torsdag den 19. april 2018

"Når ingen hører dig skrige" af Stephanie Perkins


Titel: Når ingen hører dig skrige   Forfatter: Stephanie Perkins   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg var virkelig spændt på at læse denne nye udgivelse, da konceptet er noget, jeg ikke tidligere er stødt på i bogform, nemlig en YA slasher-story, og jeg endte med at synes rigtig godt om den, selvom der var nogle småting, der ikke gjorde det 100% for mig.

Bogen starter, da Haley brutalt bliver myrdet. Ingen ved, hvem der står bag, og morderen er stadig løs. Paranoiaen og uhyggen spreder sig, og mistankerne flyver rundt, da ofrene én efter én bliver fundet. Morderen manipulerer og leger med sine ofre ved at flytte rundt på ting i deres hjem, hvilket er vildt creepy og nervepirrende.

Makani er flyttet fra Hawaii til Nebraska for at bo hos sin bedstemor, da hendes forældre dybest set er ligeglade med hende. Her kender ingen hele hendes historie, men hun er langt fra den eneste med hemmeligheder. Vi er helt ude på landet i USA, hvor ikke engang de høje majsmarker kan skjule dig for morderen. Rural Nebraskas øde vidder er det perfekte backdrop til en historie som denne, netop fordi vi er så langt ude, at ingen hører dig skrige. Samtidig piskes stemningen yderligere op af smalltown gossip, hvor alle sladrer om hinanden, rygtemøllen kører på højtryk og du ikke kan føle dig sikker nogen steder.

Historien foregår op til Halloween, og der er masser af blod og ikke sparet på gory details i morderkapitlerne. Den er dog meget mere end bare en splatter-gyser. Det er også en meget klassisk high school love story med typiske teenageproblematikker, blot tilsat en sindssyg seriemorder. Der er en interessant indsigt i den menneskelige psyke og observationer omkring at være outsider og prøve på at høre til samt frygten for det ukendte. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan lokalsamfundet reagerer på tragedien og suger den til sig som en sensation, der på den ene side bringer folk tættere sammen og skaber en falsk fællesskabsfølelse og nedbrudte sociale skel, men på den anden side splitter folk og trækker de eksisterende delelinjer mellem ’os og dem’ tydeligere op af mistanke og paranoia. Det er en diskret, men velplaceret samfundskritik.

Repræsentationen i bogen bør nok nævnes, da Makani er fra Hawaii og hendes bedste ven Darby er transkønnet, men det betyder egentlig ikke det store for historien, udover at det faktum, at Makanis fortid ligger gemt væk langt ude i Stillehavet giver hende muligheden for at skjule den. Nu vi er ved Makanis fortid var den egentlig lidt et antiklimaks, da jeg endelig fandt ud af, hvad der var sket. Jeg kunne godt have savnet, at det havde haft mere relevans for hovedplottet. Jeg havde nok også forventet nogle vildere plottwists og en stærkere forbindelse mellem alt det, der foregik, for selvom det fungerer fint langt hen ad vejen, mangler historien lige det sidste, for helt at komme i mål.

Bogen er dog virkelig spændende og mystisk, og jeg var grebet helt fra starten. Spørgsmål som Hvem? Hvordan? Hvorfor? giver genlyd gennem det meste af bogen. Afsløringen var desværre ligesom Makanis fortid lidt et antiklimaks for mig. Det ændrer dog ikke på det faktum, at historien er velskrevet. Den er godt opbygget og jeg fløj igennem den. Efter det første kapitel er den et godt stykke tid om at blive rigtig uhyggelig, men i mellemtiden er den en god high school outsider romance med en god karakterisering af både personerne og omgivelserne i Nebraska, som er så ærkeamerikanske, som det næsten kan blive.

Bogen er perfekt til fans af slasher-klassikere som I Know What You Did Last Summer og Urban Legends, for det er præcis samme opbygning og stemning, der er i dem, og jeg tror, at Når ingen hører dig skrige ville fungere rigtig godt som slasherfilmatisering, og måske endda give den klassiske genre en revival. Det er i hvert fald en spændende og nervepirrende bog, som jeg bestemt vil anbefale at læse!



mandag den 2. april 2018

"The Crowns of Croswald" by D. E. Night (English review!)



