tirsdag den 21. marts 2017

"De 7 Synder" af K. L. Berger


Titel: De 7 Synder   Forfatter: K. L. Berger   Udgivelsesår: 2016   Forlag: DreamLitt

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Jeg har været utroligt spændt på at læse Katjas debutroman, De 7 Synder. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har fulgt meget interesseret med i hele udgivelsesprocessen, som hun har været meget åben omkring og god til at dele på både sin blog og andre sociale medier. Så hvis man vil have et kig ’bag kulisserne’ på forfatterliv og forlagsbranchen, kan det bestemt betale sig at kigge Katjas arkiver igennem.

Bogen De 7 Synder er en klassisk fantasyfortælling om Kane, som foregår i to verdener – Den Gamle Verden, som er vores egen velkendte verden, hvor Kane er en helt almindelig teenagedreng i gymnasiet, og Den Nye Verden, hvor magi findes. Aisha kommer fra Den Nye Verden for at hente Kane. Ifølge hende, er han det reneste menneske der nogensinde har levet og dermed den eneste, der kan frelse Den Nye Verden ved at slå den onde Siron og De 7 Synder ihjel. Selvom det er hans skæbne, er Kane naturligvis skeptisk i starten, men ender selvfølgelig med at tage med på eventyret, hvor han slutter sig til Oprørerne. Han befinder sig pludselig midt i kampen mellem godt og ondt i en middelalderlig verden af healere, dværge, elvere, mennesker, guder og magi, hvor De 7 Synder og Siron truer. Kane er lidt en outsider i sin egen verden, men oplever at han er noget særligt i Den Nye Verden. Det er dermed også en dannelsesrejse og fortælling om at vokse med opgaven og ansvaret, at få mere selvtillid, tro på sig selv og få bekræftet at man er noget værd og har noget at bidrage med.

De 7 Synder repræsenterer karaktertræk, som vi som mennesker alle besider i højere eller mindre grad, men i denne bog er de så overdrevne og karikerede, at de succesfuldt får budskabet igennem om at vi alle skal være bedre mennesker og undertrykke dem for at gøre verden til et bedre sted. Bogens budskab er virkelig vigtigt, nemlig at vi alle skal behandle hinanden ordentligt og være bedre medmennesker.

Der er en god introduktion til Den Nye Verden, universet og persongalleriet. Det er holdt simpelt, således at man får de informationer man har brug for, og ikke mere end det. Nogle gange tyes der måske til lidt forenklede eller simple løsninger, men det bærer selvfølgelig også historien let videre og holder tempoet i gang. Indimellem kunne jeg godt savne nogle flere detaljer, men jeg kan også godt se, at man er nødt til at begrænse sig til et fornuftigt sideantal, for jeg er ikke i tvivl om, at Katja kunne have skrevet hundredvis af flere siders baggrundshistorie og udvidelse til universet, hvis hun havde fået lov. Jeg kan dog virkelig godt lide skrivestilen, som er fyldt med en skøn, sarkastisk humor og varme overfor karaktererne. Samtidig er historien meget spændende og action præget, og kærlighedshistorien var en skøn og uventet tilføjelse til handlingen.


Jeg nød at følge med på Kanes eventyr. I bund og grund er det egentlig en meget enkel og velkendt historie, men det fungerer og gør præcis hvad sådan en klassisk fantasy historie skal. Der er altså som sådan ikke noget nyskabende i hverken plottet eller universet, men det behøver der så absolut heller ikke altid at være. Man kan tydeligt spore hvor inspirationen kommer fra, og fans af de klassiske fantasyfortællinger vil garanteret også synes om denne.  


tirsdag den 28. februar 2017

Månedens læsning #17: Februar 2017



Endnu en måned er fløjet afsted. Det var egentlig meningen, at jeg for alvor skulle i gang med specialeskrivningen denne måned, men jeg har endnu ikke skrevet et eneste ord. Jeg har fået læst lidt løst til specialet og fået en overordnet idé om, hvad der skal ske, men jeg mangler virkelig motivation og koncentration til at komme ordentligt i gang. Det håber jeg virkelig på, at jeg kan finde frem i marts – men mon ikke også at foråret og lysere dage hjælper på det?

