næsten alle steder bliver de mødt af racisme og diskrimination, men de holder fast i deres drømme og kæmper for retfærdighed.

Jeg havde været så heldig at få lov at tage en gæst med, så valget faldt på min søde studieveninde Katrine, der ligesom jeg studerer Amerikanske Studier og derfor ligeledes har en stor interesse for racerelationer i USA. Vi er dog ikke tidligere stødt på denne historie og det var derfor interessant at se et mere afdæmpet og fredeligt, og måske derfor indtil nu glemt, aspekt af borgerrettighedskampen. Selvom der var masser af referencer til Martin Luther King, sit-ins, busing, osv., som normalt har en tendens til at være det dominerende narrativ, overskyggede det ikke kvindernes historie, men fungerede nærmere som kontekst. Det måtte der efter min mening gerne have været endnu mere af, for der er naturligvis forskel på at bo i en stat som Virginia sammenlignet med eksempelvis Alabama eller Mississippi i the ’Deep South’ på denne tid, hvor de tre kvinder i filmen næppe havde fået lov at gå så langt som de gjorde, men det er vigtigt også at få denne del af historien frem. Især på nuværende tidspunkt for at minde os om, at kvinder og ikke mindst afroamerikanere og andre minoriteter har kæmpet i årevis, og kæmper videre for rettigheder som vi så ofte tager for givet, og som vi ser netop nu, stadig er i fare. Filmens tre hovedpersoner er derfor tidløse rollemodeller.

Filmen er virkelig god, og på trods af det alvorlige budskab er der masser af grin og rørende øjeblikke undervejs. Jeg er højst sandsynligt en smule miljøskadet af mit studie, for til tider føltes filmen lidt Hollywoodpoleret på trods af, at den er baseret på en sand historie. Det er klart at den er tilpasset formatet, eftersom den alt andet lige jo samtidig skal fungere som en form for underholdning mens den får et budskab frem og fortæller en glemt historie. Netop derfor glæder jeg mig til at læse bogen bag filmen af Margot Lee Shetterly, som jeg var så heldig at modtage til anmeldelse, da jeg som historie-nørd håber at komme et lag dybere ned i kvindernes kamp for retfærdighed.

Tusind tak til HarperCollins Nordic for en hyggelig formiddag og for at give os mulighed for at se filmen før alle andre.

’Hidden Figures’ har premiere i biografen i dag d. 26. januar, og bogen er sat til udgivelse d. 1. februar.

Traileren til filmen kan ses lige her:




tirsdag den 24. januar 2017

En lille opdatering


Der har været utroligt stille fra min side både på bloggen og instagram det sidste lange stykke tid. Det skyldes først og fremmest travlhed, men også at det på uforklarlig vis er lykkedes mig at køre to computere i sænk på to måneder, så jeg pt. står uden en samarbejdsvillig computer at blogge, skrive og redigere billeder på. Det håber jeg dog på at få fikset snarest, så det bliver lidt lettere at lave ordentligt indhold igen.

In other news, så har jeg efterhånden været hjemme fra mit semester i Irland i lidt over en måned nu, og er så småt ved at vænne mig til hverdagen i Danmark igen. Det har været noget af en omvæltning at komme tilbage, både på godt og ondt, for selvom det er fantastisk at være hjemme i vante rammer hos familie og venner, så savner jeg tiden i Irland, men sådan skulle det jo også helst være.

I søndags var jeg inviteret til forpremiere på filmen ’Hidden Figures’ i København af HarperCollins Nordic, hvilket der snart vil komme et indlæg om. Jeg kan dog afsløre, at det er en rigtig god film!

Jeg er i gang med nogle anmeldelser, som løbende vil komme på bloggen. Derudover er det også snart på høje tid at fremvise hvad jeg fik i jule- og fødselsdagsgaver i december – der var nemlig urimeligt mange lækre bøger gemt i pakkerne. Et indlæg om mit ophold i Irland er også blevet efterspurgt, så det kommer muligvis også indenfor nærmeste fremtid. Jeg læste stort set ikke noget i Irland, som ikke var studierelevant, så jeg glæder mig virkelig meget til at komme rigtigt ud af min readingslump, for selvom jeg ikke fik læst, stoppede det mig absolut ikke fra at anskaffe mig nye bøger.

I februar går jeg dog for alvor i gang med mit speciale, så aktiviteten på bloggen og instagram vil højst sandsynligt stadig være svingende i perioder. Jeg er dog stadig herude bag skærmen et sted og har stadig lyst til at blogge, så jeg håber, at I bliver hængende.

Hvordan har I haft det i mellemtiden? J