Title: The Crowns of Croswald   Author: D. E. Night   Year of publication: 2017   Publisher: Stories Untold
This book was kindly sent to me by the author in exchange for an honest review.

The Crowns of Croswald is a great fantasy book with a magical boarding school setting in which the main character, Ivy, gets to explore themes such as friendships, secrets, questions of identity and who she really is, spiced up with a lot of mystical and strange occurrences.

At the beginning, Ivy is a maid tending to the dragons in the castle’s kitchen. Her only friend and family is the dwarf Rimbrick. She is a dreamer, an escapist and an avid reader. The Crowns of Croswald is most likely the kind of book Ivy herself would have loved to read, because it is so dreamlike and the perfect magical getaway to another world. I myself would have loved reading this as a child, just as much as I loved reading it as an adult, so it is definitely a book for all ages.

She dreams of the same castle every night. She finally leaves her dreadful life as a maid behind, taking the dragon Humboldt with her. Rimbrick has left her some money and books of magic to bring with her as well. She crosses a magical boundary that has kept her hidden all of these years, and is immediately admitted to the Halls of Ivy boarding school, where she will be training to become a scrivenist.

The school distinguishes between sqwinches, such as Ivy, and the royals, who have crowns and magical jewels. Ivy is an underdog to begin with, but not for long, as it turns out she is very special. There is something mysterious going on in Croswald involving Ivy, the Dark Queen, and one of the most powerful secrets in Croswald history.

Ivy is a very likable main character and most of the other characters are lovely as well. The cover of the book is gorgeous and captures the feeling and atmosphere of the book and what you can expect from reading it, very well. It’s a magical story from the very first page, where it immediately draws you into the picturesque setting of The Town and Croswald.

The writing is beautiful, dreamlike and rich in detail and sensation. It is the type of book that would surely do well as a movie on the big screen, as it is easy to imagine the stunning visuals throughout the story. The worldbuilding is impressive, right out of a fairytale, although a bit slow and very detailed in the beginning, but it is a great introduction to the universe.

The book is reminiscent of Harry Potter and J. K. Rowling’s imagination and writing style, humor and whimsical feel. One should always be cautious with these kinds of comparisons, but there are quite a few similarities in that it is a story set at a magical boarding school and a world inhabited by magicians and fantastical creatures. It is a good mix between Harry Potter and Alice in Wonderland I would say, but still in a unique way.

The Crowns of Croswald was everything I hoped it would be, namely a great adventure. Magical is indeed the best word to cover this entire book. In addition, it has many cool graphic details throughout as well, and I had a fantastic time reading it. I highly recommend I for anyone who loves fantasy, fairytales and magical adventures. It is a fun, well though-out, creative and clever read, which was just what I was in the mood for at the time of reading it.

I’m looking very much forward to the second book in the series, which will be out soon, because I am far from done with this story, the characters and the world of Croswald.



søndag den 1. april 2018

Månedens læsning #30: Marts 2018



Marts har været en rigtig god måned, både personligt og læsemæssigt.

Jeg afsluttede mit vikariat i boghandlen lige i tide til at holde nogle skønne påskedage med familie og venner, med masser af chokolade og mad. Jeg kommer dog ikke til at holde fri længe, da jeg midt i marts meget overraskende blev ringet op og kaldt til jobsamtale på et job jeg havde søgt tilbage i december og desværre havde fået afslag på dengang. Nu stod de overfor at starte et nyt hold af copywriters op, og havde gemt min ansøgning fra sidst. Jeg tog derfor til skrivetest og jobsamtale i Odense og endte med at få jobbet, som jeg starter på tirsdag d. 3. april med en rigtig god mavefornemmelse og en lille smule nervøsitet. Det er lidt af et drømmejob for mig, da jeg som tekstforfatter kommer til at arbejde hjemmefra og med tiden selv kan tilrettelægge mit arbejde både i forhold til hvornår jeg arbejder og hvor mange ekstra opgaver jeg vil tage. Så det er alt sammen virkelig spændende, og jeg krydser fingre for, at det bliver lige så fantastisk som jeg forestiller mig.

Det blev også til hele otte læste bøger, og der var overraskende mange af læseoplevelserne, som var til fem stjerner.