En smule fritidslæsning er det dog også blevet til i februar, men heller ikke helt så meget, som jeg havde håbet på. Der var dog nogle virkelig gode læseoplevelser imellem:

Jeg læste to små digtsamlinger af Emily Dickinson. Jeg stiftede så småt bekendtskab med Dickinson helt tilbage i Amerikansk litteratur på mit første bachelorsemester, og havde på fornemmelsen lige siden, at hendes digte ville være noget for mig, og det har My Life has Stood a Loaded Gun og Selected Poems kun bekræftet mig i!

Bog og Idés bogudsalg var ikke videre imponerende, men jeg faldt over bogen med den finurlige titel Hvorfor gør min kat sådan? Og som ægte kattedame måtte jeg selvfølgelig eje den. Det var hyggelig og relatérbar læsning, fyldt med skøre kattefacts.

Smaragdgrøn af Kerstin Gier er sidste bog i Rubinrød-trilogien, og er et anmeldereksemplar fra Turbine. Det var en ganske god afslutning, og min anmeldelse kan læses her.

Hvis jeg var din pige af Meredith Russo fik jeg i en overraskelsespakke fra Carlsen tilbage i efteråret. Det var en fantastisk læseoplevelse, som jeg varmt kan anbefale!

Fantastic Beasts and Where to Find Them – Original Screenplay af J. K. Rowling læste jeg efter at have set filmen, og blev kun endnu mere vild med universet!

Hidden Figures af Margot Lee Shetterly er bogen bag filmen af samme navn og er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Jeg var virkelig begejstret for både filmen og bogen, og min anmeldelse kan læses her.

Alt i alt en fin læsemåned, på trods af specialefrustrationer. Det er utroligt, hvor meget sådan et speciale fylder, selv når man ikke får lavet noget af betydning. Forhåbentlig finder jeg en bedre balance i marts.

Har du læst noget godt i februar? J

mandag den 27. februar 2017

"Hidden Figures" af Margot Lee Shetterly


Titel: Hidden Figures   Forfatter: Margot Lee Shetterly   Udgivelsesår: 2017   Forlag: HarperCollins Nordic

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Jeg var så heldig at være inviteret til forpremiere på filmen Hidden Figures af HarperCollins Nordic tilbage i januar, hvilket jeg skrev om her. Ved samme lejlighed modtog jeg et eksemplar af bogen, som jeg har glædet mig virkelig meget til at læse, da filmen naturligvis er mere overfladisk, men absolut giver en lyst til at vide meget mere om kvindernes kamp for ligestilling og retfærdighed.

Bogen følger kvinderne Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden. Forfatteren Margot Lee Shetterly voksede op i Virginia, hvor historien foregår og kendte faktisk flere af kvinderne personligt. Bogen er en non-fiction fortælling og sand historie baseret på imponerende, omfattende research og arkiv-arbejde. Den er skrevet med det formål at blotlægge kvindernes oversete historie, som på trods af at den først kommer frem i lyset nu, er vigtig at fortælle. Den er både inspirerende, gribende og rørende. Selvom det er historisk og non-fiction, føles det på grund af den maleriske og indlevende skrivestil oftest som at læse en roman, så man skal ikke lade sig skræmme af tanken om en tør historiebog. Den går bag om historiske facts til det menneskelige og virkelige og man bliver ikke kun grebet af kampen for retfærdighed, men også kvindernes personlige historier. 

Bogens hovedpersoner er afroamerikanske kvinder, som arbejder som menneskelige computere og laver vigtige udregninger for NASA’s rumprogram. Men på trods af deres indflydelsesrige og afgørende arbejde, bliver de stadig behandlet som andenrangsborgere på grund af deres køn og ikke mindst race. De kæmper for ligestilling, ikke så explicit og udfarende som selve borgerrettighedsbevægelsen gjorde det, men på deres egen, mere stilfærdigt trodsige måde. De fremskridt disse kvinder opnåede har været vigtige for eftertiden, i højere grad end man måske tror og tager for givet. Derfor er det så vigtigt at disse Hidden Figures nu kommer frem, især i lyset af det der sker i USA lige nu, hvor uro og usikkerhed igen vinder frem, og hvor man kan blive helt bekymret for, om de fremskridt som bl.a. disse kvinder kæmpede for, er i risiko for at blive rullet tilbage.