Livet i Mumidalen er et anmeldereksemplar fra Carlsen, som jeg har anmeldt lige her, og var vildt begejstret for. Den er perfekt til alle mumifans.

Ravkikkerten af Philip Pullman er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Jeg har været rigtig glad for trilogien om Det Gyldne Kompas, men det var som om jeg kørte lidt træt i det her i sidste bog. Jeg nød den dog stadig, og en anmeldelse er på vej.

Monsun af stjerner af Katrine Williams er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard. Meget af bogen kunne jeg godt lide, men den havde også nogle småting undervejs, som desværre gjorde, at den ikke nåede helt i mål. Min anmeldelse er lige på trapperne.

The Crowns of Croswald af D. E. Night er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Jeg var vildt begejstret, både over skrivestilen og fantasien i bogen, og min anmeldelse kommer snart.

Stille nu af Mary Kubica er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic, og I en mørk, mørk skov af Ruth Ware er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Begge er psykologiske thrillers, og noget som jeg normalt kun sjældent læser, men begge titler fangede mig, og var virkelig spændende læseoplevelser, og har givet mig lidt blod på tanden i forhold til genren. I en mørk, mørk skov har jeg anmeldt lige her, og min anmeldelse af Stille nu er på vej.

Drømmetyvene af Maggie Stiefvater er et anmeldereksemplar fra Turbine, som jeg har anmeldt lige her. Denne anden bog i serien er endnu bedre end etteren, og jeg glæder mig helt vildt til næste bog i serien.

Jorden synger af Vanessa Curtis er et anmeldereksemplar fra Forlaget 5, som jeg har anmeldt lige her. Det var månedens mest positive overraskelse, for jeg havde ikke de store forventninger til bogen, men det var en utroligt stærk og emotionel læseoplevelse.

Jeg håber, at din marts måned var lige så god. Kommentér gerne og fortæl om din bedste læseoplevelse denne måned :)

Og så lige et lille behind-the-scenes - det er ret hårdt at være blogger-katte ;)



mandag den 26. marts 2018

"Jorden synger" af Vanessa Curtis



Titel: Jorden synger   Forfatter: Vanessa Curtis  Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget 5
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget 5

Jorden synger ligger umiddelbart lidt udenfor det jeg normalt læser, men hvor er jeg glad for, at jeg alligevel læste den, for det var en virkelig stærk og følelsesladet læseoplevelse, som jeg sent vil glemme.

15-årige Hanna og hendes familie er jøder og bor i Riga i Letland under 2. verdenskrig, lige omkring tiden hvor den russiske besættelse erstattes af den nazistiske. Begge styrer er lige undertrykkende og brutale, så det er pest eller kolera for de stakkels jøder, som bor i byen.

Det er en interessant og ikke så ofte set vinkel på, hvad der skete under 2. verdenskrig, hvor fortællingerne ofte fokuserer på Tyskland under krigen, men det er mindst lige så vigtigt at få historier frem fra de øvrige lande, som led under krig, kaos og forfølgelse.

Hannas far er ved historiens begyndelse allerede blevet taget fra dem. Hanna er balletdanser, men da tyskerne invaderer Letland, må alle jøder indordne sig under de nye forhold, hvor jøder anses for at være andenrangsmennesker og må frygte at blive taget. Byens største synagoge bliver brændt med trehundrede jøder indeni, og efterfølgende bliver byens øvrige synagoger brændt ned til grunden. Hannas ikke-jødiske skolekammerater begynder at tage afstand fra hende og moren beholder hende til sidst hjemme, for at undgå skyderierne i gaderne.

Hele deres liv ændres, selvom de ikke troede, at det kunne blive værre, og dog forværres forholdene fortsat markant for byens jøder. Tilværelsen bliver efterhånden uudholdelig og ikke mindst farlig. Hannas ariske kæreste bliver en del af nazistpolitiet i byen, og naivt tror hun, at hun kan stole på ham.
Historien fortælles fra Hannas synsvinkel, med hende som jeg-fortæller, hvilket gør den endnu mere levende og hjerteskærende, for vi sidder i første række til hendes tanker, følelser, frygt og sorg, og de frygtelige og umenneskelige oplevelser hun må igennem. Det er interessant at læse et bud på, hvilke tanker en teenager ville have gjort sig om krigen, overlevelse og uretfærdigheden ved det hele. Det er en barsk coming of age story om den mest brutale måde at blive tvunget til at gå fra barn til voksen.