Bogen sætter fokus på både kønsproblematik og raceproblematik, men også så meget mere end det. Den handler samtidig om kærlighed og venskab, retfærdighed, raceadskillelse, anden verdenskrig, den kolde krig og rumkapløbet mellem USA og Soviet, NASA’s rumfartsprogram i slutningen af 1950erne og starten af 1960erne, borgerrettighedsbevægelsen og meget mere. Historien starter allerede i 1940erne og kommer dermed rigtig godt rundt om rigtig mange forskellige aspekter af USA's historie på denne tid, som har haft en kæmpe indflydelse på at forme verden til det sted vi lever nu. Der er virkelig meget historie i bogen, men det er vigtigt for at forstå baggrunden for kvindernes kamp og paradokset i, at et land grundlagt på ”life, liberty and the pursuit of happiness” og hvor ”all men are created equal” i så mange år har behandlet folk som andenrangsborgere baseret på race og ladet kvinder stå i skyggen af mænd. Langt fra alle problemer er løst i dag, men som Margot Lee Shetterley selv kommer ind på, så giver hendes historiske gennemgang vigtigst af alt en forståelse af nutidens problematikker: ”På samme måde som øer, isolerede steder med en rig og unik biodiversitet, har relevans for økosystemer overalt i verden, så kan studiet af tilsyneladende isolerede eller oversete mennesker og begivenheder fra fortiden afsløre uventede forbindelser til og indsigt i det moderne samfund.” Derfor er denne historie så vigtig at fortælle.

Hidden Figures er en usædvanlig blanding af en biografisk historiebog, som nærmest er udformet som en roman. Jeg fandt den enormt interessant, men jeg har på fornemmelsen, at hvis jeg ikke i forvejen havde interesseret mig for amerikansk historie og kultur, ville jeg måske have fundet bogen langsommelig eller have haft svært ved at følge med i alle de detaljerede historiske referencer. Så mange forskellige personer og begivenheder bliver nævnt i forbifarten, og fortællingen er utroligt detaljeret – alt er med og bliver udførligt forklaret, selv teknik, matematiske formler og aerodynamisk videnskab. Det bliver dermed en imponerende grundig gennemgang af stort set alle aspekter af kvindernes liv og USA's historie i årerne fra 1940erne til 1960erne. Jeg tror dog, at de fleste vil blive lige så grebet af kvindernes historie, som jeg var. Bogen kræver fordybelse, men det fortjener den bestemt også. Læs bogen uanset om du har set filmen eller ej, det betyder heller ikke så meget hvilken rækkefølge du gør det i, bare du sørger for at opleve begge.


fredag den 10. februar 2017

"Smaragdgrøn" af Kerstin Gier


Titel: Smaragdgrøn (Rubinrød-trilogien #3)   Forfatter: Kerstin Gier   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Smaragdgrøn er tredje og sidste bog om den tidsrejsende Gwendolyn. Jeg var ganske begejstret for de to første bøger i serien, især bog nummer et (mine anmeldelser af dem kan læses her og her) og har derfor glædet mig til afslutningen på trilogien. Der var masser af uopklarede mysterier og spørgsmål, som jeg har været spændt på at få svar på, og ligeledes på at finde ud af, om denne tredje bog kunne give mig det, som jeg følte at jeg manglede i bog nummer to.

I forrige bog knuste Gideon Gwendolyns hjerte, så udover at skulle løse mysteriet og holde styr på alle hemmelighederne, kæmper hun samtidig med hjertesorger og er tvunget til at arbejde sammen med Gideon på deres rejser frem og tilbage i tiden. Romance og familieforhold fylder en del og træder ofte næsten i forgrunden for opklaringen af mysteriet, men bliver alligevel flettet fint sammen på kryds og tværs så der aldrig bliver for meget af hverken den ene eller anden del. Det er også med til at holde spændingen gennem hele bogen.

Tidsrejserne er stadig en kompliceret affære, og man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på hvem der hører til i hvilken tid og hvorfor, men det går heldigvis udmærket, da Gwendolyn som fortæller er god til, måske lige så meget for sin egen skyld som for læserens, at opsummere og recitere forskellige detaljer og sammenhænge undervejs for at holde styr det hele. Jeg ved ikke, om det bare er mig der har svært ved helt at greje det med tidsrejserne, for det er ofte som om, at det åbner så mange muligheder, at det i virkeligheden begrænser handlingen, hvis det giver mening. Man skal i hvert fald ikke gå til denne serie med for kritiske øjne eller alt for stor nysgerrighed efter at få en forklaring på hvordan alt rent praktisk og teknisk hænger sammen, for det synes jeg aldrig rigtig at jeg fik.

Selvom det var et stykke tid siden jeg læste bog nummer to, og derfor havde glemt nogle detaljer, genopfrisker Smaragdgrøn rigtig fint hvordan tingene hænger sammen med små opsummeringer og forklaringer i starten, hvilket var virkelig rart, så jeg ikke følte behov for at skulle genlæse de forrige bøger umiddelbart inden sidste bog for at kunne følge med i, hvad der skete. Derfor blev jeg også lynhurtigt grebet af historien igen, og fløj nærmest igennem bogens sider. Det skyldes naturligvis også, at der hele tiden sker noget. Der er masser af action og mystik og derudover er historien skrevet med en skøn sarkastisk humor, som gør den endnu mere underholdende. Især Xemerius, som jeg også nævnte i sidste anmeldelse, er en af de karakterer jeg holder mest af.

Serien er i øvrigt filmatiseret i Tyskland, har jeg ladet mig fortælle. Det skal jeg i hvert fald have kigget nærmere på, for jeg har på fornemmelsen, at den egner sig godt til det store lærred.

fredag den 3. februar 2017

"Valkyrien" af Sidsel Katrine Slej


Titel: Valkyrien (Sanddrømmeren #3)   Forfatter: Sidsel Katrine Slej   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Jeg havde glædet mig virkelig meget til at læse tredje bog om Fréa, da jeg var meget begejstret for de to første bøger. Mine anmeldelser af dem kan læses her og her. Valkyrien skuffede bestemt ikke, men fortsætter derimod samme velkendte og gode stil fra de to foregående bøger. Den gav mig samme spænding og underholdning, og jeg nød at være tilbage i universet. Bog nummer to sluttede med lidt af en cliffhanger og Valkyrientager fat præcis hvor vi slap.

Efter at have lokket Midgårdsormen tilbage i havet rejser Fréa og Ranveig rundt for fortsat at forsøge at stoppe Ragnarok og forhindre at de gamle forudsigelser går i opfyldelse. Det fører dem endnu en gang ud på noget af en færd både til Midgård, Udgård og Asgård, mens Magne og Fredrik er forsvundet. De møder dog nye allierede og nye fjender, og må samtidig tænke i både politik og strategi, mens Fréa har uhyggelige drømmesyn hvor hele verden står i flammer. Med sin magi spiller Fréa en vigtig rolle i forsøget på at stoppe Od og Ragnarok, hvilket er et kæmpe ansvar for en teenagepige, men hun virker som altid meget hjemme i sin heltinderolle og hendes evner og personlighed bliver ved med at udvikles.

Endnu en gang blev jeg utroligt imponeret over Sidsels kendskab til nordisk mytologi og hvordan det så legende let bliver omdannet til et originalt og storslået fiktivt univers. Som ved de to foregående bøger nød jeg de gamle nordiske sagn og myter, som er hele grundlaget for historien. De er flettet ind på en måde, som gør dem spændende og relevante for handlingen og tilsat Sidsels mere moderne sprog og fortællerstemme, gør det dem nye og spændende og tilpasset young adult fantasy genren uden at gå på kompromis med den originale nordiske mytologi. 

Skrivestilen er god og fangende, og beskrivelserne gør landskabet, som karaktererne befinder sig i, meget detaljeret og levende uden at tage overhånd i forhold til action, hvilket giver en rigtig fin balance. Alle sanser er inkluderet i beskrivelserne og man kan så let leve sig ind i handlingen, stemningen og landskabet. Udover de smukke beskrivelser, er der hele tiden action og spænding som gør det svært at lægge bogen fra sig. Det gik måske lidt stærkt hen mod slutningen, men bogen blev alligevel rundet af og jeg var godt tilfreds med historiens afslutning, selvom jeg ville elske at se flere bøger i samme univers.