Det er utroligt gribende og rørende historisk fiktion, skrevet fra et ungt menneskes perspektiv, hvilket nok på mange måder gør det lettere eller mere vedkommende for unge i vores generation at læse om disse historiske begivenheder, som efterhånden ligger et godt stykke tilbage i tiden. Ikke desto mindre er de stadig skræmmende aktuelle, og ikke noget vi nogensinde må glemme, så det er vigtigt at bøger som denne holder liv i fortællingerne og arven fra dengang.

Bogen er baseret på research, som forfatteren har lavet om sine egne slægtninges skæbne, samt barske historiske fakta. Der er også flettet en del af den normale hverdag for jøder ind, med hvad det indebar af ritualer og traditioner, hvilket er godt at få med som kontrast til, hvordan de må leve under krigen.

Det er en relativt kort bog, men på trods af den korte længde efterlader den et kæmpe indtryk. Intet i bogen er for sarte sjæle, men specielt dén scene, som gav bogen sin titel, glemmer jeg nok aldrig og den vil højst sandsynligt blive ved at hjemsøge mig.

2. verdenskrig som omdrejningspunkt for en bog er som regel altid en emotionel læseoplevelse, og denne bog er ingen undtagelse. Det er en fascinerende og hjerteskærende overlevelseshistorie om kampen for at overleve i en ond verden, hvor man ikke kan stole på nogen, for alle kæmper for deres egen overlevelse og overbevisninger. Om at holde hovedet højt når alt ser sortest ud og din identitet pludselig kun er at være jøde, uønsket og udstødt. Men også om små lyspunkter og håb i mørket.

Jorden synger er en læseoplevelse, som jeg på det kraftigste vil anbefale, at man ikke snyder sig selv for.



lørdag den 24. marts 2018

"I en mørk, mørk skov" af Ruth Ware



Titel: I en mørk, mørk skov   Forfatter: Ruth Ware   Udgivelsesår: 2018 (org. 2015)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Thrillere er ikke en genre, jeg normalt beskæftiger mig så meget med, men indimellem er der en titel, der fanger min opmærksomhed og som jeg simpelthen ikke kan lade være med at læse. Og sådan en titel er I en mørk, mørk skov.

Præmissen lyder vanvittigt spændende og ret skræmmende, og bogen starter da også nervepirrende ud fra første side og fortsætter med at være intens, mørk og ildevarslende.

Den handler om krimiforfatteren Nora, som bor alene, skriver hele dagen og godt kan lide rutiner og den kontrol, det giver hende ikke at skulle indrette sit liv efter andre mennesker. En dag dumper der uventet en invitation ind i hendes mailbox. Hun har ikke set Clare i ti år, men er nu inviteret til hendes polterabend, en weekend i en afsides hytte langt inde i skoven. Scenen er dermed som taget direkte ud af en gyserfilm.

Nora er i et dilemma omkring hvorvidt hun skal tage med, for der er tydeligvis mystiske ting fra fortiden og det faktum at de mistede kontakten, som står i vejen for hendes deltagelse. Ikke desto mindre aftaler Nora med den fælles veninde Nina at tage afsted sammen.

Da de ankommer får Nora hurtigt en underlig fornemmelse med det hele. Man ved fra bagsideteksten at én vil blive myrdet, og man sidder konstant og forsøger at opfange hints til hvem der bliver offer og hvem der er morderen.

Det bliver hurtigt klart, at det var en fejltagelse at tage med til Clares polterabend. Hemmeligheder kommer frem i lyset, skeletterne vælter ud af skabene, og det bliver mere og mere ubehageligt.

Kapitlerne skifter mellem polterabenden og tiden efterfølgende. Det er tydeligt, at der er sket noget alvorligt, men Nora kan ikke huske hvordan hun er kommet til skade og hvorfor hun ligger på hospitalet, men de frygtelige minder kommer efterhånden tilbage til hende.

Bogen handler i høj grad om menneskelig ondskab, psykologiske spil og terror. Hvor meget kan et menneske forandre sig på ti år? Kan fortiden helt udviskes? Identitet og traumer fra fortiden, som man måske normalt havde lagt bag sig spiller ind og man bilder sig ind, at man har forandret sig og er kommet videre, men samtidig vises det, hvor let det er at falde tilbage under de rette omstændigheder og hvor let bestemte mennesker og begivenheder kan rippe op i gamle sår.