Hvis man var vild med de to første bøger i serien, skal man helt sikkert ikke snyde sig selv for Valkyrien, for den lever fuldt ud op til de foregående bøger.


onsdag den 1. februar 2017

Månedens læsning #16: Januar 2017


Jeg har svært ved helt at bestemme mig for om januar har været en uendelig lang måned, eller om den bare er fløjet afsted. Første halvdel gik med at skrive det sidste essay, som endegyldigt afsluttede mit semester i Irland, og en specialekontrakt, som mere eller mindre i panik blev flikket sammen og sendt afsted.

Resten af måneden tillod jeg mig at holde fri, sådan rigtigt fri, for første gang siden september. Det har været skønt, men som altid lige ovenpå en eksamensperiode går de første mange dage lige med at finde sig selv igen og prøve at komme i tanker om, hvad man egentlig kan lide at lave og hvad man plejer at gøre af sig selv når man ikke har en million deadlines hængende over hovedet. Det gik derfor heller ikke så hurtigt med at komme i gang med at læse igen. Alligevel blev det til 5 bøger denne måned.

Holding Up the Universe af Jennifer Niven fandt jeg i signeret udgave i Waterstones i Edinburgh tilbage i oktober måned. Jeg var ret begejstret for hendes anden bog, All the Bright Places, og havde derfor nok lidt for høje forventninger til den nye. Den var i hvert fald ikke hvad jeg havde regnet med, og selvom det var en ok læseoplevelse, var jeg en smule skuffet.

Uprooted af Naomi Novik havde jeg virkelig høje forventninger til. Jeg begyndte på bogen allerede tilbage i oktober måned, men kom ikke rigtigt videre, da alt hvad der foregik under mit ophold i Irland ikke efterlod meget tid til læsning. Jeg husker dog første halvdel af bogen som meget bedre end sidste halvdel, som jeg læste her i januar. Historien ændrede sig drastisk i en helt anden retning end den startede, men alt i alt var det en ganske god eventyrsgenfortælling.

Tir-Nâzrals Arving af Mads Schack-Lindhardt er et anmeldereksemplar fra forfatteren, som jeg har anmeldt lige her. Det var en god start på en ny dansk fantasy serie.

Nerve af Jeanne Ryan var et lufthavns-impulskøb. Der var tilbud på 3for2, og jeg kunne huske at have set traileren til filmen i biografen. Desværre var bogen lidt en skuffelse.

Valkyrien af Sidsel Katrine Slej er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen kommer på bloggen en af de nærmeste dage, men jeg kan afsløre, at jeg var ganske begejstret for denne tredje bog i serien.

Alt i alt en udmærket læsemåned trods travlhed. I forbindelse med bloggen var jeg desuden også til VIP-forpremiere på filmen Hidden Figures, som jeg har skrevet om lige her.

Hvad har du læst i januar? :)


tirsdag den 31. januar 2017

Bookeaters Magazine


Tilbage i oktober måned udkom det første Bookeaters Magazine, hvilket er et litteraturmagasin målrettet unge, hvor en lang række dygtige danske bogbloggere bidrager med indholdet, som strækker sig bredt fra boganmeldelser, boganbefalinger, interviews med både forfattere, bloggere, spot på bookstagrammere og meget mere. Resultatet er blevet så flot!

Min anmeldelse af ’Dronningen af Tearling’ af Erika Johansen, som jeg anmeldte for People’s Press, blev trykt i magasinet, hvilket jeg naturligvis er meget glad for og stolt af.


Resten af indholdet i magasinet er absolut også værd at læse, så hvis du ikke allerede har fået fingrene i et eksemplar, så skynd dig på biblioteket og spørg efter det. Alternativt har jeg fundet frem til magasinet online lige her.


Det er planen at magasinet vil blive udgivet 3-4 gange årligt, men det er naturligvis afhængigt af læsernes interesse og at bibliotekerne vil abonnere på det, så jeg håber, at I tager godt imod det :)