I en mørk, mørk skov er vildt spændende, og det er længe siden, at jeg har læst en bog jeg havde så svært ved at slippe og fløj så hurtigt igennem, i hvert fald i første halvdel. I sidste halvdel går det ganske let ned ad bakke, men det har nok mere med mine egne forventninger til bogen at gøre, som viste sig at være en smule anderledes end jeg havde regnet med. Jeg kan dog godt lide, at der lægges ledetråde ud, så man gennem hele bogen forsøger at sætte dem sammen til forskellige teorier, men desværre blev jeg lidt skuffet over, hvor uoriginal afsløringen viste sig at være. Plottets succes afhænger for meget af tilfældigheder, og virkemidlerne er næsten for simple. Det er domestiv noir lidt i stil med Pigen i toget, hvor det handler om helt almindelige menneskers mørke sider og man næsten bliver i tvivl om, om man kan stole på historiens fortæller.

Det er bestemt ikke en dårlig bog, den er bare ikke helt så creepy eller opfindsom, som jeg synes, der lægges op til, men jeg nød den alligevel og slugte den på rekordtid, og kan bestemt anbefale den til thrillerfans.



onsdag den 21. marts 2018

"Livet i Mumidalen" af Philip Ardagh & Frank Cottrell-Boyce



Titel: Livet i Mumidalen   Forfatter: Philip Ardagh & Frank Cottrell-Boyce   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Carlsen
 Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

Undertitlen er ”Den komplette guide til Mumidalen,” og det beskriver meget nøjagtigt, hvad denne bog er.

Som så mange andre er jeg vokset op med Mumitroldene som tegnefilmsserie hver søndag morgen, så denne bog er ren nostalgi. Mine minder om Mumitroldene er rare og trygge, og det stemmer tilsyneladende godt overens med forfatterne af denne bogs opfattelse af, hvad Mumi-universet står for. Alligevel blev jeg overrasket over de melankolske og dybere temaer, som også er en stor del af Mumi-universet, som jeg aldrig tænkte så meget over som barn, men som jeg er taknemmelig over, at denne bog nu har åbnet mine øjne for og givet mig et nyt syn på mange ting og karakterer i Mumi-universet.

Der er masser af fantastisk viden at finde i denne bog, og den indeholder en udførlig gennemgang af alt det væsentligste i Mumi-universet. Sproget i bogen er simpelt og i øjenhøjde med både børn og voksne, så i hvert fald første del af bogen kunne i princippet sagtens bruges til højtlæsning.

Det er et samleobjekt, en smuk coffeetable bog, som er fyldt med gennemførte detaljer som de fineste citater og illustrationer af Mumitroldene og alle de andre elskede figurer, alt sammen pakket ind i en eksklusiv indbinding og tilhørende læsesnor.

Materialet er skabt af Tove Jansson, mens selve denne bog er udarbejdet af børnebogsforfatterne Philip Ardagh og Frank Cottrell-Boyce.

Det er en både smuk og interessant bog, der åbner op for helt nye perspektiver og fortolkninger. Den viser at Mumi-universet er meget mere end ’bare’ børnelitteratur, som rummer masser af visdom og spor af alt lige fra filosofi, psykologi, moral og etik, til diversitet, og meget mere. Livet i Mumidalen er på mange punkter et forbilledligt eksempel på et liv i lykke og harmoni, samhørighed og glæde, hvor alle hører hjemme og er en del af familien uanset om man er Mumitrold eller ej. Men Mumidalen er også et hjemsted for melankoli og eftertænksomhed, for der findes masser af katastrofer, der skal overkommes for vores kære Mumitrolde og deres venner.

Den tager også op, hvordan bøgerne om Mumitroldene er farvede af tiden de er skrevet i. Som eksempel vises hvordan den første mumibog, som blev skrevet under 2. verdenskrig, afspejler den tids farer og frygt, men også håb og medmenneskelig hjælpsomhed.

Historierne er fulde af Tove Janssons personlighed, men er samtidig utroligt universelle. Vi kan alle genkende os selv på en eller anden måde i dem. Mumitroldene er unikke for litteraturen, og i denne bog beskrives på bedste vis hvorfor de er blevet så populære og bliver ved med at have så stor betydning for mennesker i alle aldre.

Bogen gav mig lyst til at gense filmen og serien, som jeg kan huske fra min barndom, samt endelig at stifte bekendtskab med bøgerne, som startede det hele. Og at rejse til Finland, som her i bogen er beskrevet som et af de mest magiske steder.

Det er en helt fantastisk flot bog, som er perfekt til folk som allerede er fans af Mumitroldene, men den kunne også sagtens fungere som introduktion til universet for dem, som endnu ikke kender det. Den afspejler det behagelige univers både i tekst, illustrationer og farvetema. Der er noget sært beroligende ved bogens visuelle udtryk.

Sidste del af bogen omhandler Tove Janssons liv og kunstneriske virke, og er mere biografisk og historisk end resten af bogen. Der er overraskende meget af Tove selv og hendes eget liv at finde i Mumitroldene og deres univers. Bogen beskriver hvordan og hvorfor hun skabte universet, hvad der ligger bag, hvilket faktisk er mørkere end man måske umiddelbart skulle tro, da 2. verdenskrig effektivt kastede sin skygge over store dele af Mumitroldenes tidlige verden. Til gengæld repræsenteres også håb og fred, og demonstrerer dermed det symbiotiske forhold mellem kunst og historie og deres fælles indvirkning på verden og historiens gang.

Denne bog kan, som hele Mumi-universet selv, varmt anbefales.



tirsdag den 20. marts 2018

"Hazel Wood" af Melissa Albert



Titel: Hazel Wood   Forfatter: Melissa Albert   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Alice er 17 år gammel og har indtil nu levet en rodløs, uheldsplaget og omstrejfende tilværelse med sin mor, Ella. Da mormoren, en berømt eventyrforfatter, som Alice aldrig har mødt, dør, føler Ella sig pludselig fri nok til at blive det samme sted. Ella skjuler tydeligvis noget for Alice, som forgæves har forsøget at finde ud af mere om hendes mormor. Imidlertid er hendes bog, Eventyr fra Hinterland fuldstændigt umulig at opstøve, selvom fans fra hele verden desperat forsøger, og flittigt diskuterer i fora på nettet. En af disse fans er hendes gode ven, Finch, som forsøger at løse mysteriet sammen med hende.

Ellas og Alices mystiske fortid indhenter dem. Der begynder at ske mærkelige ting, som ikke blot kan være tilfældigheder. Ella forsvinder, og historierne fra Hinterland bliver virkelige. Efterhånden er det uundgåeligt, at Alice må ud for at lede efter mormorens hjem, Hazel Wood, for at finde svar. Det bliver mere og mere vanskeligt at adskille virkelighedens og eventyrenes verden, og måske har de i virkeligheden altid været smeltet sammen, hvilket bliver mere og mere tydeligt for Alice og Finch, efterhånden som historien skrider frem. De må gøre alt hvad de kan for at redde Ella.

Historiefortælling og kærlighed til litteratur er en stor del af bogen. Nogle af eventyrene fra Hinterland er inkluderet i bogen, og de er meget mørke og grusomme, og passer godt til resten af bogens stemning. Det hele er meget eventyrligt skrevet, sproget er smukt og poetisk og emmer af eventyr og fantasi. Hazel Wood er enormt atmosfærisk og sælsom, og inspirationen fra mørke folkeeventyr træder tydeligt frem, og selve historien handler i høj grad om besættelse og familiehemmeligheder. Der er så meget mystik omkring karakterernes liv og familiehistorie, som på én gang er skræmmende og fascinerende og driver plottet frem.

Jeg elskede Hazel Wood fra første kapitel, for den har så mange eventyrlige elementer, som fortryllede mig. Den er helt speciel både i skrivestil og plot, og minder ikke om noget, jeg tidligere har læst. Hen mod slutningen blev den lidt abstrakt og til tider svær at følge, men det hele gik alligevel op i en højere enhed. Det er svært at forklare præcis hvad der drager én ved den, men den er virkelig fantastisk og gribende fra start til slut, og jeg føler, at jeg har fundet en ny bog at føje til listen over favoritter.